Myldretid

Menu

Nyheder

Jørgen Andersen er død

Af Thomas de Laine

Vognmand Jørgen Andersen, ejer af Gråhundbus i Ballerup, døde natten til tirsdag, 78 år gammel. Dermed har busverdenen mistet en stor personlighed. "Jørgen And" var nemlig idérig og entreprenant, men også ganske kontroversiel.

Jørgen Andersen fandt vej til busbranchen allerede som ung, hvor han i begyndelsen af 20'erne havde arbejde som rutebilchauffør hos både Therkildsen i Bagsværd og Forenede Rutebiler i Gladsaxe. Han ville imidlertid bestemme selv (et karaktertræk der vil manifestere sig flere gange i det følgende), og i oktober 1967 oprettede han som 23-årig en bybuslinje i Ballerup med en bus, han købte brugt af Stephansen i Charlottenlund. Dette er også årsagen til, at Jørgen Andersens busser i deres røde og grå farver lignede Stephansens så meget.

Jørgen Andersen i TV2 Lorry (1991)
Jørgen Andersen i 1991-udgave som dommer i TV2 Lorrys søndagsprogram "Ta' fat", en slags "Løvens Hule". Skærmbillede fra en episode af programmet.

Den nyslåede vognmand var allerede fra begyndelsen kontroversiel, for det mere etablerede busselskab De gule Busser, som i forvejen betjente Ballerup, hilste absolut ikke konkurrenten velkommen. Det fjendskab holdt så længe, at "De gule" i 1980 foretrak at afhænde virksomheden til HT i stedet for til Jørgen Andersen. "Andens" første buslinje kører i øvrigt stadig næsten uændret som Movias linje 156, og flere andre af de ruter, han etablerede i de følgende år, kan også genfindes i dag.

I midten af 1970'erne kom HT-ordningen, hvor de private rutebilejere måtte affinde sig med at blive entreprenører for HT i stedet for at være herrer i eget hus. Det var ikke Jørgen Andersens kop te, men han måtte affinde sig med at blive HT-entreprenør, og han blev tidligt en stor kritiker af HT-systemet. I slutningen af årtiet udvidede han sine aktiviteter med overtagelsen af Hillerød bybussers entreprenørkontrakt for næsen af HT, som stærkt ønskede sig selv at overtage kørslen.

Jørgen Andersens skarpe kritik af HT fortsatte også, efter at HT fra 1990 begyndte at sende buskørslen i udbud, hvilket han mente foregik på vilkår, der ikke gav rimelige muligheder for at drive busselskab. Det svenske Linjebuss, som vandt meget af kørslen, blev også mål for hans anklager gennem flere år. Da Jørgen Andersens kørsel var i udbud i 1993-94, undlod han helt at byde på Hillerød bybusser med henvisning til urimelige miljøkrav fra kommunen vedrørende garageanlægget i Hillerød, hvorimod han faktisk afgav tilbud på linjerne i Ballerup-området. Om det tilbud var et reelt forsøg på at beholde kørslen er måske lidt diskutabelt, men faktum er, at netop Linjebus vandt Jørgen Andersens linjer i Ballerup-området.

På det tidspunkt, hvor kørslen for HT ophørte, havde Jørgen Andersen haft en anden type buskørsel i omkring 12 år, nemlig fjernbuskørsel. Han var med til at kæmpe for mulighederne for overhovedet at køre sådanne ruter trods den hensyntagen til især DSB, som i mange år betød, at det var svært at få tilladelse til fjernbuskørsel. I december 1981 etablerede han Bornholmerbussen, som fortsat kører, og som alle dage har været hans fjernbuskørsels "guldkalv". Andre fjernbusruter er kommet og gået i Jørgen Andersens forretning over årene, men Bornholmerbussen har kørt kontinuerligt og har sågar i nogen grad kunnet holde skansen over for både DSB-tog til Ystad og konkurrerende fjernbusser. Kampen med og mod diverse myndigheder om vilkårene for fjernbuskørsel brugte Jørgen Andersen i det hele taget en del tid på. Det var tillige i fjernbuskørslens regi, han tog navnet Gråhundbus til sig som en slags fordanskning af det amerikanske Greyhound - et stort system af fjernbusser i USA.

Der manglede ikke kreativitet i Jørgen Andersens måde at drive forretning på. Han sparede f.eks., hvor han kunne: Fra slutningen af 1970'erne købte han ret konsekvent sine busser med billige, belgiske Van Hool-karosserier, som dengang var noget nyt på dansk grund, og i 1980'erne satte han til HTs fortrydelse træsæder i flere af sine rutevogne, officielt begrundet med omsiggribende hærværk. Hovedkvarteret på Yderholmen i Ballerup var heller ikke på nogen måde at sammenligne med moderne, lyse, åbne kontorer med deres fladskærme osv. Der var - helt op i 2010'erne - brunt træ, et stort kort på væggen, hvor Tyskland endnu var delt, og masser af godt, pålideligt papir!

Men Jørgen Andersen gik også egne veje på områder, hvor det ikke drejede sig om at spare penge. Så sent som i 2014, hvor ingen andre ellers besværede sig med den slags projekter, fik han rekarosseret nogle ældre Volvo-højgulvsledbusser for fortsat at kunne anvende "nye" sådanne på sine fjernbusruter. Jørgen Andersen har nemlig altid foretrukket Volvo-busser. Alligevel har det ikke afholdt ham fra gennem årene også at anskaffe en brugt Büssing-dobbeltdækker fra Lübecks bybusser og en Saurer-Leyland-DAB-prototypeledbus. Det skal jo også være sjovt at være busvognmand! Mange forskellige former for fjernbusruter blev som omtalt prøvet af i tidens løb, generelt uden den store succes, og vognmanden drev sågar nogle år i 1990'erne en færgerute med motorfærgen Gråsælen. En iværksætter som Jørgen Andersen var naturligvis selvskreven i dommerpanelet, da TV2s regionalstation Lorry i 1990'ernes begyndelse havde deres egen udgave af "Løvens Hule" under navnet "Ta' fat". Se eller gense en episode via linket nedenfor.

Idérigdommen og paratheden til at sige systemet imod gjorde naturligvis Jørgen Andersen både berømt og berygtet, og der er næppe nogen, der har kunnet bakke ham helhjertet op i hver eneste sag. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at flere folk hos HT og diverse myndigheder til tider har fundet den åbenmundede vognmand decideret irriterende.

Jørgen Andersen havde til gengæld både person og passion i sit virke. Hans entusiastiske forhold til transport var stort, og selvom DSB til tider var mål for hans hårde kritik, havde vognmanden faktisk etableret sin egen lille smalsporsjernbane, Stormose Jernbane, i baghaven i Smørumnedre. Han drev derudover Restaurant Kongemosen, også i Smørum.

"Jørgen And" var frisk til det sidste og er garanteret en plads i historiebøgerne. Derimod er det mere uvist, hvad der nu vil ske med Gråhundbus, som er en enkeltmandsvirksomhed med omkring 15-20 medarbejdere.