|
Information om Jørgen Krog
Registreret medlem siden 1. marts 2007.
Jørgen Krog har skrevet følgende indlæg i forummet:
| Højgulvsbusser på linje 319? (2008-04-15 11:26) |
| Turen køres tom fra garagen i Frederiksværk til Helsinge. Det er ikke altid 7418, der bestrider opgaven. Det kan også være langt nyere Volvo''er eller Scania''er. 7418, der er en Leyland DAB, er i øvrigt renoveret kraftigt en gang i 1990''erne, og har fået TL-11''eren skiftet ud med en DAF-motor, fået skyderude ved midterperron m.m. Så ikke alt er fra 1984 mere. |
| Gammel billet fra KS (2008-01-28 08:11) |
Omstigningsbilletter ved KS gav ret til ubegrænset omstigning på een ikke afbrudt tur i fremadgående retning, men altså ikke returkørsel. Billetten måtte ikke, som Movia-billetterne i dag bruges både til en tur ud, et hurtigt æriende og så hjem på samme billet. Derfor var der også et sindrigt system af regler for, hvordan man måtte og skulle stige om. Udgangspunktet var, at man skulle køre den mest direkte vej, men dog måtte køre længere, hvis det gav færre omstigninger. Skulle den passager, der her er steget på en linie 4 og efterfølgende skiftet til en linie 1 have været videre med en linie 18 fra Allégadekrydset, skulle der have været klippet to huller i 18.
Omstigningsreglerne kan i øvrigt godt anes på bagsiden af billetten. Og her fremgår det, hvor kompliceret reglerne var nødt til at være for at undgå, at den formastelige passager også kørte retur - eller afbrød rejsen for at lave noget andet.
I øvrigt - hvordan vil rejsekortet muliggøre en ud- og hjemtur til en billets/ klips pris på samme vis, som en Movia-billet kan i dag. Stiger man på hjemme - kører en tur, gør et æriende og kører så hjem igen for først at "flexe" ud af stystemet hjemme - for så har man jo reelt slet ikke rejst? Eller skal man betale for to ture - og dermed betale dobbelt så meget som i dag? |
| Ledbusserne lever endnu! (2007-11-28 07:40) |
Der har i forskellige tråde været skrevet en del om nye busser til Ryvang og 5A, og dermed også indirekte om en del busser, der ryger ud. Men ledbusserne, som vel er den mest markante type, der forsvinder dette efterår, har der været ret stille om.
Men selv om de ellers er dømt døde, og flere har jublet over det (specielt i forhold til Mercedes''erne), er de ikke helt kolde endnu.
Her til morgen så jeg således en Mercedes ledbus ved Nærum St. på 300S i retning mod Ishøj St. Mørket tillod mig desværre ikke at se nummeret.
Men det er vel kun en stakket frist. |
| 2007-09-10 08:01 i samme diskussion: |
Det er det også - men ikke kun, jf. retningslinierne for forummet: "Forummets emne er busser, sporvogne, jernbaner og anden kollektiv trafik." - og dermed vel også "følgerne" heraf.
Men uanset forummets overordnede formål/ emne, så er det forhåbentligt altid vigtigere, om nogen er kommet noget til, end hvad nummer bussen havde. Nå anyway var mit første indlæg ment som en joke, hvor det forrige indlæg inspirerede mig.
Bort set fra det - og for nu at blive lidt mere busorienteret - er Helsingørmotorvejen tilsyneladende den vejstrækning i landet, hvor det er suverænt mest sandsynligt at komme ud for en brændende bus. Måske man kan lave en slags "score-board". Jeg vil skyde på, at ledbusserne fører suverænt. Har selv set en i brand (sorry intet nummer - men det var en torsdag aften for nogle år siden) og en morgen den tidligere duobus 101 rygende fra en sodsværtet bagende. Og jeg kører der trods alt ikke så meget. |
| Movia-busser med EU-flag (2007-05-24 16:51) |
Men fordelen ved folien er, at man bare kan klæbe et nyt bomærke over, næste gang der kommer en hovedstadsreform. Først efter en tre-fire stykker bliver laget vel så tykt, at man skal til at skrabe af!
I øvrigt - for nu at komme tilbage til tråden - var det ganske fornøjligt at se STS-busser (sorry Movia-syd-busser) med flag på. Det har jeg, i alle de år jeg boede på Lolland, ikke oplevet før. At man så har måttet ty til at klampe noget uden på tagkanten er noget andet. |
| Århus Sporveje 095 (2007-03-01 08:58) |
Da det her er mit første indlæg i forummet, vil jeg godt have lov til kort at præsentere mig. Jeg er værkstedschef på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm og også medlem af Sporvejshistorisk Selskabs bestyrelse. Mit ansvarsområde er sporvognene, men jeg har naturligvis også en stor interesse i vores busser. Mine indlæg her i forummet repræsenterer dog min egen personlige mening, idet jeg dog tager udgangspunkt i Sporvejsmuseets vedtagne bevaringspolitik.
Når det er sagt, vil jeg godt kommentere de indlæg, der har været i denne tråd.
Først må jeg sige, at jeg kan blive utroligt forundret over, at nogen der interesserer sig for busser, og gerne ser ældre klassiske busser bevaret, kan fare sådan i flint over, at Sporvejsmuseet gør en aktiv indsats for at langtidssikre sin efterhånden meget store samling af museumsbusser.
Som det har været omtalt i efterhånden flere tråde i dette forum, kræver det meget at holde en samling museumsbusser aktivt på gaden. De skal både kunne køre, bremse, holde luft og meget andet - og sidst men ikke mindst kunne gå gennem det årlige syn.
Og det kræver reservedele.
Da Sporvejsmuseets tidshorisont i princippet er, at en bus, vi har bevaret, skal kunne køre ud i alt fremtid, kræver det en del forudseenhed at sikre reservedele hertil. For om 150 år går man altså ikke bare hen i den første og bedste busforretning og køber en Leylandmotor fra 1978. Den skal sikres nu!
Og da motorer - og meget andet - er sliddele, kan de ikke holde uendeligt, det er bare nødvendigt at have reservedele.
Så uanset, at det da også kunne være sjovt at bevare en bus som ÅS 95, så er vi også nødt til at tænke i andre baner, når vi ser en ældre bus. Og som der har været nævnt før i denne tråd, har Sporvejsmuseet bevaret busser med lignende karosserityper. Dels HT 801 og 1501, men også ÅS 165 og 272, der grundlæggende har samme indretning.
Vi kan - og skal bestemt heller ikke - bevare alt. Det er en umulig opgave. Og heller ikke Sporvejsmuseets formål. Men vi vil gerne bevare en repræsentativ samling af busser fra de dankse sporvejsbyer, og det er det vi prøver på at gøre.
Jeg har stor respekt for andre, der gerne vil prøve at bevare noget. Men dem, der har prøvet, ved også, at det er ikke let. Det kræver penge og reservedele at holde busser kørende.
Det korte af det lange er altså, at for at langtidssikre vores over 20 busser store samling af bevarede museumsbusser, må vi nødvendigvis også "ofre" busser for at sikre reservedele. ÅS 95 har en motor, der vil kunne bruges i KS 322, 995 og HT 3078, samt en gearkasse, der kan bruges i HT 1856 og FB 7433. Og det er for os meget værdifuldt.
I øvrigt er bussen ombygget en del, og i temmelig ringe stand i undervognen. Det vil derfor være meget tvivlsomt, om denne bus nogensinde var kommet ud at køre igen.
Bemærkningen om, at man da bare kunne have ofret KS 772 er så grotesk, når det kommer fra en, der kalder sig selv busentutiast, at det skriger til himlen. Hvis du - Jef - ikke endnu er klar over det, så er Sporvejsmuseets formål faktisk at bevare vores en gang anskaffede museumsbusser. Ikke at hugge dem op, hvis det skulle gå i stykker - det ville jo ikke være seriøst. Og en bus er altså ikke udtjent blot fordi motoren har et haveri - KS 772 er i øvrigt faktisk i meget god stand, og nyder stor interesse, når vi kører med den!
Det var et langt indlæg - jeg skal prøve at gøre det kortere i fremtiden. Men det er bare vigtigt for mig at prøve at forklare, at det at Sporvejsmuseet køber en bus til ophugning, ikke er et udtryk for manglende entutiasme, men for en meget seriøst langtidsorienteret bevaringspolitik. |
| 2007-03-01 11:28 i samme diskussion: |
Der er en lang række årsager til, at det nu en gang er blevet 801 og 1501. Umiddelbart vurderer vi, at de to busser bedre repræsenterer den meget lange serie af busser fra DAB, der er leveret fra omkring 1974 og frem til 1983. Det er et valg, og det vil altid kunne diskuteres.
Du har sikkert ret i, at man vil kunne købe busser i Polen. Men dels er det mere besværligt, og dyrere (transporten især), og dels vil de busser nok også være temmelig nedknoklede. I tilfældet med ÅS 95 så vi en mulighed for at skaffe nogle gode reservedele på nogle fordelagtige vilkår, derfor slog vi til.
Vi har ikke grædt mere over KS 772's haveri end vi ville have gjort over enhver anden af vores driftsbusser. Men i betragtning af, hvor meget der var lavet på den fra HT-museets tid, og hvad vi så efterfølgende har lavet på den, ja så ville det være ekstra ærgerligt, hvis den ikke kunne køre. At du så bedre kan lide en bus som ÅS 95 er fair nok. Vi har jo alle nogle bustyper eller perioder, som vi holder mere af end andre. Men på Sporvejsmuseet er vi også nødt til at prøve at repræsentere historien bredt. Derfor vil vi have busser, som ikke siger nogen mennesker ret meget, men som til gengæld siger andre rigtig meget. Her kan vi ikke tillade os at gå alt for meget efter vores personlige interesser.
Hvornår ÅS 95 vil blive hugget op er jeg ikke helt klar over. Men det bliver formentlig tidligst et projekt, der går i gang efter påsken. Så mon ikke, der skulle være en rimelig chance for at få taget et par billeder af den, inden da. Måske ligefrem også, når der er kommet blade på træerne.
Men det må blive på museet, da bussen ikke er indregistreret, og vi ikke ønsker at køre mere rundt med den end allerhøjst nødvendigt.
Hvis det ellers er muligt, vil vi dog nok kunne arrangere at køre bussen frem på et mere fotogent sted, end der hvor den står nu.
Man behøver naturligvis ikke være medlem af SHS for at besøge museet. Der er almindeligt åbent fra 28. april, hvis du da ikke kan få en aftale om besigtigelse med en af os, der har skrevet i tråden. Jeg kan dog ikke selv flyttet på bussen. |
| Kruse (2007-10-03 08:54) |
Det ser ikke ud til, at Mercedes's betegnelser er så logisk opbyggede, som normal tysk grundighed ellers byder. Men "o" står for Omnibus. Ved nogle minibusser hedder typen "l", hvilket står for Lastkraftwagen - altså lastvogn, idet man har anvendt et modificeret varevognschassis. Tilsyneladende er der knap så meget orden i tallene. Men man har i halvtredserne haft modeller i 31x- og 32x-serierne, der i 1965 blev til 30x-serierne (store busser). I 1980'erne kom så 40x-modellerne og endelig er her senest kommet 5x0-modellerne - nu også med navne som 530 Citaro.
Minibusser startede i 1956 med o319, fra 1967 o309 og sidst i 1980'erne o6xx. Sideløbende kom fra 1971 206-serien overtaget fra Hanomag, som blev til de firkantsnudede 306, 308, 309 osv. Men her uden o først. Nummermæssigt er der højst en tendens til, at et senere mark-nr. får et nummer højere - hvis f.eks. 302 blev til 303.
Mange modeller har også haft et bogstav efter nummeret til at angive type. "G" betyder således Gelenkwagen, "T" Trolleybus, "N" Niederflur, "R" Reisebus, "U" Überland (regional); "HD" High Decker (på engelsk!!!). Disse kan kombineres, så en GNT er en lavgulvs led trolleybus.
I øvrigt kan der læses videre på siden: http://www.kwmosgaard.dk/mercedesbus.htm, hvor dette er beskrevet med mange flere ord;-). Og der er i øvrigt sikkert meget mere om det, hvis man går i dybden. Men der er ikke noget, der tyder på, at numrene som på lastbiler har noget med vægt og hestekræfter at gøre. |
| Fjord-Bus (2007-06-01 07:53) |
Ikke desto mindre, kørte der den 31. maj stadig mindst to Scaniaer lystigt rundt i Frederiksværk. 7442 på linie 320 og en anden på linie 319.
Men måske Volvoerne er sendt til karosserismeden for at få rettet buler ud!
I øvrigt er enkelte af Volvoerne allerede begyndt at støje ligeså modbydeligt meget, som sådan nogle ofte gør, når de bliver lidt ældre. Om det er fordi støjafskærmningen omkring motorerne er væk (lettere vedligeholdelse, eller trafikskade), eller om de bare skal gøre sådan, når de bliver nogle år, er usagt. Men det gør dem ikke særligt attraktive. |
|
Der er 5.594 arkiverede forumindlæg.