Nyt Trafikselskab
Jesper (skrevet 2005-11-16 18:11) | | Link | Nu ligger det helt fast! HUR Trafik, STS, VT, BAT ligges sammen til et et nyt fælles kommunalt trafikselskab pr 1.1.2007 navnet ligger ikke fast endnu men nogen forslag kan være : Trafikselskab Sjælland, Sjællands Trafik Selskab, Region Sjællands Trafikselskab, Sjællandsk Trafik |
Thomas de Laine (skrevet 2005-11-16 18:57) | | Link | Det har nu ligget ganske fast ret længe... :-) BAT skal i øvrigt ikke være med - kun VT, STS og HUR. |
Christian H. Tarrach Paulsen (skrevet 2005-11-16 20:50) | | Link | At BAT ikke skal være med - er en af pudsighederne ved den nye strukturreform. Er der ikke også andre trafikselskaber som undgår nedlæggelse/sammenlægning til trods for deres belægning? |
Thomas de Laine (skrevet 2005-11-16 21:43) | | Link | Nu har der strengt taget aldrig været nogen særlig stærk sammenhæng mellem de nye regioner og de nye trafikselskaber. Trafikselskaberne skal dannes af kommunerne og må gerne ligge tværs over regionsgrænser, ligesom de gerne må omfatte mindre end en region. Ham den lille tykke (Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen) kalder den slags overlapninger for "fleksible geografier". Det ligger vist endnu ikke helt fast, hvordan trafikselskaberne bliver inddelt i Midt- og Sønderjylland samt på Fyn. Til gengæld ligger det vist nok ret fast, at Nordjyllands Trafikselskab kommer til at "overtage" det hjørne af Viborg Amt, der bliver en del af Region Nordjylland. Kommunerne har ansvaret for at finansiere busdriften inden for kommunegrænsen, mens regionerne skal være med til at finansiere kørsel over kommunegrænserne. Regionen får så 2 pladser i trafikselskabets bestyrelse. Hvis trafikselskabet dækker to regioner, får hver region 1 plads. Det nye trafikselskab for Sjælland har således 1 repræsentant for Region Hovedstaden og 1 fra Region Sjælland. Ekstra "sjovt" er det, at det gamle Roskilde Amt ligger i Region Sjælland, men hele det gamle HT-område - inkl. Roskilde Amt - kan afvige fra modellen med finansiering af busdriften, ligesom indtægtsdelingen skal ske efter andre principper, også i det gamle Roskilde Amt. Alligevel er det gamle Roskilde Amt repræsenteret i trafikselskabets bestyrelse ved Region Sjællands repræsentant. Det er tilladt at være forvirret over ovenstående, men det er altså den nye virkelighed. Nu er det mere end nogensinde før slut med noget, der hedder HT-området, HT-busser osv. (HT-terminalen på Rådhuspladsen undtaget). |
Peter Berggrén Brandsen (skrevet 2005-11-17 00:24) | | Link | SÃ¥ vidt jeg har forstÃ¥et fÃ¥r Region Midtjylland ET trafikselskab, som skal koordinere alle busser samt VLTJ, HHJ samt fremtidige sporvogne i Ã…rhus (og eventuelt Grenaabanen, hvilket dog er uafklaret endnu). Det er endnu ikke besluttet noget om evt. bemaling og placering af hovedkvarter (Ringkøbing, Ã…rhus, Viborg og Silkeborg er de 4 kandidater til det). |
Christian H. Tarrach Paulsen (skrevet 2005-11-17 14:32) | | Link | Mht. ny bemaling af busserne så har VAFT i sit seneste udlicitering taget højde for en (evt.) anden bemaling, hvilket kan tages for en helgardering fra selskabets side. Og mon ikke man vil finde ud af det samme hos andre af de - snart - gamle trafikselskaber. At NT udvider til at omfatte Thy og Mors er nyt for mig, men strengt taget logisk pga. de nye regionsgrænser. |
Sennahoj (skrevet 2005-11-17 15:09) | | Link | Beslutningen om at HUR Trafik, VT og STS sammenlægges til eet trafikselskab fra 01.01.2007 blev vel endeligt besluttet og offentliggjort omkring 1. juni 2005....såååeeh...den helt vilde nyhed kan man vel ikke kalde det. |
Der kan ikke skrives nye indlæg til dette emne.
|