Der er 6.050 billeder på Myldretid. Find billeder ud fra tags eller linjenummer, eller prøv lykken for at se tilfældige billeder.

Arriva 1050 som linje 66 ved Vesterport st.

Gennem 15 år var linje 66 en ikke helt ubetydelig linje i København. Den blev nærmest oprettet som en slags eftertanke til de mange linjeændringer, der i 2002 og 2003 var foretaget som følge af de første metroåbninger i byen. Man havde dels en kort linje 48, som var resterne af den gamle linje 8, der kørte mellem Rådhuspladsen, Hovedbanegården, Christiansborg, Christianshavn og Refshaleøen, og dels savnede man linje 69 på Lygten og Tagensvej. Linje 69 var nemlig blevet omlagt ad Frederiksborgvej i stedet for Lygten-Tagensvej til erstatning for den nedlagte linje 16 og havde desuden fået korte ture, som kun gik mellem Rådhuspladsen og Emdrup Torv. 17. oktober 2004 blev der ryddet op, idet linje 48 og de korte ture på linje 69 faldt bort, og linje 69 fik sin rute ad Lygten og Tagensvej tilbage. I stedet kom en ny linje 66 fra Emdrup Torv ad Frederiksborgvej til Nørrebro st. og ad Rantzausgade mv. til Vesterport st., Hovedbanegården, Christiansborg, Christianshavn og Refshaleøen. Da Opereen åbnede nogle måneder efter oprettelsen, fik linjen i forbindelse med forestillinger ført enkelte ture via Operaen, indtil endestationen ved maj-køreplansskiftet 2005 flyttedes til Operaen, og Refshaleøen blev overladt til den daværende linje 47. Herefter skete der ikke det store, før 24. marts 2013, hvor den nye linje 9A overtog betjeningen mellem Hovedbanegården og Operaen. Linje 66 førtes i stedet gennem bl.a. Holbergsgade til endestation ved Kvæsthusbroen og Sankt Annæ Plads. Det pudsige herved var, at der faktisk 1982-91 havde eksisteret en linje 66 mellem Hovedbanegården og Kvæsthusbroen, som gav forbindelse fra og til Bornholmsfærgen og havde fået linjenummer som en slags reference til Dampskibsselskabet af 1866 (ligesom Gråhundbus' Bornhomerbus med rutenummer 866 og en lokal buslinje 566, nu linje 106, mellem Køge st. og Bornholmsfærgens senere færgeleje i Køge). Den sene linje 66 fortsatte frem til 13. oktober 2019, hvor den forsvandt, og et nyt busnet tilpasset den netop åbnede Metrocityring blev indført. Linje 66 blev i hele sin levetid kørt af Arriva - først med blandede dieselbusser, men fra efteråret 2005 delvist med DAB-gasbusser, som efter et udbud blev enerådende på linjen pr. oktober 2006. Gasbusserne blev tre år senere erstattet af en serie fabriksnye Volvo B7RLE-busser, som kørte linjen de resterende ti år af dens levetid. En af disse, Arriva 1050, ses her ved Vesterport st. i retning mod Kvæsthusbroen, Sankt Annæ Plads og det relativt nye skuespilhus.

Foto: Thomas de Laine, 13. august 2017.

DSB MG 04 på Aalborg Banegård

Et tog, alle vist har hørt om: Efter et udbud placerede DSB i 2000 en ordre på 83 nye togsæt hos italienske AnsaldoBreda. Der var tale om dieseltog til InterCity-trafikken bestående af fire vogne, hvoraf den ene mellemvogn fik lavt gulv, og som i øvrigt indrettedes med 204 siddepladser i ret komfortabel indbyrdes afstand. IC4, som toget kaldes, var et forholdsvis billigt togsæt, der i årene ca. 2003-06 skulle have afløst de på det tidspunkt omtrent 15 år gamle IC3-togsæt som grundstammen i InterCity-systemet. IC3 ville dermed blive frigivet til regionaltogsbrug og muliggøre udrangeringen af Bn-vognene, de såkaldte kreaturvogne, i den sjællandske regionaltrafik. DSB havde desuden sikret sig en option på yderligere 67 IC4-togsæt, så den samlede serie kunne være nået op på i alt 150 tog. Sådan kom det dog ikke til at gå! Første togsæt blev sådan set leveret nogenlunde til tiden i 2003, men ikke før 2007 kunne man som passager for første gang opleve at blive transporteret i et IC4-tog. Selve serieproduktionen kom ikke i gang før 2009. Og i realiteten kom IC4 aldrig til at erstatte IC3 som InterCity-tog, ligesom først lejede, men senere købte, dobbeltdækkervogne i virkeligheden blev afløserne for Bn-vognene på Sjælland. Leverancen fra Italien afsluttedes ikke før i 2013, hvor 82 af de bestilte 83 togsæt var blevet leveret til DSB (det sidste var havnet i Libyen, hvor det blev!). Der var rigtig mange problemer med togene, men man må give DSB, at det faktisk er lykkedes at få en vis andel af serien til at fungere som del af den daglige trafik, hvor de bl.a. i 2023 er fast inventar på Nordvestbanen mellem København og Holbæk-Kalundborg. Togene sendes dog på pension som de første, når de nye elektriske Alstom Coradia Stream, alias DSB IC5, senere i 2020'erne leveres. En regnvåd sommerdag i 2017 står IC4-togsæt nr. 4 på dette billede på Aalborg Banegård. Togsættet blev leveret til DSB allerede omkring 2004 og var en slags prototype og blandt de få tog, DSB kørte med i perioden frem til indsættelsen af de serieproducerede tog. Herefter ombyggedes toget til serieproduktionens standard og har fra cirka 2014-15 indgået i den almindelige drift.

Foto: Thomas de Laine, 3. august 2017.

Nobina 6151 ved Rungsted Kyst st. øst

Mercedes Citaro er også blevet udbredt som "rutebil" i Movialand, hvor Nobina har en del kørende på de nordsjællandske landeveje - både i helgul og som her med blå "R-bushjørner". Nobina 6151 er nyleveret i 2014 til linje 375R mellem Rungsted og Hillerød, hvor den også kørte i en årrække. Den er dog fra december 2021 overført til Nobinas garage i Glostrup og linjer på Københavns Vestegn. Citaro-"rutebiler" på linje 365R og 375R er imidlertid fortsat et hverdagssyn, omend de blå hjørner forsvinder ved næste udbud af kørslen, da Movia har besluttet at afskaffe denne form for produktmarkering på A-, E-, S- og R-busser.

Foto: Thomas de Laine, 22. februar 2015.

PKS Zielona Góra Z70013 i Sulechów, Polen

26-27 år i drift i Polen og kun 6-7 år i Danmark... Denne Leyland-DAB 7-1200L blev leveret til Sigvald Jensen i Undløse i efteråret 1984, kom i 1987 til DAB, og kørte 1988-91 hos Oluf Larsen i Slagelse. Den returnerede i 1991 til DAB, hvorfra den 1994 solgtes til PPKS Zielona Góra, senere PKS Zielona Góra, i Polen. Her kørte den helt til 2021. I 2019 kunne den ses i Sulechów, endnu på sorte, polske 1990'er-nummerplader.

Foto: Thomas de Laine, 13. september 2019.

Bæks Bus 150 som togerstatningsbus ved Lemvig st.

20. juli 2021 var Lemvigbanens gren mellem Lemvig og Vemb erstattet af bus. Det var en enkelt vogn fra Bæks Bus i Ramme, der stod for trafikken, og det skulle gå stærkt, hvis bare togets køreplan skulle holdes nogenlunde. Det var bestemt ikke på hver runde, det lykkedes at opnå forbindelse til togene i Thyborøn og Vemb. Her opsamler Bæks Bus vogn 150, Scania OmniLine årg. 2005, passagerer mod Vemb ved Lemvig station. De fleste er ankommet med toget fra Thyborøn. Bussen blev som ny bygget til De Grønne Busser i Hinnerup og kørte 2012-18 hos Todbjerg Busser, før den i 2019 kom til Bæks Bus.

Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2021.

NESA 62 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

NESA i Gentofte svor i nogle år til de tyske Büssing-dieselbusser, som var med til at erstatte trolleybuskørslen nord for København. NESAs vogn 62 var af en serie Büssing Senator 12D-busser leveret i 1963. Bussen var den nyeste, som ikke nåede med ind i HTs vognpark 1. oktober 1974, hvor det nye trafikselskab overtog trafik og vognpark fra alle de offentligt ejede busselskaber i Hovedstadsområdet, herunder NESA. Vogn 63-65, der også var Büssing'er, kom nemlig med til HT, som dog ikke brugte dem meget og hurtigt udrangerede dem. Vogn 62 endte derimod hos Sporvejshistorisk Selskab, og den kan 40 år senere ses i bushallen på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2018.

Arriva 1668 ved Lergravsparken st., København

Lergravsparken metrostation åbnede sammen med første etape af den københavnske metro i oktober 2002. Samtidig omlagdes bustrafikken på Amager, så den nye linje 2A kom forbi i stedet for den historie linje 5, som indtil da havde kørt på Østrigsgade, beliggende mellem Lergravsparken og Sundpark Skole. Linje 2A erstattede linje 5 mellem Amagerbrogade/Holmbladsgade og Øresundsvej lige ved Lergravsparken, hvorfra den fortsatte ad primært den tidligere linje 9-rute mod Kastrup. Sløjfen på hjørnet af Østrigsgade og Øresundsvej, som var en gammel sporvognssløjfe, var fra oktober 2002 uændret endestation for den hedengange linje 100S, men det blev fra december 2003 til oktober 2019 i stedet S-bussens erstatning, nemlig linje 4A, der boede i sløjfen. Den blev ved næste store metroåbning i 2019 udskiftet med buslinje 18, samtidig med at linje 2A blev erstattet af buslinje 31 på Østrigsgade. Herudover har bl.a. linje 12 og 77/78 betjent Lergravsparken st. Arriva 1668 (ex. Nettbuss 8468), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som linje 2A på Østrigsgade ved Lergravsparken st. - en tidligere linje 5A-bus.

Foto: Thomas de Laine, 4. august 2019.

Lokalbus 4443 som linje 245R ved Borup st.

HT etablerede linje 245 9. august 1976, hvor et nyt skoleår begyndte. Linjen var nemlig en slags kombineret skolebuslinje og almindelig buslinje, hvis køreplan afslørede, at den mest eksisterede af hensyn til skoleeleverne. Den kørte fra Borup st. via Ejby til Vemmedrup, men ret hurtigt blev enkelte lørdagsture ført via Lellinge helt til Køge. Kørslen mellem Vemmedrup og Køge bortfaldt dog igen efter sommerferien 1980, hvor aften- og weekendkørslen fjernedes. Linjen fik en noget større rolle fra 25. september 1983, hvorfra den igen kom til Køge, idet den erstattede Køges bybuslinje 505 mellem Ejby og Køge. Ruten ændredes og gik herefter uden om Vemmedrup: Fra Borup st. kørtes via Ejby og Ølby til den nye Ølby S-togsstation, som samtidig åbnede, og videre til Køge st. Driften blev også udvidet til kørsel i hele driftstiden. Den forlængede og udvidede linje fik en ekstra transportopgave derved, at den betjente Køges nye handelsskole, som i 1982 var åbnet i Ølby med en temmelig upraktisk placering vest for motorvejen. Linje 245 fik derfor med årene også fast ekstrakørsel mellem Køge st., Ølby st. og Køge Handelsskole. Efter 10 år blev posen dog rystet igen: Der blev gennemført en større omlægning af bustrafikken i Køge-området, hvor kørslen i visse områder omlagdes til telebusbetjening uden for myldretiderne. Det gik bl.a. ud over Ølby landsby og Ejby. Mellem Køge st., Ølby st., Ølby og Ejby og andre mindre byer i området blev trafikken det meste af tiden overtaget af telebuslinje 825. I myldretiderne mandag-fredag kørte dog en ordinær linje 525 med fast rute og køreplan, og den mindede lidt om den linje 505, som linje 245 i 1983 havde erstattet. Ekstrakørslen til og fra Køge Handelsskole blev udskilt som sin egen nye linje 243, og mellem Ejby og Borup bestod erstatningen i linje 246 mellem Solrød Strand, Jersie, Lille Skensved, Ejby og Borup. Endelig blev linje 245's lokale rute mellem Ølby st. og Køge st. dækket ved en omlægning af linje 210 mellem Køge og Roskilde. Dermed blev linje 245 nedlagt fra 8. august 1993. Den oprindelige linje 245 blev hele sin levetid kørt af HT selv. Linjen genopstod 2. januar 2007 - den første hverdag efter den kommunalreform, hvor bl.a. Køge og Skovbo kommuner var blevet sammenlagt. Den nye Køge Kommune ønskede at binde de to dele bedre sammen busmæssigt, og i første omgang blev løsningen linje 245, som kørte mellem Borup st., Ejby, Ølby, Ølby st. og Køge st. - i første omgang kun mandag-fredag i dagtimerne. Fra 13. juni 2010 begyndte linjen at køre hele driftsdøgnet, efter at entreprenøren på linje 525/825 havde indstillet driften og var gået konkurs, uden at der blev fundet en ny entreprenør til at køre telebussen, som dermed manglede. En mere permanent løsning kom 12. december 2010, hvor Køges bustrafik igen omlagdes. Linje 245 blev afkortet fra Køge til Ølby st. og i øvrigt udvidet, idet linje 525 nu også nedlagdes. Trafikken til handelsskolen blev dog fortsat primært varetaget af andre buslinjer. Fra 9. december 2012 forlængedes linjen igen til Køge st., og 25. marts 2018 blev den optaget i R-nettet som linje 245R. December 2017-juni 2021 var linjen igen afkortet til Ølby st. Endelig bør det nævnes, at linjen tillige har fået natbuskørsel i weekenderne. Lokalbus 4443, Irisbus Crossway LE årg. 2012, afventer på dette billede afgang ved Borup st. som linje 245R. Lokalbus har kørt linjen siden december 2011. Før da kørte Veolia og Arriva linjen.

Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2019.

Midtjyske Jernbaner Ys 16-Ym 16 alias "Heden" ved Harboøre st.

Det sidste sted i landet, man i 2023 endnu kan møde Y-tog, er Lemvigbanen, altså Midtjyske Jernbaners strækning mellem Vemb, Lemvig og Thyborøn. Det er også nogle af de sent byggede Y-tog, der kører her, men det nærmer sig slutningen for de hyggelige, aldrende "lynetter". Midtjyske Jernbaner Ys 16-Ym 16, der også lyder navnet "Heden", kører ind på Harboøre station i retning fra Thyborøn mod Lemvig. Togsættet er bygget hos Duewag i Uerdingen i 1983 og blev i 2005 købt brugt fra Nordjyske Jernbaner. Oprindeligt er toget anskaffet af Hirtshalsbanen, hvor det kørte som Ym 35-Ys 69. Nær fotostedet havde "Heden" i øvrigt en kollission med en bil i en jernbaneoverskæring i januar 2022.

Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2021.

Anchersen 3268 på Center Boulevard, København

Siden december 2015 har en linje 4A set således ud: en Mercedes-Benz O530LE MÜ Citaro fra Anchersen. Mercedes-busser var i mange år en undtagelse som rutebusser i Danmark, men flere leverancer af Citaro-busser er kommet til Anchersen og Nobina i Movia-området i bl.a. 2014 og 2015. Mens Mercedes'er således nu er et hverdagssyn, kan man ikke længere møde linje 4A, hvor dette billede er taget. Bussen, Anchersen 3268, er ved at dreje fra Center Boulevard ind til Bella Center på sin vej mod Ørestad st. På denne strækning blev linje 4A senere samme år erstattet af den nye linje 18.

Foto: Thomas de Laine, 25. juli 2019.

PKS Zielona Góra Z40021 i Sulechów, Polen

32 år er jo ingen alder, og PKS Zielona Góra vogn Z40021 er stadig i drift i 2023. Bussen er en DAB-Silkeborg 12-1200L, som i efteråret 1991 blev nyleveret til De Grønne Busser i Rørvig, men efter Vestsjællands Trafikselskabs 3. udbud fra 1997 kørte hos Bus Danmark og senere Arriva på Vestsjælland. Den sluttede sin danske karriere med et par år hos Torben Sørensen i Skælskør, inden den i 2005 blev eksporteret til Zielona Góra til rutebilkørsel på de vestpolske landeveje. Bussen er således også blandt dem, der har kørt længere tid i Polen end i sit oprindelsesland. Her ses den på rutebilstationen i Sulechów, der også fungerer som lokal PKS Zielona Góra-garage.

Foto: Thomas de Laine, 13. september 2019.

Vikingbus 428 som togbus ved Nykøbing Falster st.

Nogle måneder i foråret og sommeren 2021 kørte der ingen tog mellem Orehoved, Nykøbing Falster og Rødby. I stedet fyldte togbusserne godt op på Nykøbing Falster stations busterminal. Vikingbus stillede bl.a. med denne 14 meter lange Volvo B11R (9900) fra 2019, som ses i Nykøbing Falster før en tur mod Rødby Færge. Bussen blev nyleveret til Vedde Turistfart som vogn 28, men blev i 2020 til Vikingbus nr. 428.

Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2021.

Pariserbussen i Skælskør

Renault TN-busserne var i mange år et fast indslag i det parisiske gadebillede. En serie forskellige versioner byggedes over omkring 40 år fra begyndelsen af 1930'erne. Der var tale om en frontmotorbus med et karosseri bygget af Société des transports en commun de la région parisienne (STCRP), altså byens offentlige trafikselskab. Et 1934-eksemplar af TN6-typen, ex. Paris vogn 2847, kom efter udrangering fra Paris til Ringsted Karosserifabrik, og den er siden bevaret. I 2013 overgik den til Bushistorisk Selskab, og fra 2016 er den hos Danmarks Busmuseum i Skælskør, hvor dette billede er taget. Ligheden med den jævnaldrende Triangel-bus fra Københavns Sporveje, som findes på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, er slående. Også sporvejene byggede selv karosseriet på Triangel'en.

Foto: Thomas de Laine, 17. juni 2017.

Arriva 1268 ved Roskilde st.

Efter i mange år at have ligget på utilstrækkelig plads ved Gråbrødre Kirkegård og Hestetorvet lige over for Roskilde stations hovedbygning, flyttede Roskilde rutebilstation fra køreplansskiftet i september 1993 til en stor, nyanlagt busterminal en anelse sydvest for stationen. Få år senere opførtes et butikscenter langs terminalen. Der er bygget lidt om siden da, og de enkelte buslinjers placering er rokeret utallige gange, ligesom en del busser efterhånden har været "gennem systemet". Arriva 1268 (opr. Wulff Bus 3068), Volvo B12BLE-59/Aabenraa (8500LE) årg. 2004, som linje 123 mod Glostrup i busterminalen med det føromtalte butikscenter i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 13. april 2019.

John's Turistfart vogn 6 som rute 800 i Nakskov

Storstrøms Trafikselskab (STS) og Fyns Amt, senere FynBus, drev i en årrække i fællesskab en slags fjernbusrute mellem Odense og Nykøbing Falster via Langeland og Spodsbjerg-Tårs-overfarten. Ruten, der bar linjenummer 800 og tilbød noget af en genvej sammenlignet med turen via Korsør, blev imidlertid indstillet i trafikselskabsregi i sommeren 2010. Men 12. december 2010 blev den genetableret som privat, kommerciel fjernbus af John Jalkiewicz fra John's Turistfart i Nykøbing Falster, og selvom antallet af daglige ture i begyndelsen lå betydeligt under STS/FynBus-udgavens niveau, så viste ruten sig levedygtig, og trafikken blev med tiden udvidet. Ruten kører da også stadig og er siden 1. juli 2023 en del af Vikingbus' nye Fleet-fjernbuskoncept. I retning fra Fyn mod Falster afgår John's Turistfarts vogn 6, Mercedes Intouro M årg. 2020, fra Nakskov st. Bussen er siden overtaget af Vikingbus.

Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2021.

Lokaltog FS 1101-MF 1001 i Maribo

ADtranz, det tidligere Scania i Randers, leverede i 1997 en serie på 13 såkaldte IC2-tog til de østdanske privatbaner. Toget er en kort og forsimplet udgave af DSBs succesfulde IC3-tog. Privatbaneudgaven er så meget nyere, at man har bygget styrevognen med lavgulvssektion mellem bogierne. De 13 tog er alle stadig i drift hos Lokaltog og kører i 2020'erne fortrinsvis på Lollandsbanen og Tølløsebanen, men afløseren kan så småt anes i horisonten, idet Lokaltog i 2023 er i færd med at finde en leverandør af nye batteritog, der bl.a. skal erstatte de 13 IC2'ere. FS 1101-MF 1001 - det første sæt i serien - ankommer her til Maribo st. i retning mod Nakskov.

Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2021.

Arriva 1181 på Øverødvej, Gl. Holte

Arriva har i Hovedstadsområdet anvendt et ret stort antal Scania OmniLink-busser siden de første anskaffelser i 2003 og 2004. Mere end 100 styk blev tilføjet i 2011-12 til den store kontrakt i Movias 8. udbud - herunder en serie 14,6 m-busser til linje 150S. Disse busser har nu kørt mange gange op og ned ad Helsingørmotorvejen. Bus 1181 fra linje 150S, leveret 2012, har f.eks. rundet 1,2 mio. km. Her ses bussen på broen, der fører Øverødvej over Helsingørmotorvejen, hvor de korte ture på linje 150S vender.

Foto: Thomas de Laine, 5. juni 2023.

Daugavpils Autobusu Parks 102 i Daugavpils, Letland

De baltiske lande har aftaget en del danske busser siden 1990'erne. Daugavpils Autobusu Parks i Letland fik i 2013 denne Scania OmniLine fra 2002. Bussen er i gult regionalbusdesign fra Skånetrafiken og fotograferet på rutebilstationen i Daugavpils i selskab med et par Volvo'er, der også er i svenske farver. Men Scania'en blev faktisk nyleveret til Arriva i Vejle som bus 2846. Den blev overført til Arriva i Sverige i 2006 som lånebus, men blev senere til bus 6135 hinsidan.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2017.

Skørringe Turistbusser 4344 som togbus ved Øster Toreby trinbræt

Over tre måneder i foråret og sommeren 2021 kørte der ikke tog mellem Orehoved, Nykøbing Falster og Rødby Færge, og Lollandsbanen kunne ikke køre ind og ud af Nykøbing Falster station. På sidstnævnte bane blev der derfor indsat togbus mellem Nykøbing Falster og første "station" ude på strækningen, nemlig Øster Toreby på Lolland. Skørringe Turistbusser lagde busser til, som midt på sommeren var vogne, der netop var taget ud af trafik for Movia, efter at Kruse havde vundet selskabets kørsel. Skørringes bus 4344, Solaris Urbino 12LE årg. 2009, ved Øster Toreby trinbræt før afgang tilbage mod Nykøbing.

Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2021.

HT 1501 og resterne af HT 1057 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

HT anskaffede i årene 1976-86 små 400 Leyland-DAB-busser, som alle var til by- og forstadskørsel i Storkøbenhavn, når der ses bort fra et fåtal ledbusser, som bl.a. blev brugt på motorvejsbuslinje 75E (forgængeren til linje 150S). Meget naturligt er der da også bevaret en HT-Leyland på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, nemlig bus 1501, som er af typen 6-1-TL11/5, altså en serie 6 med bybusopbygning, TL11-motor og Voith-automatgear. Denne bus kørte fra leveringen i efteråret 1982 og frem til udgangen af marts 1992 for HT. Linjebus overtog i forbindelse med privatiseringerne 1. april 1992 en mængde af HTs kørsel fra driftsområderne Roskilde, Hørsholm og Frederiksværk. Til kørslen købte Linjebus over 30 nye busser, men også 28 brugte Leyland-busser fra HT - heriblandt 1501, som frem til 1995 kørte hos Linjebus som bus 8604, senere 6604. Efter udrangering solgtes den til Ståling i Viborg, hvor den stod intakt helt frem til foråret 2006, hvor Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm erhvervede den. Den er herefter flot sat i stand og tilbageført til sit HT-udseende. Til reservedele anskaffede museet også HT 1057, en Leyland-DAB LS 575-690/5 fra 1979, som hidtil havde været bevaret privat, og det er resterne af den, der ligger til højre for 1501, mens den står foran Sporvejsmuseets Remise 3.

Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2022.

Umove 7346 som linje 10 ved Flintholm st., København

Flintholm var i mange år en sikringsteknisk station og godsstation på Godsringbanen og Frederikssundsbanen, idet der før metroens tid var sporforbindelser fra både nord og syd mod Frederiksberg og omvendt samt for S-togene fra nord til Vanløse station og omvendt, hvorimod man aldrig færdigbyggede sporforbindelsen fra Vanløse til Godsringbanen mod syd. Denne første Flintholm station blev etableret i 1929-30 og var ikke nogen personstation, men den eksisterede frem til 1990'erne, hvor baneanlæggene ombyggedes radikalt. Den nuværende Flintholm station åbnedes 24. januar 2004 og har siden givet mulighed for at skifte mellem metroen, Frederikssundsbanens S-tog og Ringbanens S-tog. Det var fra begyndelsen forventningen, at Flintholm ville blive en betydelig skiftestation, og der findes da også ældre planer om en personstation på stedet med navnet "Vestkryds", formentlig efter berlinsk forbillede. Den nye Flintholm station havde fra åbningen en busterminal parallelt med Grøndals Parkvej, som blev endestation for linje 10 og 142, og derudover førtes linje 21 via stationen. Netop linje 21 havde kørt forbi stedet ad Grøndals Parkvej i årtier, men havde dog siden 1989 i stedet kørt via Vanløse station. Efter nogle år fandt man på, at flere buslinjer skulle føres via Flintholm, og det førte i 2013 til et ombygningsprojekt, hvor linjer uden endestation fik nye stoppesteder på begge sider af en busø ude ved Grøndals Parkvej, mens de eksisterende busstoppesteder blev bibeholdt som endestationsstoppesteder. Flere linjer omlagdes derefter via Flintholm, men det har ændret sig noget i årenes løb, præcis hvilke linjer, der har betjent stationen. Bl.a. har linjerne 12, 13 og 22 kørt via Flintholm, og det har også været på tegnebrættet, at linje 123 skulle have endestation der. I dag er der endestation for linje 37 og 142, mens linje 9A, 10, 21 og 26 bruger busøen ved Gtøndals Parkvej. Endelig bør det nævnes, at linje 30 en kort periode omkring 2013 kørte ad Dirch Passers Allé og Flintholm Allé med endestation på Frederiksberg-siden af Flintholm st. Umove 7346, Yutong E12LF årg. 2021, som linje 10 ved Flintholm st. en vintereftermiddag. Broen over terminalen, der ses bag bussen, bærer metroens spor mod Nørreport.

Foto: Thomas de Laine, 13. december 2021.

Keolis 8431 som linje 160 på Gladsaxe Møllevej, Gladsaxe

Storkøbenhavn har haft en linje 160 over to omgange: Den første kørte mellem Bellahøj, Gladsaxe, Bagsværd og henholdsvis Frederiksdal og Lyngby. Den blev drevet af Forenede Rutebiler indtil 1974 og derefter af HT. Frederiksdal-turene blev erstattet af en anden linje i 1959, og umiddelbart efter HTs overtagelse blev linjen ændret til at køre mellem Gladsaxe Trafikplads, Bagsværd, Lyngby, Klampenborg og Taarbæk Havn, og i 1975 blev den forlænget fra Gladsaxe til Ballerup. Ved de store omlægninger i maj 1989 ændredes ruten til at køre mellem Herlev og Lyngby stationer uden om Gladsaxe. Den blev nedlagt i juni 1991. En temmelig lille linje 160 opstod igen 10. august 2009 i form af en slags servicebuslinje med kun fire daglige ture på hverdage mellem Gladsaxe Trafikplads og Egegården lidt nordvest for Trafikpladsen. Ruten udvidedes til en sløjfe via bl.a. Høje Gladsaxe fra marts 2010, men den kom først for alvor til sin ret fra 13. oktober 2019, hvor den fik en ny rute fra Bagsværd st. via Egeparken og Gladsaxe Trafikplads til bl.a. Søborg Torv og Kildebakke st. samt en køreplan med en del flere afgange, også i weekenden, selvom den stadig ikke har mange ture og om morgenen mest fungerer som en slags myldretidslinje mellem Gladsaxe og Bagsværd. Linjen kørtes fra oprettelsen af Arriva, men overgik allerede i oktober 2009 til City-Trafik, det senere Keolis, som kørte den indtil december 2021, hvorefter Nobina har haft den. Keolis 8431, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 160 på Gladsaxe Møllevej nær Trafikpladsen, som både den første og den anden linje 160 har været stort set fast inventar på.

Foto: Thomas de Laine, 22. juli 2021.

DSB EB 3206 med regionaltog i Slagelse

DSB fik i 2020, 2021 og 2022 leveret i alt 42 Siemens Vectron-lokomotiver, som i dansk sammenhæng hedder litra EB. De har overtaget trafikken med de 25 stammer dobbeltdækkervogne, som bruges i den sjællandske regionaltrafik, fra ME-diesellomotiverne og EA-ellokomotiverne. Derudover skal EB bruges sammen med de nye Talgo-vognsæt, som DSB har i ordre, og siden juni 2023 trækker de også de indlejede tyske IC1-vogne, der kører mellem København og Hamburg. Det første EB-fremførte tog i almindelig drift kørte i oktober 2020, og brugen af ME-diesellokomotiverne ophørte 14 måneder senere. EB'erne er væsentligt hurtigere oppe i fart efter et stationsophold end litra ME, og i den periode, hvor begge typer anvendtes, kunne forskellen tydeligt mærkes. Her holder EB 3206 med dobbeltdækkervogne på Slagelse st. De ældste dobbeltdækkervogne har kørt på Sjælland siden december 2002, så der kommer nok en dag, hvor EB'erne får noget andet at trække og skubbe rundt med.

Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2021.

BAT 717 på Vang Havn

I 2009 løb Iversen Busser, der bl.a. havde regionalrutekørslen på Bornholm, ind i så store økonomiske problemer, at driften ikke kunne fortsætte, og løsningen blev i det bornholmske tilfælde, at trafikselskabet BAT selv overtog kørslen. Til formålet erhvervedes en mængde brugte busser fra Århus Sporveje, som de næste cirka tre år satte deres præg på øens landeveje. BAT 717 er en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1999, der tidligere kørte i Aarhus som bus 367, men her passerer Vang Havn. Bussen blev taget ud af drift hos BAT i løbet af 2012, hvor man fik leveret nye Irisbus Crossway LE-busser, men den kørte frem til 2020 for Bornholms Frie Idrætsskole.

Foto: Thomas de Laine, 16. juni 2012.

En af Bornholms mange serie II'ere hos Bowlingcenter Rønne

Engang var der Leyland-DAB serie II-busser overalt, selvom de ikke længere kan kaldes "trivielle" i det 21. århundrede. Men de fleste forsvandt i løbet af 1980'erne. Bornholm var til gengæld endnu i 1990'erne et sted, hvor man kunne møde forholdsvis mange serie II'ere. Aakirkeby Turist- og Selskabskørsel havde f.eks. "Inge", en Leyland-DAB LIDRT 12/2 nyanskaffet i 1975, som var det sidste år, serie II-modellen blev bygget. Bussen nåede at køre 25 sommersæsoner på Bornholm, men blev i september 1999 afmeldt (for sidste gang). Den blev dog på Solskinsøen og stod 2007-13 ved Bowlingcenter Rønne, hvor dette billede er taget.

Foto: Thomas de Laine, 16. juni 2012.