Af Thomas de Laine

KS 531 er blandt de busser, der overdrages. Det er prototypen på Volvo B59-chassiset. Foto: Kim Løvenskjold.

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm udvider til foråret samlingen af busser med otte styk fra landets tre sporvejsbyer København, Odense og Århus. Busserne bliver overtaget fra Busbevarelsesgruppen Danmark, som i dag har busserne, der overdrages køreklare sammen med nogle reservedele. Den praktiske overdragelse finder sted, når Sporvejsmuseet har fået et nyt eksternt lejemål på plads.

De busser, der overdrages, er af årgang 1970-1998 og har alle en historie, som har givet anledning til, at Busbevarelsesgruppen oprindeligt kastede sin kærlighed på dem:

• KS 531 fra 1970 var prototypen for den såkaldte KS serie III, altså Volvo B59-hækmotorbusserne, der erstattede de sidste sporvogne i København. Efter HTs overtagelse i 1974 fortsatte HT i øvrigt med at anskaffe vogntypen, som derfor blev talrig i København. Prototypen adskiller sig dog på en række punkter fra serieleverancen og er derfor en unik bus. Samtidig var det også Volvos prototype på hækmotorchassiset, og bussen har således chassisnummer 1. Vore dages busser er for langt de flestes vedkommende hækmotorbusser, og mange af dem bygges hos Volvo, så KS 531 er faktisk en slags stamfader til mange af de busser, der kan ses på de københavnske veje i 2010.
• Bus Danmark 1441 er fra 1982, hvor HT netop var skiftet fra Volvos hækmotorchassis til midtmotorchassiset B10M. Det særlige ved bussen er dog, at den i 1990'erne blev renoveret i det såkaldte ReBUS-projekt, hvor 230 HT-busser for store summer gennemgik en meget omfattende renovering. Af samme årsag holdt bussen sig i trafik helt til 1999, hvorefter bussen har gjort tjeneste i Polen i en årrække. "ReBUS'erne" satte i 1990'erne deres præg på København og er dermed en del af trafikhistorien, men ReBUS-projektet kan også ses i et bredere perspektiv som et eksempel på et stort beskæftigelsesprojekt og en del af omstillingen af det gamle HT.

HT 1585 i dens nuværende Tallin-farver. Foto: Thomas de Laine.
• En københavnerbus er også HT 1585, som er en Scania-bybus fra 1984. Bussen svarer i alt væsentligt til Sporvejsmuseets bus 1388 af samme type. Dog var 1585 helt fra leveringen i helgul bemaling, som HT var gået over til, siden leveringen af 1388 få år tidligere. I dag fremstår bussen dog i grønne og hvide farver, for den har i årene frem mod bevaringen kørt i Estlands hovedstad Tallinn. Dermed er bussen også et eksempel på dansk buseksport, der gennem en del år har haft et betydeligt omfang, og den vil muligvis blive bevaret i "eksportudgave".
• Bus Danmark 1950, en DAB serie 15 mk. III-lavgulvsbus fra 1995, blev i sin tid anskaffet til oprettelsen af linje 350S, og den fremstår i oprindeligt S-busdesign med blå og hvide striber i tagkanten, tonede ruder mv. S-busserne var tidligere et af flagskibene for bustrafikken i Københavnsområdet, og bussen illustrerer godt, hvordan man engang satsede meget på konceptet.
• Combus 5202 er en DAB serie 15-gasbus fra 1998, og dermed har de nyere tiders forsøg med "grøn transport" også fået en plads i historien. I HT-området ver der gennem flere år mere end 250 gasbusser, hvoraf langt hovedparten var af denne type. Busserne kørte på LPG-gas (flaskegas), som nogle altså troede på i slutningen af 1990'erne, men det skulle senere vise sig at blive naturgas, der var den vindende teknologi. Udover København var det stort set kun Wien, der fik et større antal LPG-gasbusser. DABs gasbus var den sidste "rigtige" DAB-bustype, og desuden var busserne meget karakteristiske med den store opbygning på taget, der skjulte gastankene. De sidste eksemplarer forlod driften lige efter klimatopmødet i december 2009. Bussen vil næppe kunne opleves kørende på Sporvejsmuseet, da man ikke råder over tankanlæg til gas.
• Odense Bytrafik 130 er Odenses svar på 1441 - samme type og årgang, men indrettet på Odense-manér med dobbelte for- og bagdøre, oprindeligt indstigning bag i og ægte "brun stue". Odense Bytrafik havde et meget stort antal busser med dette karrosseri på Volvo B10M og forgængeren B58. Der er således tale om en meget karakteristisk Odense-bus.

Blandt de busser, som Busbevarelsesgruppen stadig beholder, er denne SAS-bus, der blev brugt på ruten mellem Københavns Hovedbanegård og Kastrup Lufthavn, før der kom tog på strækningen. Foto: Thomas de Laine, januar 1998.
• Odense Bytrafik 140 er også en Volvo B10M, men trods det, at der kun er 10 vognnumre ned til 130, er bussen 5 år yngre og forsynet med en mere moderne karrosserimodel, som samtidig markerer Odenses skift væk fra den "brune stue" til mere tidssvarende farver og materialer indvendigt. Sammen med 130 er Odense Bytrafik 140 med til at repræsentere de noget yngre Odense-busser i Sporvejsmuseets samling. Museets hidtil nyeste Odense-busser er nemlig fra 1952.
• Århus Sporveje 287 er en DAB serie 12 fra 1991 og magen til bus 272, som i forvejen tilhører Sporvejsmuseet. Begge busserne er eksempler på en vogntype, der i mange år var karakteristisk for Århus, men nu er helt forsvundet til fordel for nyere busser.

Overdragelsen af busserne er i efteråret blevet aftalt mellem de to foreninger med beslutning i Sporvejshistorisk Selskabs bestyrelse 27. oktober og på Busbevarelsesgruppen Danmarks generalforsamling 13. november. Mens Sporvejsmuseet således kan udvide sin flotte samling fra sporvejsbyerne, får Busbevarelsesgruppen nu mulighed for at fokusere på rutebiler og bybusser fra landets mindre byer - noget, der netop var en del af ideen med etableringen af Busbevarelsesgruppen i sin tid. Busbevarelsesgruppen er derfor særdeles glade for, at de otte "sporvejsbusser" får et nyt hjem på et af verdens førende sporvejsmuseer med en samling på i forvejen mere end 100 sporvogne og busser.

Busbevarelsesgruppen går med overdragelsen fra 15 til 7 busser, der til gengæld er rutebiler og bybusser fra landets andre byer. Det drejer sig om to Aalborg-bybusser, en DSB-rutebil, en SAS-bus, en nordjysk rutebil, en bybus fra Holstebro og en klassisk Leyland serie 7-rutebil.