Myldretid

Menu

NyhederNyhedsarkiv2006

Tilbudsåbning ved Ringkjøbing Amts 7. udbud

Af Thomas de Laine

24. august åbnede Ringkjøbing Amt tilbuddene ved sit igangværende udbud af cirka halvdelen af regionalruterne i amtet. Udbuddet er stort set et genudbud fra amtets udbudsrunde i 2002, og er ifølge amtet selv det 7. udbud i rækken.

Udbuddet omfatter 36 busser og ca. 77.000 årlige køreplantimer, der er inddelt i følgende udbudsenheder:

På rute 69 og 77 skulle der bydes med 13,7 m-busser, og på rute 15, 23, 77, 928X og 952X skal busserne være under 8 år gamle.

Som det ses, er nogle linjer kun udbudt enkeltvis, mens andre også indgår i kombinationspakker og endnu andre kun er udbudt som del af kombinationer.

Der kunne bydes på såvel 4- som 6-årige kontrakter og på rute 52 desuden på en 2-årig kontrakt. For rute 52' vedkommende skyldes det formentlig bl.a., at ruten pr. 1. januar 2007 overgår til at være lokalrute.

11 busselskaber havde afgivet tilbud, nemlig NF Turistbusser, Arriva, Bent Thykjær, Brande Buslinier, Veolia, Skjern Bilen, Spjald Rutebiler, Holstebro Turistbusser, Nr. Nebel-Tarm-Skjern Busser, Skave Turistfart og Mørups Turistfart.

Kilder: 7. udbud af regional buskørsel i Ringkjøbing Amt, Oversigt over indkomne tilbud ved licitationen den 24. august 2006; Oversigt over den udbudte A-kontraktkørsel; oplysninger fra Jef Pallavicini