S-togene fejrer 90 års fødselsdag

Af Thomas de Laine

Mange af os synes nok, at de såkaldte andengenerationstog var de "rigtige" S-tog. De kørte da også næsten 40 år. Her siges der farvel i Høje Taastrup 3. februar 2007. Foto: Thomas de Laine.

Første hverdag efter påske i 1934, tirsdag 3. april, havde S-toget sin jomfrutur med passagerer gennem København. Eller det vil sige næsten-København, for faktisk kørte det mellem Klampenborg, Hellerup, Nørrebro, Vanløse og Frederiksberg. Det var først fra overgangen til sommerkøreplanen halvanden måned senere, at S-togene kom ind til selve byen.

Den nye elektriske bybane efter især tysk forbillede varslede nye tider i den københavnske nærtrafik. S-banen blev hurtigt kendt for sine hyppige afgange, simple linjestruktur og korte rejsetider. Inden udbruddet af anden verdenskrig var S-toget nået til Holte, og i de 40 år fra 1949 til 1989 blev S-togsnettet udbygget til stort set sit nuværende omfang.

Linjenettet udgør i dag 170 km og 87 stationer, der næsten alle har mindst 10-minuttersdrift en meget stor del af driftstiden. S-togene er ikke uden grund blevet kaldt "Byens Puls", og hjertet slår 30 gange i timen i myldretiden på strækningen mellem Dybbølsbro og Svanemøllen.

Den slags skal selvfølgelig fejres, og det kommer hovedsageligt til at foregå lørdag 6. april, så de fleste kan være med: Hele lørdagen (kl. 00.00-23.59) er det gratis at stå på S-toget, og Jernbanemuseet har indrettet en særudstilling under uret på Hovedbanegården. Klokken 15 giver Jernbaneorkestret desuden en koncert samme sted. Er man parat til lidt mere S-togsnørderi, holder det store værksted i Høje Taastrup åbent hus mellem kl. 10 og 15. Vejen til værkstedet fra Taastrup station vil være skiltet.

Jernbanemuseet i Odense har også en særudstilling om S-banens historie, som åbner på selve fødselsdagen (i dag 3. april 2024), hvor der også gives rabat på den sædvanlige entré.

Myldretid vil desuden gøre opmærksom på artiklen S-banens historie - kort fortalt, der forklarer S-banens fremkomst, den gradvise udbygning af nettet, de aldrig realiserede planer om bl.a. et tunnelbanenet under København, samt om de fire første generationer af S-tog og fremtidens førerløse tog, som i disse år er under indkøb.

Viadukten, som fører C.F. Richs Vej over Ringbanen lige nord for Flintholm station, kan fortælle megen S-togshistorie: De første S-tog kørte under den fra 3. april 1934, hvor de erstattede de små motortog, som hidtil havde kørt fra Vanløse til Nørrebro via Frederiksberg og den senere nedlagte sporforbindelse mellem Frederiksberg og Grøndalen, som i dag fungerer som gangsti. De nye elektriske S-tog kunne bedre end datidens motorvogne bestige en rampe fra Grøndalen op til Vanløse station, og sporene til rampen var ført under viaduktens brofag til venstre. Men byen og trafikken ændrede sig, og 50 år senere var der oprigtige forslag fremme om at nedlægge S-banens linje F. Den lille tværbane havde nemlig ikke mange passagerer og blev kun betjent i 20-minuttersdrift med den mindst mulige togstørrelse, nemlig to vogne. Ydermere viste det sig fra begyndelsen af 1990'erne, at strækningen Vanløse-Frederiksberg skulle blive del af det, vi i dag kender som metroen, og S-togsringbanen stod dermed til at få endestation i Vanløse - en endnu mindre rolle! Det blev i stedet til, at godsbaneringen ned til den nuværende København Syd station blev ombygget til S-bane og taget i brug som sådan 8. januar 2005. Men inden man kom så langt, havde S-togene på linje F sydlig endestation ved en midlertidig C.F. Richs Vej station med trappeadgang fra viadukten. Den station var i brug fra februar 2002 til januar 2004, hvor togene førtes frem til Flintholm station, hvorfra dette billede blev taget 1. april 2024. Ironisk nok er netop den første S-banestrækning i København dermed den eneste, der ikke længere er intakt som S-bane. DSB SA 10, et nu 25 år gammelt tog og et af de første af serieleverancen, passerer her under C.F. Richs Vej. I sin nye skikkelse fik linje F for alvor tag i passagererne, og i dag køres der hvert 5. minut i myldretiderne og ofte - som her - med så lange tog, som perronlængderne tillader. Alligevel er der kapacitetsproblemer på linjen. Ringbanen er da også planlagt som den første strækning, der skal overgå til hyppigere drift med nye, førerløse S-tog omkring 2030. Foto: Thomas de Laine.