Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Nyheder > Nyhedsarkiv > Denne nyhed

Ringkjøbing Amt afgør udbud

Af Thomas de Laine

Så sent som den 18. april afgjorde teknik- og miljøudvalget i Ringkjøbing Amt, hvem der skulle vinde udbuddet af 13 regionale busruter og en lokalrute. De nye kontrakter træder i kraft i maj måned ved køreplansskiftet søndag den 28.

I alt 14 forskellige busselskaber afgav 139 tilbud på kørslen. Udbuddet omfattede som nævnt 13 regionale busruter og en lokalrute i Holmsland Kommune. I alt driver Ringkjøbing Amt 28 regionale busruter. De 13 var i udbud i år, mens de øvrige 15 skal i udbud næste gang i 2002.

Amtet har måttet konstatere en prisstigning i forhold til de nuværende kontrakter. Alt i alt bliver de nye kontrakter 3,3 pct. dyrere, end de der gælder i dag. Det er 1,3 mill. kr. om året de næste fire år. Amtet har ellers tidligere opnået besparelser ved at udbyde busdriften i licitation. Den samlede pris for de nye kontrakter er 30,7 mill. kr. pr. år.

Det var muligt at afgive tilbud med telebuskørsel som et alternativ til almindelig rutekørsel på to af de 13 udbudte regionale busruter. Det var ruterne 16 og 66. Amtet valgte dog kun tilbud med almindelig rutekørsel.

Man opererede endvidere med to mulige kontraktlængder, nemlig 2 og 4 år. Begge dele, og især 2 år, er temmelig kort tid i forhold til, hvad der er blevet praksis i landets øvrige trafikselskaber i de seneste år. Det skal dog siges, at ved de første licitationer i Ringkjøbing Amt var kontraktperioderne helt nede på ét år. Amtet valgte at acceptere tilbud på 4-årige kontrakter i alle tilfælde på nær et, nemlig rute 34, der om to år muligvis skal sammenlægges med rute 23, der først udbydes i 2002.

I de indgåede kontrakter er der mulighed for, at amtet kan reducere kørslen med 25 pct.

Resultatet blev som følger:

Combus a/s:
Firmaet genvinder rute 12, 13 og 51 og vinder rute 16 og 81 fra Wulff Bus.

Holstebro Turistbusser:
Firmaet genvinder rute 25 og vinder rute 34 fra Lemvigbanen. Rute 34 er på 2-årig kontrakt.

Spjald Rutebiler:
Firmaet genvinder rute 26.

Holstebro-Struer Buslinier:
Firmaet vinder rute 28 fra Combus.

Møllers Busser:
Firmaet genvinder rute 58 og lokalrute 581.

Krogsgårds Busser:
Firmaet genvinder rute 66 og vinder rute 65 fra Wulff Bus.

Skave Turistfart:
Firmaet vinder rute 72 fra Combus.

Kilde: Pressemeddelelse fra Ringkjøbing Amt

Se også:

Entreprenørfakta for Combus a/s
Entreprenørfakta for Wulff Bus
 
 
Printervenlig version

Nyhedsoversigten
Nyhedsarkivet

 Opdateret sidst:
26. maj 2000

Printervenlig version

 Seneste nyheder
Danmarks Busmuseum har overtaget Busbevarelsesgruppens samling (22. maj 17)

Nye ejere bag Umove (31. mar. 17)

Movias 15. udbud afgjort (13. mar. 17)

Myldretid 18 år (25. jan. 17)

A-busserne får frit flow - og siger farvel til laventré (23. dec. 16)

"Boganmeldelse": S-togskøreplanen fra 30. januar 2017 (29. nov. 16)

Ny transportminister: Ole Birk Olesen (28. nov. 16)

Direktørskifte på Jernbanemuseet (1. nov. 16)

Bynet 2019 - Københavns buslinjer efter metrocityringen (20. okt. 16)

Mere om Movias 15. udbud (18. okt. 16)

Ny bog: Busserne fra Sorø (15. okt. 16)

Movias 15. udbud i gang (27. sep. 16)

Nye og evaluerede elbusser i Hovedstadsområdet (5. sep. 16)

Keolis vandt linje 65E (8. jun. 16)

Leasing af elbusser til Movia er sendt i udbud (23. maj 16)

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/nyheder/nr/91
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.