Myldretid

Menu

NyhederNyhedsarkiv2009

Buskørsel i Kerteminde i udbud

Af Thomas de Laine

FynBus har medio januar udsendt udbudsmaterialet vedrørende et udbud af den lokale buskørsel og telebuskørsel i Kerteminde Kommune. Tilsammen er der tale om kørsel med 8 almindelige busser og 10.835 årlige afregningstimer.

Den udbudte kørsel omfatter:

Al kørslen er udbudt som en samlet udbudsenhed i lighed med de tidligere udbud i Nyborg, Svendborg og Middelfart kommuner, selvom den i dag udføres i de tre forskellige entrepriser:

De almindelige busser i kontrakten skal være 12 m-laventrébusser med dørarrangement 2-2-0 eller flere døre. Sådanne busser skal anvendes fra kontraktbegyndelse eller senest fra køreplansskiftet omkring årsskiftet 2009/10. I hele kontraktperioden må ingen bus være ældre end 14 år, og busparkens gennemsnitsalder må ikke være mere end 10 år. Der er ikke busovertagelse ved kontraktudløb. Telebusserne skal være 4 busser af forskellig størrelse mellem 4 og 13 pladser.

Noget nyt fra FynBus' side denne gang er, at det vindende tilbud alene vælges ud fra prisen, idet tilbuddene selvfølgelig skal leve op til de stillede krav. Blandt trafikselskaberne er dette hidtil stort set kun set i Midtjylland.

Der er tilbudsfrist 10. marts, og senere samme måned forventer FynBus at afgøre udbuddet. Kontraktbegyndelse vil være 1. august, og kontrakten vil løbe i 6 år til sommeren 2015 med option på forlængelse i yderligere op til 2 år.

Kilde: FynBus' udbudsmateriale vedr. buskørsel og telebuskørsel i Kerteminde Kommune, januar 2009

Tak til Dan Folmann for oplysninger!