Myldretid.dk (til forsiden)
 
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Video   Garagefakta   Busbasen   Vognlister   Links
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Postlister & nyhedsbreve   Kontakt

  Du er her: Forside > Nyheder > Nyhedsarkiv > Denne nyhed

Metroen køber containerterminal

Af Thomas de Laine

Containerterminalen på Godsbanegården
Kran på Godsbanegårdens containerterminal i maj 2008. Foto: Thomas de Laine.

Godsbanegården i København er nedlagt, men den store kran knejser stadig på containerterminalen. Om en årrække vil der igen komme tog her, for metrocityringens kontrol- og vedligeholdelsescenter vil tage pladsen fra kranen. Metroselskabet har netop købt grunden.

Cityringens kontrol- og vedligeholdelsescenter bliver af samme type og størrelse, som centret i Ørestad, men den eksisterende metro og cityringen bliver to adskilte systemer uden sporforbindelse. Det nye center får kontrolcenter, værksteder, depot og opstillingsspor og placeres altså på den nedlagte containerterminal mellem Otto Busses Vej og Vasbygade.

Dette areal var engang Kalvebod Strand, men området blev fyldt op, inden DSB indrettede værksteder og godsbanegård på stedet i begyndelsen af 1900-tallet. Containerterminalen er fra 1970.

Metrocityringen ventes at åbne i 2018. På Vesterbro-siden af stationen ved Hovedbanegården vil der være et forgreningskammer, hvor banen til og fra kontrol- og vedligeholdelsescentret støder til. Samme forgreningskammer skal anvendes, hvis de ideer om en metro til Sydhavnen, der ofte ses indtegnet på rutekort over cityringen, realiseres. Forgreningskammeret ville således skulle etableres under alle omstændigheder, og der er med andre ord ikke - som ved Nørrebro - tale om, at man politisk skal tilvælge det for at holde muligheden for en kommende Sydhavns-strækning åben.

Kilder: Ing.dk 22.04.08 [http://ing.dk/artikel/87424, 08.05.08]; foredrag for Sporvejshistorisk Selskab 05.10.06


 
 
Printervenlig version

Nyhedsoversigten
Nyhedsarkivet

 Opdateret sidst:
10. maj 2008

Printervenlig version

 Seneste nyheder
NTs 17. udbud i gang: Nettolignende kontrakt om rute 60E (18. aug. 10)

Movias 4. servicebusudbud afgjort (17. aug. 10)

Anden del af sporarbejdet på Nordbanen i gang (17. aug. 10)

Første IC2 har forladt produktionen (17. aug. 10)

Midttrafiks 19. udbud: Malling Turistbusser vinder ny pendlerrute (17. aug. 10)

Kraftig regn generer Hovedstadens kollektive trafik (17. aug. 10)

Nyt dansk sporvejsforum (16. aug. 10)

Gode resultater af hybridbusprøvekørsel (16. aug. 10)

Metrotog med færre sæder testes (12. aug. 10)

Lille Syd-udbuddet er aflyst (11. aug. 10)

Fredag er det slut med blå regionaltogsvogne (10. aug. 10)

Rådhuspladsen i forandring (9. aug. 10)

Movias kvalitetspriser uddelt (26. maj 10)

Fire måneder med togbusser til Hillerød (24. maj 10)

Netbus prøvekører hybridbus på linje 5A (21. maj 10)

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Video | Garagefakta | Busbasen | Vognlister | Links
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Postlister & nyhedsbreve | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/nyheder/nr/537
Copyright © 1999-2010 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.