Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Nyheder > Nyhedsarkiv > Denne nyhed

NTs 9. udbud afgjort

Af Thomas de Laine

Nordjyllands Trafikselskab har 5. marts afgjort udbuddet af otte regionalruter og 30 lokalruter, der sammen med bybusserne i Hjørring udgjorde trafikselskabets 9. udbud.

Regionalruterne og bybusserne i Hjørring er A-kontraktkørsel og omfatter i alt ca. 60.655 årlige køreplantimer og 24 busser. Lokalruterne er B- og telebuskontraktkørsel og omfatter ca. 44.558 årlige køreplantimer og 36 busser. Dette svarer alt i alt til ca. 12 pct. af den samlede kørsel for NT.

NT har formået at spare penge ved udbuddet, idet kontraktbetalingen fremover vil være ca. 4 pct. lavere end i dag for den udbudte kørsel. Dette dækker dog over, at A-kontraktkørslens pris er steget med i gennemsnit 2 pct., mens B- og telebuskontrakterne er blevet 11 pct. billigere.

Kørslen skal påbegyndes ved køreplansskiftet den 20. juni 2004 - dog først ved skolestarten i august for B- og telebuskontrakterne.

I alt 31 selskaber afgav tilbud, heraf de 12 på A-kontraktkørslen og 19 alene på B-/telebuskontraktkørslen. De fleste af byderne var allerede gamle kendige hos NT.

Resultatet af udbuddet blev som følger:

Bent Thykjær:
Rute 55, 56, 58 og 54N

SES Buslinier:
Rute 38, 200, 205, 207, 218, 560, 562, 563 og 780

Stoltzes Taxi og Turistbusser:
Rute 201

Wulff Bus:
Rute 208

Todbjerg Nord:
Rute 225, 227 og 742

Skelund Taxi og Turistbusser:
Rute 380, 381, 382 og 383

Skivum Taxi og Turistbusser:
Rute 121, 122 og 123

City-Tours:
Rute 34, 37, 47 og 660

Arriva Danmark:
Rute 45 og 48

Poul Bjørnlund:
Rute 580

Tylstrup Busser:
Rute 600

Vrå Busservice:
Rute 720, 721 og 761

Tversted Taxi og Minibusser:
Rute 762 og 763

Sindal Busservice:
Rute 781, 782 og 784

Bybuskørslen i Hjørring var også med i udbuddet. Denne kørsel er dog endnu ikke blevet tildelt nogen entreprenør, idet en række forhold først skal undersøges nærmere.

Der var i alt følgende bydere, hvoraf de 12 førstnævnte har budt på A-kontraktkørsel: Arriva Danmark, Connex Danmark, City-Trafik, Wulff Bus, Bent Thykjær, SES Buslinier, Tylstrup Busser, Hørby Rute- og Turistbusser, Hans Ole Burskov, Stoltzes Taxi og Turistbus, Jørns Busrejser, Todbjerg Nord, Fjerritslev Busserne, Vrå Busservice, Solsidens Turistfart, Brdr. Davidsen, Manna Taxi & Selskabsbus, Hollens Buslinier, Tversted Taxi & Minibus, City-Tours, Skørping Turistfart, Poul Bjørnlund, Hals Rute- og Turisttrafik, Als Turistbusser, Skivum Taxi & Busser, Sindal Busservice, Terndrup Taxa, Vebbestrup Turistfart, John Hansen, Olesens Busser og Skelund Taxi. En del af disse selskaber har både budt på A-, B- og telebuskontrakterne.

Kilder: Pressemeddelelse fra NT [http://www.nordjyllandstrafikselskab.dk/aktuelt/pressemed.pdf, 09.03.04]; oversigter over tilbud på A-, B- og telebuskontraktkørsel [hhv. http://www.nordjyllandstrafikselskab.dk/aktuelt/a_tilbud.pdf, 09.03.04; http://www.nordjyllandstrafikselskab.dk/aktuelt/b_tilbud.pdf, 09.03.04; http://www.nordjyllandstrafikselskab.dk/aktuelt/telebus_tilbud.pdf, 09.03.04]

Se også:

NTs 9. udbud igang (1. feb. 04)
 
 
Printervenlig version

Nyhedsoversigten
Nyhedsarkivet

 Opdateret sidst:
9. marts 2004

Printervenlig version

 Seneste nyheder
Movias 15. udbud afgjort (13. mar. 17)

Myldretid 18 år (25. jan. 17)

A-busserne får frit flow - og siger farvel til laventré (23. dec. 16)

"Boganmeldelse": S-togskøreplanen fra 30. januar 2017 (29. nov. 16)

Ny transportminister: Ole Birk Olesen (28. nov. 16)

Direktørskifte på Jernbanemuseet (1. nov. 16)

Bynet 2019 - Københavns buslinjer efter metrocityringen (20. okt. 16)

Mere om Movias 15. udbud (18. okt. 16)

Ny bog: Busserne fra Sorø (15. okt. 16)

Movias 15. udbud i gang (27. sep. 16)

Nye og evaluerede elbusser i Hovedstadsområdet (5. sep. 16)

Keolis vandt linje 65E (8. jun. 16)

Leasing af elbusser til Movia er sendt i udbud (23. maj 16)

Movia sender nordsjællandske elbusser i udbud (29. apr. 16)

Danmarks Busmuseum åbner 1. juli (31. mar. 16)

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/nyheder/nr/296
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.