Lidt om momsfidusen ved at lease busser i Tyskland
Thomas de Laine (skrevet 2006-09-26 00:06) | | Link | Det er sådan set ikke nogen nyhed, men Politiken.dk har en artikel om danske busselskabers leasing af busser i Tyskland for udnytte en momsfidus: http://politiken.dk/erhverv/article177992.ece Som Michael Brandt-Nielsen fra City-Trafik siger i artiklen, så er man som busselskab nødt til at udnytte fidusen. Ellers taber man kørslen til de andre, som bruger momsfidusen. Lidt baggrundslæsning til dem, der ikke kender til det i forvejen... |
Claus Frost (skrevet 2006-09-26 07:41) | | Link | Nu er jeg ikke skatte-ekspert, men at man klynker i Danmark pga dette er jo tosset. De penge vi som samfund sparer ved at buskørslen bliver billigere, går vel lige op med det beløb man som vognmand sparer i moms ? Med venlig hilsen Claus Frost |
Thomas de Laine (skrevet 2006-09-27 00:32) | | Link | En opfølgende artikel: http://politiken.dk/indland/article178442.ece Under overskriften "Holder priserne nede" findes en indvending mod Claus' argument: Det er tyske leasingselskaber, der får opgaven med at lease busserne til busselskaberne, frem for danske leasingselskaber, fordi de danske bliver ukonkurrencedygtige. |
Claus Frost (skrevet 2006-09-27 07:09) | | Link | Tværtimod... Det er vel billigere at lease i Tyskland end i Danmark. Det styrker da mit argument, set udelukkende på prisen. Når dette cirkus stoppes i 2008, stiger prisen på busdrift jo bare og det er der vel ikke så mange der er tjent med? Med venlig hilsen Claus Frost |
Thomas de Laine (skrevet 2006-09-27 10:23) | | Link | Argumentet skal forstås sådan, at Danmark taber en forretning til Tyskland. At fordelingen af penge mellem forskellige kasser i Danmark (busselskaberne, trafikselskaberne og staten) muligvis ville se anderledes ud er samfundsøkonomisk set ligegyldigt. |
Claus Frost (skrevet 2006-09-27 11:04) | | Link | Jamen så er vi jo enige. At tyskerne taber en handel kan vi vel være ligeglade med ? :-) Med venlig hilsen Claus Frost |
Jef F P Pallavicini (skrevet 2006-09-27 15:24) | | Link | Priserne på busdrift bliver jo uden tvivl dyrere (hvis trafikselskaberne går med til det), og så bliver servicen ringere, og flere vognmænd lider sikkert også økonomiske tab!.. |
Thomas de Laine (skrevet 2006-09-27 15:41) | | Link | I den første artikel, der linkes til (http://politiken.dk/erhverv/article177992.ece), lover skatteministeren at kompensere trafikselskaberne. Det vil sige, at staten betaler trafikselskaberne for at betale busselskaberne for at betale moms til staten. Der bliver altså ikke behov for nedskæringer i busdriften, så længe løftet holdes. Bureaukrati skal jo have en årsag, og i dette tilfælde kunne det være, at få busserne leaset hos danske selskaber i stedet for tyske. I dag er det tyske selskaber, der tjener penge på det, frem for danske. (Vi ignorerer indtil videre, at busselskaberne nok stadig ville lease busserne i Tyskland, selvom de skulle betale moms, fordi den tyske moms er lavere.) |
Der kan ikke skrives nye indlæg til dette emne.
|