Billeder ➜
Nobina Sverige 7512 ved Hovedbanegården, København
Optaget 10. november 2024 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 10. november 2024. Se billedteknik
Kamera: Canon EOS R7 Brændvidde: 70 mm Lukkertid: 1/200 s. Blænde: ƒ/6,3 ISO: 1000 - kan være redigeret og beskåret - Skjul
Øresundstogene var i et døgn fra lørdag 9. november 2024 kl. 13 til samme tid dagen efter erstattet af busser. Det skyldtes spoarbejde på dansk side, men også vedligeholdelsesarbejde ved Triangeln station i Malmö lørdag eftermiddag og aften. Da det er svenskerne, der har ansvaret for Øresundstogene (med Transdev som operatør), er togbuskørslen i sådanne situationer også svensk organiseret. I Skånetrafiken-jargon har togbusserne Malmö-København linjenummer 6804, og man måtte også finde information om dem på Skånetrafikens informationskanaler og ikke hos DSB. De fleste af togbusserne denne weekend var Skånetrafiken-rutevogne fra Nobina Sverige og turistbusser fra Bergkvarabuss, men også enkelte andre svenske operatører samt danske DD Coach deltog. Togbusserne kørte fra Københavns Hovedbanegård ved banegraven via Ørestad, Tårnby og Lufthavnen stationer til Øresundsbron og videre til Hyllie. Indtil søndag morgen kl. 6 fortsatte busserne helt til Malmö C. Østerport, Nørreport og Triangeln stationer var dermed ikke betjent af togbusserne. Skånetrafiken havde advaret om længere rejsetid og antydet risiko for pladsproblemer, og der kunne også observeres en del individualitet i, hvilke veje man kørte ad, men alt i alt gik det vist meget godt. En times tid før, det hele var slut for denne gang, forlader Nobina Sverige 7512 Københavns Hovedbanegård. Bussen er en 14,8 meter lang Scania OmniLink CNG-gasbus fra 2012.
Flere billeder: Fra samme lokalområde Optaget 10. november