Myldretid

Menu

Billeder

Outlandish onsdag: MZK Oswiecim 70 på Stanislawa Konarskiego, Oswiecim

MZK Oswiecim 70 på Stanislawa Konarskiego, Oswiecim

Optaget 14. september 2017 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 3. maj 2023.   Se billedteknik
Kamera: NIKON D7200   Brændvidde: 65 mm (~ 97 mm)   Lukkertid: 1/1000 s.   Blænde: ƒ/8   ISO: 400 - kan være redigeret og beskåret - Skjul

Bybusserne i den polske by Oswiecim (som de fleste nok har hørt om under det tyske bynavn Auschwitz) var nogen af de første, der i 1990'erne begyndte at køre med brugte DAB-busser fra Danmark. I 1991 fik man således nogle busser med fortid som bybusser i Taastrup, Silkeborg og Randers. Senere fulgte flere bølger af danske busser, og der har tilsammen kørt 36 DAB-busser i Oswiecim. De første busser fra Danmark kom ved leveringen i HT-gul og med "DAB-Silkeborg" skrevet på fronten, og dette design adopterede man for bybusserne i Oswiecim. Dog fik kun DAB-busser "DAB-Silkeborg"-markeringen! Men mod slutningen af 2010'erne har man ændret sit bybusdesign til en mere "fesengul" suppleret med rødt, og de fleste busser er nu moderne Solaris Urbino'er. I foråret 2023 er der kun en god håndfuld DAB-busser tilbage, og den daglige indsats med DAB begrænser sig til ca. 1-3 vogne morgen og eftermiddag på skoledage. MZK Oswiecim vogn 70 er en DAB-Silkeborg 12-1200B leveret i november 1997 til Århus Sporveje som nr. 346 og indgår dermed i den absolut sidste serie 12-busser, der nogensinde blev bygget hos DAB. Den blev taget ud af drift i Aarhus i 2008 og kom til Oswiecim det følgende år. Bussen er en af dem, der stadig kører i 2023, men her ses den i september 2017 i trafik som linje 16 på Stanislawa Konarskiego.

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Optaget 14. september

Tags:

MZK Oswiecim DAB DAF Oswiecim Polen 2017 Outlandish onsdag