Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Baggrund & historie > Bushistorie > Denne artikel

70 år med S-tog

Af Thomas de Laine

Denne artikel er skrevet i 2004. S-togene har i 2014 80 års jubilæum.

Lørdag d. 3. april var det 70 år siden, Københavns første S-tog rullede. Det skete på strækningen Klampenborg-Hellerup-Vanløse-Frederiksberg. Ironisk nok er netop samme strækning den eneste S-banestrækning, der ikke længere eksisterer i sin fulde længde.

Andengenerationstog på Nørrebro station S-tog på Københavns første S-banestrækning: Ringbanen. Nørrebro station, 31. juli 2003. Foto: Thomas de Laine.
S-togene var med deres "stive" køreplan med 20-minuttersdrift i hele driftstiden et betydeligt fremskridt for den københavnske nærtrafik, og S-banenettet udbyggedes snart til også at omfatte strækningen Hellerup-København H-Valby. Inden anden verdenskrig satte en midlertidig stopper for udvidelserne, nåede man at anlægge den første strækning ud af byen, nemlig Hellerup-Lyngby-Holte. Senere er S-banen udbygget ud i alle fingerbyens "fingre". Køge Bugt-banen er som den eneste af disse fingerstrækninger nybygget som S-bane - de øvrige har inden elektrificering kørt med motorvogne eller lokomotivtrukne tog.

Navnet "S-banen" har en lidt usikker oprindelse, men det er sandsynligvis tysk inspireret, idet man i Tyskland havde en S-bahn. Det sekskantede logo med S'et i midten, der i dag er opstillet ved alle S-togsstationerne, har set forskelligt ud i tidens løb. Der har i øvrigt været gjort forsøg med at sætte logoet på togenes fronter (dog i negativ), men dette blev opgivet.

S-banens strækninger
S-banens enkelte strækninger er anlagt i følgende rækkefølge:

1934: Frederiksberg-Vanløse-Hellerup-Klampenborg, København H-Hellerup og København H-Valby åbnes i tre etaper.
1936: Hellerup-Lyngby-Holte åbnes.
1941: Valby-Vanløse åbnes.
1949: Vanløse-Ballerup åbnes.
1953: Valby-Glostrup åbnes.
1963: Glostrup-Taastrup åbnes.
1968: Holte-Hillerød åbnes.
1972: København H-Vallensbæk åbnes.
1976: Vallensbæk-Hundige åbnes.
1977: Svanemøllen-Farum åbnes.
1979: Hundige-Solrød Strand åbnes.
1983: Solrød Strand-Køge åbnes.
1986: Taastrup-Høje Taastrup åbnes.
1989: Ballerup-Frederikssund åbnes.
1998: Frederiksberg-Solbjerg nedlægges (omstilling til metro).
2000: Solbjerg-Vanløse nedlægges (omstilling til metro).
2001: Ryparken-Vanløse omstilles midlertidigt til busdrift.
2002: Ryparken-C.F. Richs Vej genåbnes.
2003: Frederiksberg-Vanløse genåbnes som metrostrækning.
2004: C.F. Richs Vej-Flintholm og Flintholm-Danshøj-Gl. Køge Landevej åbnes i to etaper.
2005/06: Gl. Køge Landevej-Ny Ellebjerg åbnes.

Ved en del forlængelser har der i en årrække kun været enkeltspor. Senest blev Ballerup-Frederikssund ombygget til dobbeltspor i 1999-2002.

Der har været mange udbygningsplaner af forskellig art. I mange år talte man om banebetjening af Amager, hvor den nuværende fjerntogsbane København H-Kalvebod-Lufthavnen også har været skitseret som S-bane. Længst med ikke virkeliggjort projekter nåede man med Lundtoftebanen, hvor man fik udført en del arbejde med broer og dæmninger mv., inden projektet blev opgivet. I mange år kunne resultaterne af dette arbejde ses langs med Helsingørmotorvejen, indtil udvidelsen af motorvejen i 1990'erne meget sympotamisk gjorde det af med nogle af disse anlæg.

Også tunnelbaneplanerne i København spøgte længe. Der var bl.a. planer om, at Køge Bugt-banen skulle indføres til Kgs. Nytorv i tunnel. Ved anlægget af denne bane gjorde man derfor plads mellem sporene til, at S-banen kunne have en tunnelnedkørsel syd for Ellebjerg station. I dag kan man blot se, at sporene over en strækning ligger med noget større afstand end sædvanligt.

I nyere tid havde man ret konkrete planer om omstilling af strækningen Høje Taastrup-Roskilde og eventuelt Roskilde-Lufthavnen og måske endda Klampenborg-Nivå til S-togsdrift med særlige tosystemtog, der både kunne køre på S-togsnettet og på fjerntogsstrækningerne. Dette stillede en del krav til det materiel, der skulle anvendes, idet fjerntogene kører på vekselstrøm, mens S-togene kører på jævnstrøm, ligesom perronerne på S-banen er højere end fjerntogenes perroner. Tilsvarende har man forskellige sikkerhedssystemer. Det var bl.a. disse vanskeligheder, projektet strandede på.

Fire generationer af S-tog
Den første generation af S-tog, der af nogen kaldtes "de brune S-tog", byggedes fra S-banens begyndelse og helt op i 1960'erne, dog i noget forskellige udgaver. Oprindeligt kørte man med trevognstog motorvogn-mellemvogn-motorvogn, men senere gik man over til at oprangere alle S-tog af 2, 4, 6 eller 8 vogne, hvor hver anden vogn var motorvogn. Herved opnåede man bl.a., at trækkraften altid var proportional med togets længde.

"De brune S-tog" var i øvrigt ikke brune men vinrøde, som DSBs øvrige tog. Der er bevaret et trevognstog af første generation, som det dog desværre i 2003 blev besluttet ikke længere at holde køreklart. I jubilæumsåret er den ene motorvogn udstillet på Jernbanemuseet i Odense, mens toget i øvrigt er henstillet.

Førstegenerationstog på Glostrup station Den 20. september 2003 tog man afsked med det bevarede førstegenerationstog, der nu ikke længere holdes køreklart. Her ses toget på Glostrup station. Foto: Thomas de Laine.

I 1968 begyndte leveringen af anden generation af S-tog, også kendt som "de røde" S-tog. Denne generation af S-tog er tydeligt tysk inspireret, og i modsætning til togene af første generation er vognene symmetrisk opbygget, så der er opnået en ensartet dørinddeling mv. ned langs toget. I første omgang leveredes kun 2-vognstog bestående af motorvogn og styrevogn. Pantografen (strømaftageren) er i øvrigt placeret i en nedsænkning i taget. Tanken var, at man så kunne spare noget i højden, når den københavnske tunnelbane (omtalt ovenfor) skulle anlægges...

Syv styrevogne af den første leverance indrettedes med 1. klasse til brug på strækningen København-Hillerød, hvor folk ikke følte, at de kunne lade sig transportere med S-tog, hvorfor delen Holte-Hillerød også officielt i første omgang kun betegnedes som en elektrisk strækning. Hillerød-strækningen blev dog normaliseret, og vognene deklassificeredes efter få år til fællesklasse. Leveringerne af anden generation fortsatte til 1978. I de sidste leverancer indgik 65 2-vognstog, der byggedes som mellemvogne, heraf halvdelen som motorvogne, til indkobling i eksisterende 2-vognstog, så der opnåedes enheder på 4 vogne.

To andengenerationstog på Klampenborg station Andengenerationstogene var i over 20 år dominerende på den københavnske S-bane, men nu er de efterhånden kommet i undertal. Endnu i sommeren 2003 kørte der ikke nye S-tog på strækningerne til Frederikssund, Farum og Klampenborg. Her ses to andengenerationstog på Klampenborg station den 31. juli 2003. Foto: Thomas de Laine.
S-togene af anden generation er i skrivende stund under udrangering. Her i foråret 2004 er alle 2-vognstog taget ud af drift. Udfasningen er sket løbende siden slutningen af 1990'erne, hvor DSB S-tog påbegyndte indsættelsen af de nye S-tog af fjerde generation.

Der er udtaget to 2-vognstog til bevarelse, begge af de første leveringer. Det drejer sig dels om det aller første andengenerationstog overhovedet bestående af motorvogn og styrevogn, hvor styrevognen er en tidligere førsteklassesvogn. Derudover drejer det sig om et af de tidligste 2-vognstog i normal udførelse. Førstnævnte er i øvrigt allerede under renovering. En helt tredje motorvogn er udstillet på Jernbanemuseet i Odense i foråret 2004 - formentlig mere eller mindre på vej til ophuggeren.

I 1979 leverede de første S-tog af tredje generation. Togene, der har et forholdsvis kantet udseende, der skulle have lighed med DSBs ME-diesel- og EA-ellokomotiver og prototypelyntoget, var bl.a. udformet med færre døre og mange siddepladser, da det var tanken at indsætte dem på den "regionale" S-togslinie Køge-Hillerød, der i begyndelsen kørte uden stop Østerport-Holte og København H-Hundige.

Tredjegenerationstogene var opbygget som rene 4-vognstog bestående af en styrevogn med førerrum i hver ende og to motorvogne uden førerrum i midten. De i 1979 leverede tog var forsøgsvis i to noget forskellige udførelser. Rent teknisk var togene bestemt ikke nogen succes, men vognmangel førte dog til, at der i 1985/86 leveredes yderligere S-tog af tredje generation, der dog havde dørfordeling og kupeinddeling som S-togene af anden generation.

De "serieleverede" S-tog af tredje generation har generelt præget linierne mellem Høje Taastrup og Holte, hvilket skulle hænge sammen med, at de så aldrig var særlig langt væk fra værkstedet i Høje Taastrup! Togene var nemlig ikke helt problemfri og er det fortsat ikke. I skrivende stund er de således ikke i drift af ukendte årsager. Det er planen, at de skal indsættes på Ringbanen, strækningen Hellerup-Ny Ellebjerg, på deres gamle dage. De serieleverede S-tog af tredje generation kan dog nok forventes udrangeret inden for relativt få år. De i 1979 leverede tog blev ophugget allerede i 1995!

Tredjegenerationstog ved Høje Taastrup station Tredjegenerationstog henstillet ved Høje Taastrup station 19. april 2004. Toget er skiltet "F+/Ny Ellebjerg", hvilket er meget symbolsk, da toget jo i fremtiden tænkes anvendt dér. Spørgsmålet er så, om skiltet når at blive relevant, eller om toget er udrangeret, inden S-banen når Ny Ellebjerg omkring årsskiftet 2005/06. Foto: Thomas de Laine.
I 1996 begyndte indsættelsen af fjerde generation af S-tog, også kaldet "hamsterne". Fjerde generation erstatter S-togene af anden generation, hvilket forventes at ske frem til 2006, hvor leveringen afsluttes. Togene er opbygget i enheder af en længde, der svarer til fire vogne af de tidligere S-togsgenerationer. En sådan enhed består af 8 sektioner eller vogne, om man vil, hvor der er gennemgang i hele vognbredden mellem alle sektionerne. To togsæt svarer således til et 8-vognstog af tidligere generationer.

Fjerdegenerationstog på Valby station Fjerdegenerationstogene har først siden 13. april 2004 kørt regelmæssigt på linie H+. Linie H+ - nu med hamster - på Valby station den 19. april 2004. Foto: Thomas de Laine.
Der bestiltes først 8 af disse togsæt med option på yderligere 112 stk., hvilken man valgte at benytte sig af. De første 8 tog indsattes i 1996-97, mens serieleverancen begyndte i 1999. 15 endnu ikke leverede togsæt er blevet konverteret til 30 tog i halv længde, dvs. 4 sektioner svarende til et 2-vognstog af tidligere generationer. Disse tog skal bruges på Ringbanen.

Det første S-tog af fjerde generation er allerede udrangeret efter ulykken ved Holte i november 2002. I stedet leveres yderligere et kort fjerdegenerationstog, således at der kommer i alt 31 4-sektionstog. Et nyleveret fjerdegenerationstog af fuld længde er i foråret 2004 udstillet på Jernbanemuseet i Odense.

Stille jubilæum
S-banens 70-årsdag er gået relativt stille forbi, nok dels fordi man "sparer op" til 75-årsjubilæet i 2009. På Jernbanemuseet i Odense afholdes der dog i dette forår en udstilling om den københavnske nærtrafik, hvor tre ud af fire generationer af S-tog kan ses. Ved 50-årsjubilæet i 1984 udgav forlaget Bane Bøger sin første bog, der omhandlede den københavnske S-bane. Denne bog, der desværre er udsolgt, kan anbefales alle, der ønsker en mere deltaljeret gennemgang af den københavnske S-banetid.

Slutteligt skal lyde en opfordring til at huske at få foreviget de gamle S-tog, mens de endnu kører. Der mangler i øjeblikket kun at blive leveret cirka 15 af de lange fjerdegenerationstog, og andengenerationstogene bliver hastigt færre. Det vil også være ærgerligt, hvis man om få år ikke har videooptagelser - med tilhørende lyd - med de gamle S-tog.

Kilder: Københavns S-bane 1934-1984, John Poulsen, Bane Bøger, Roskilde 1984; Byens Puls, Lars-Henrik Olsen og fotograf Gregers Nielsen, Forlaget Mallings, København 1989; S-togspostlisten, nyhedsgruppen dk.fritid.jernbaner m.fl.

Se også:

S-togspostlisten snakker vi københavnske S-tog. Måske var det noget for dig?

Læsestof om S-tog

Links til billeder af S-tog, oversigter over rullende materiel, sporplaner mv.
 
 
Printervenlig version

Til artikeloversigten

 Opdateret sidst:
19. april 2004

Printervenlig version

 Nyeste i Baggrund & historie

For 25 år siden: Danmarks første lavgulvsbusser (29. mar. 17)

80 år med bybusser i Roskilde - 1935-2015 (22. nov. 15)

HT på tryk 1974-2000 (5. okt. 14)

Flere artikler...

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/artikler/nr/28
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.