Af Thomas de Laine

En af de nu udrangerede 4A-busser i brug som ekstravogn på linje 9A i maj 2014. Bussen har tydelige markeringer på dørene, der skal vise passagererne, at her stiger man ind i midten og ud foran og bagi. Altså når bussen er i trafik på linje 4A... Foto: Thomas de Laine.

De københavnske A-busser vil fra den store busomlægning ved metrocityringens åbning i 2019 få indført ind- og udstigning af alle døre eller "frit flow", som det også kaldes. Det besluttede Movias bestyrelse 3. november. I første omgang indføres systemet på linje 4A og 5C, når sidstnævnte linje bliver til virkelighed 23. april 2017.

Fordelen ved frit flow er, at ind- og udstigning tager kortere tid end ved den i dag benyttede ordning, hvor alle skal ind gennem fordøren og forbi chaufføren, mens bussens øvrige døre benyttes til udstigning. Det typiske billede er da også, at udstigningen ret hurtigt er tilendebragt, mens det tager sin tid at få alle sluset ind foran. Faktisk udgør holdetiderne ved stoppesteder en temmelig stor del af den samlede rejsetid med A-busser i København. Når holdetiderne ved stoppestederne kan nedbringes, bliver det muligt at reducere køretiden på ruterne, hvilket gør dem mere attraktive for passagererne, ligesom man på højfrekvente linjer muligvis endda kan spare en bus eller to og stadig opretholde samme frekvens. En ulempe er derimod, at det bliver nemmere for gratister at stå på bussen, da de ikke skal forbi chaufføren, som i dag fungerer som en slags light-billetkontrol. De fleste buschauffører vil dog nok opleve det som en væsentlig fordel at slippe af med denne opgave.

Etableringen af den nye CityLine-linje 5C til foråret var i forvejen blevet kædet sammen med indførelsen af frit flow på denne linje i kombination med, at linjens nye ledbusser bliver indrettet, så de er velegnede til frit flow med bl.a. brede dobbeltskydedøre flere steder langs bussen og kun en enkelt dør oppe ved chaufføren. Man vil dog stadig kunne købe en kontantbillet hos chaufføren. Til gengæld intensiveres billetkontrollen for at modgå øget snyd.

Forsøg på linje 4A
Linje 4A har i flere år været forsøgslinje for ændrede ind- og udstigningsforhold. Først kunne man som forsøg også stige ind ad bagdøren, sådan at kun midterdørene var til udstigning. Senere vendtes forsøget helt om, så der kun kan stiges ind i midten, men ud foran og bagest. Denne ordning gælder fortsat på linjen, hvor Movia har konkluderet følgende:

• Køretiden kan reduceres med 4-8 pct. ved at have indstigning i midten og udstigning for og bag - men bustype og passagermængder betyder noget for, hvor meget køretiden kan reduceres
• Gratistprocenten stiger. Skal den fastholdes på cirka 1,5 pct., må man øge billetkontrollen til at omfatte ca. 3 pct. snarere end ca. 1 pct. af passagererne.
• Passagererne er tilfredse efter en tilvænningsperiode

Linje 4A har under forsøgene været betjent med de efterhånden traditionelle laventrébusser på 13,1-13,7 meter med dobbelte for- og midterdøre og en enkelt bagdør samt sideperron med plads til barnevogne i højre siden af bussen umiddelbart foran midterdørene. Busserne på linjen er udskiftet med nye undervejs, men de nye har samme indretning. Dog havde man en overgang fjernet nogle sæder i enkelte af de først anvendte busser som en del af forsøget med at skabe bedre flow indeni bussen.

Under forsøget har der også været nogle ulemper relateret til, at ind- og udstigning på linje 4A foregår anderledes end på andre linjer i København. Det vil sige, at passagerer, der ikke er vant til linje 4A, trods massiv kampagneskiltning kan finde på at ville stige ind ad fordøren eller ud i midten, hvilket kan forstyrre flowet og i øvrigt kan give anledning til, at de uforvarende kommer til at checke deres Rejsekort ind i stedet for ud, når de forlader bussen. Her ville det være en fordel, hvis det var ensartet, hvordan man steg ind og ud af busserne.

Frit flow på alle A-buslinjer
Movia har regnet sig frem til, at det giver rigtig god mening, at gå over til frit flow på hele A-busnettet. Driftsbesparelser, øgede indtægter ved den reducerede køretid samt flere kontrolafgifter mere end opvejer flere gratister og udgifter til øget billetkontrol med dertil hørende administration (f.eks. klagebehandling osv.). Faktisk er der over 20 mio. kr. at hente årligt på denne omlægning ved brug af det nuværende materiel, som primært er laventrébusser. Og mere end 30 mio. kr. årligt på det nye A-busnet efter 2019 under anvendelse af lavgulvsbusser i stedet for laventrébusser.

Det er derfor som nævnt nu besluttet, at linje 4A og 5C får indført frit flow fra 23. april 2017, og at de øvrige A-buslinjer i det kommende Bynet 2019 vil få frit flow, når linjenettet indføres ved metrocityringens åbning i 2019. I forbindelse med genudbud af linjerne vil der blive krævet lavgulvsbusser med bredere døre, men indtil da vil der uændret blive kørt med laventrébusser på linje 1A, 2A, 3A, 6A, 8A og 9A, og traditionelle ind- og udstigningsforhold vil blive opretholdt.

De øvrige københavnske linjer, som ikke er A- eller C-linjer, skal fortsat have indstigning kun ad fordøren som nu, og kun udstigning ad de øvrige døre. Det er heller ikke umiddelbart planen, at A-busser uden for København skal have frit flow, medmindre kommunerne er interesserede i det.

Slut med laventrébusser som A-busser
Lavgulvsbusserne blev introduceret i København i 1990'erne. Indledningsvist var der tale om en del forskellige opbygninger, men i praksis blev det fra omkring årtusindskiftet sådan, at stort set alle busser var af den såkaldte laventrétype, hvor bussen har lavt gulv i den forreste del, mens der er et par trin op efter midterperronen, hvorefter resten af bussen så at sige er en højgulvsbus med motoren placeret under gulvet. Bustyper med denne opbygning og stor udbredelse i Movialand er og har været f.eks. Scania OmniLink, Volvo B7RLE, Volvo B12BLE og Volvo B10BLE.

Mange steder i udlandet (og i Aarhus) er det imidlertid de "rigtige" lavgulvsbusser, der er gået af med sejren, nemlig dem, der har lavt gulv uden trin i midtergangen hele vejen gennem bussen og ved alle døre. Disse busser har gerne motoren stående i venstre baghjørne eller lignende. Det er bustyper som f.eks. Scania OmniCity, Volvo B9L eller Volvo B7L.

Movia er i forbindelse med forsøgene på linje 4A nået frem til, at laventrétypens indretning ikke er velegnet til frit flow, og man kan da også ved selvsyn ofte konstatere, at bagenden af en laventrébus har en tilbøjelighed til at blive meget proppet, og at den enkeltdør, der typisk er plads til bagest, måske er i underkanten af det ønskelige. I denne forbindelse skal det dog huskes, at Movia i sine udbudsbetingelser måske lidt rigidt betragter enhver bus med trin i midtergangen som en laventrébus, uanset om der er tale om en decideret laventrébus eller blot en ikke-perfekt lavgulvsbus med f.eks. let skrånende gulv og et lavt trin ved bagdøren. Således var f.eks. Volvo B7L-dobbeltdækkerne i Movia-optik at betragte som laventrébusser, fordi de havde et lavt trin efter midterperronen.

Konkret vurderer Movia, at lavgulvsbusser i stedet for laventrébusser vil give den maksimale reduktion i stoppestedsholdetiderne. Lavgulvbusserne skal have færrest mulige hindringer i passagerflowet ved f.eks. at have et fladt, trinfrit gulv i hele bussen, færre sæder, flere åbne flexområder og let adgang gennem flere, bredere døre samt omplacering af Rejsekort-læsere til check ind til montering i venstre side af bussen i forhold til køreretningen.

Eftersom A- og C-busserne udgør en ganske betydelig del af den københavnske bybuspark, kan det altså forventes, at laventrébusserne om nogle år bliver undtagelsen i Hovedstaden, mens bustyper og -varianter, der i dag er uvante i København, vil vinde frem. Samtidig vil der på ny opstå større forskel mellem københavnske bybusser og busser, der anvendes uden for byen.

Kilde: Dokumentet "Frit flow i A-busserne i Storkøbenhavn" til Movias bestyrelsesmøde 03.11.16