Af Thomas de Laine

Den store linje 5A/5C har i hele sin levetid været fast inventar i Hovedbanegårdens busterminal i Bernstorffsgade. I august 2007 kunne man f.eks. møde Arriva 1405, en Volvo B10BLE-63/Aabenraa-bus på 13,7 meter, på linjen. Foto: Thomas de Laine.

Onsdag 5. november er der et lille jubilæum i den københavnske bustrafik. Det er nemlig 25 år siden, busterminalen i Bernstorffsgade ved Københavns Hovedbanegård blev taget i brug. Åbningen betød dengang en tiltrængt ordning af forholdene i Bernstorffsgade, men den var samtidig også et stort skridt i flytningen af byens primære busknudepunkt fra Rådhuspladsen til Hovedbanegården.

Betjening af Hovedbanegården før busterminalen

Placeringen af busstoppesteder på alle fire sider af Hovedbanegården - altså i Bernstorffsgade, på Vesterbrogade ved Frihedsstøtten, på Tietgensbro og i mindre grad i Reventlowsgade - er på mange måder en arv fra sporvognenes tid. Da de første sporvogne kørte gennem København i 1863, lå Hovedbanegårdens dengang helt nye forgænger omtrent, hvor Vesterport station findes i dag, men i gadeplan og på et med tiden meget stort areal mellem Jernbanegade, Gl. Kongevej, Gyldenløvesgade og Sankt Jørgens Sø. Den nuværende Hovedbanegård åbnede i 1911, men der gik et årti, før alle tog var forsvundet fra den gamle banegård. Og i 1910'erne var sporvejsnettet allerede vokset til at køre i mange af byens gader forbi flere sider af både den gamle og den nuværende banegård.

Vesterbrogade ved Frihedsstøtten, lige ud for banegraven foran nutidens Hovedbanegård, var tidligt et stort sporvognsstoppested for linjer mellem Vesterbro/Frederiksberg og Rådhuspladsen. Færre sporvogne kørte i Bernstorffsgade, men i mange år kom linje 4 mellem Farimagsgaderne og Islands Brygge og linje 13 mellem Rantzausgade og Sundby forbi Hovedbanegården i Bernstorffsgade. Også Tietgensbro bar tidligt sporvogne, men der var ikke samme nemme adgang fra Tietgensbro til Hovedbanegårdens perroner i sporvognenes tid, for trapperne kom først til i 1970'erne. Busstoppestederne på Tietgensbro havde til gengæld især betydning mellem 1996 og 2019, hvor først buslinjerne 550S og 650S og fra 2003 linje 1A betjente Hovedbanegården her.

Bus Danmark 1447, Volvo B10M-60/Aabenraa-ReBUS årg. 1982, holder ved linje 11's stoppested i Bernstorffsgade over for Hovedbanegårdens indgang. 11'eren var en stor linje, som på Amagersiden var forgængeren til linje 5A/5C. Når passagererne var læsset af, måtte de alle over fodgængerovergangen i forgrunden for at komme videre med tog. Foto: Thomas de Laine, 16. februar 1998.

Sporvejsnettet blev til gengæld i høj grad bygget op om Rådhuspladsen som det store knudepunkt og skiftested, hvor næsten alle byens linjer mødtes. I tidens løb har mange nytilflyttede københavnere kørt med sporvogn eller bus fra deres udgangspunkt ind til Rådhuspladsen og delvist samme vej ud igen bare for at skifte frem for f.eks. at køre på tværs af byen. Det var nemmest at have med at gøre i tiden før Rejseplanen og kort med gps på mobilen. Da en meget stor del af sporvogns- og buslinjerne kom på Rådhuspladsen, havde sporvejene også trafikvagt på stedet, ligesom natsporvogns- og natbuslinjerne mødtes her. Nogle af linjerne passerede også forbi Hovedbanegården ved Frihedsstøtten, men det var Rådhuspladsen, der så absolut var byens interne trafikknudepunkt - og beliggende et ejendomsmæglerstenkast fra jernbanens knudepunkt på Hovedbanegården.

I årene umiddelbart efter den sidste sporvognslinjes overgang til busdrift blev Rådhuspladsen betjent af busserne på linje 1, 2, 6, 8, 14, 16, 19, 27, 28, 29, 30, 32, 33, 34, 35 og 38. Heraf havde linje 19 og 30'er-linjerne endestation på pladsen; de fleste i den såkaldte Amagerterminal. Rådhuspladsen var dermed mere end bare en stor samling busstoppesteder. I Bernstorffsgade ved Hovedbanegården kom omvendt næsten kun buslinjerne 13 og 40, hvor den sidste reelt var busudgaven af den gamle sporvognslinje 4. Dertil betjentes Hovedbanegården af linje 10, der kørte over Tietgensbro.

Vægten skifter mod Hovedbanegården

Linjenettet blev gradvist transformeret under HT, og især i løbet af 1990'erne voksede antallet af busafgange fra stoppestederne i Bernstorffsgade ud for Hovedbanegården. En del af dette bundede f.eks. i flytningen af endestationen for linje 34 fra Rådhuspladsens Amagerterminal til Vesterport st. i 1991 og oprettelsen i september 1994 af buslinje 250S, som efter at være kommet til Rådhuspladsen ad Gyldenløvesgade fortsatte via Hovedbanegården og Langebro til Amager. I 1989 var linje 8 desuden omlagt til at betjene både Rådhuspladsen og Hovedbanegården i Bernstorffsgade. Måske lidt symbolsk blev den historiske linje 1 i juni 1996 omlagt til at køre ad Bernstorffsgade via Hovedbanegården i stedet for over Rådhuspladsen.

I vinterkøreplanen 1999-2000, altså den sidste før åbningen af den nuværende busterminal i Bernstorffsgade, betjentes Hovedbanegårdens busstoppesteder i Bernstorffsgade af linjerne 1, 8, 11, 12, 13, 40, 46, 47, 150S, 250S og myldretidslinje 534P (mens linje 34 var omlagt over Rådhuspladsen igen). Til sammen havde disse linjer 103 busafgange i timen mellem klokken 16 og 17. Den slags fylder, og der var derfor indrettet intet mindre end tre stoppesteder i hver retning i Bernstorffsgade, hvor nogle linjer standsede ved to af dem på begge sider! I retning fra Vesterbrogade mod Tietgensbro havde linje 12, 13, 40, 46 og 47 både stoppested nord for den lille vejforbindelse til pladsen ved banegraven og igen ved nogle stoppesteder placeret omtrent samme sted som den nuværende busterminal. Linje 1, 8 og 250S holdt midtvejs mellem de to steder, cirka ved indgangen til Hovedbanegården, og endelig holdt linje 11 kun sammen med det sidstnævnte af stoppestederne for linje 12 og 13 m.fl. I modsat retning var der både et stoppested nede ved Tietgensgade, et lige over for Hovedbanegårdens indgang og endnu et nærmere Vesterbrogade, og igen holdt flere af linjerne ved to af disse stoppesteder. Og alle passagerer, der skulle skifte mellem tog og busserne i køreretning mod Vesterbrogade, måtte krydse den befærdede Bernstorffsgade på fodgængerovergangene.

Udsnit af HTs terminalkort for Hovedbanegården, gyldigt pr. 23. august 1998. Sikke noget rod! Længst mod venstre holdt den lille buslinje 26E, der kørte mellem Hovedbanegården og flyvebådene i Havnegade indtil maj 1999. Den udgik fra en lille "bushavn" med vendemulighed for nogle få busser, men beliggende lidt afsides fra Bernstorffsgades øvrige stoppesteder. Samme bushavn var i perioder også endestation for linje 150S og korte ture på linje 250S. Arealet blev i 2000 inddraget, da den nuværende busterminal skulle bygges.

Forholdene var uoverskuelige og ventemulighederne heller ikke de bedste, og mod slutningen af 1990'erne blev der skredet til handling. I december 1998 besluttede Københavns Kommune at opføre en ny busterminal, som skulle være den "ø-løsning", vi kender i dag, med en forholdsvis smal busperron med stoppesteder på begge sider placeret i Bernstorffsgades vestside langs med Hovedbanegården. Terminalen fik fire holdepladser i hver retning og var indrettet, så den kunne bruges af ledbusser. Et vejareal kun for busser i retning mod Vesterbrogade blev placeret langs busøens vestside med signalreguleret ind- og udkørsel.

Med åbningen af busterminalen kom der samling på stoppestederne og bedre forhold for skiftende passagerer, selvom det ikke var trafiksikkerhedsmæssigt ideelt, at alle buspassagerer skulle krydse både vejen for busser mod Vesterbrogade-krydset og den tæt trafikerede, men ret smalle, cykelsti, der snog sig uden om busterminalen. Busser i køreretningen mod Vesterbrogade må desuden ofte holde for rødt både før indkørsel og før udkørsel, hvilket tager tid. For de ventende passagerer var det også et erkendt problem, at perronen er smallere end ønskeligt, antallet af mennesker taget i betragtning. Men løsningen var samlet set et betydeligt fremskridt. Terminalen blev bygget på omkring seks måneder i løbet af 2000, og arbejdet påvirkede såvel busdriften som den øvrige trafik en hel del, mens det stod på. Det var kommunen, HT og Banestyrelsen, der betalte hele herligheden, som løb op i 18,6 mio. kr. i 2000-priser.

Anlægsarbejdet er i gang i sommeren 2000, og City-Trafik har netop overtaget driften på linje 250S. De nye dobbeltdækkere lader vente på sig, så en brugterhvervet Volvo B10M-60/DAB fra 1988, ex. HT 1854, har turen. Trafikproblemerne i anlægsfasen førte i øvrigt til, at linje 250S' korte ture mellem Sundbyvester Plads og Rådhuspladsen i retning mod byen blev omlagt ad Tietgensgade, hvor de afsatte passagerer på hjørnet af Bernstorffsgade og Tietgensgade, så passage af Hovedbanegården helt kunne undgås. Der var jo alligevel ingen påstigere, når bussen kun gik til Rådhuspladsen. Foto: Troels Zahren Martens.

Skitse af busterminalen i Bernstorffsgade. Fra Vejregler for trafikterminaler - eksempelsamling, november 2005.

20. oktober 2002 skete en stor omlægning af busnettet, der tilpassedes åbningen af de første metrostrækninger. Ved samme lejlighed reduceredes generelt antallet af forskellige linjevarianter til fordel for et linjenet med færre linjer, der til gengæld kørte hyppigere. Det var det såkaldte stambusnet, som endte med at blive markedsført som A-busserne over for offentligheden. En konsekvens af at have få, men hyppige linjer i stedet for mange forskellige og mere lavfrekvente ruter er, at færre rejserelationer kan lade sig gøre uden skift (men gerne skulle indebære mindre ventetid). Begge de to nye A-buslinjer 2A og 5A, som kørte første gang i oktober 2002, førtes via Hovedbanegårdens busterminal. De var ellers direkte arvtagere fra sporvogns- og buslinje 2 og 5, der aldrig tidligere havde kørt denne vej. Men dermed var skift mellem de store linjer også tilgodeset, og fra maj 2003 betjentes Hovedbanegården også af linje 1A på Tietgensbro og linje 6A ved Frihedsstøtten. På mange måder var det i forbindelse med tilpasningerne til metroen i 2002 og 2003, at knudepunktet i Københavns bustrafik reelt flyttede fra Rådhuspladsen til Hovedbanegården.

Selve busterminalen var lille i forhold det antal busser, der skulle igennem dem, og i de tidlige 00'ere eksisterede der af kapacitetsmæssige grunde en regel om, at busser ikke måtte udligne - altså holde og afvente køreplanmæssig afgangstid - i den. Siden er der sket generelle reduktioner i busdriften, der har nedbragt problemet. Primo oktober 2025 blev busterminalen i Bernstorffsgade betjent af linjerne 2A, 5C, 17, 37, 68 og 250S, som til sammen havde 72 afgange mellem klokken 16 og 17 på en hverdag - eller 78, hvis vi tæller seks afgange på linje 17 og 37 kun til Vesterport med (de fylder kapacitetsmæssigt i terminalen, men er næppe af interesse for passagererne).

Udkørsel fra busterminalen for busser i retning mod nord. City-Trafik 2803, en Volvo B7LT/East-Lancs-dobbeltdækker, afgår fra Hovedbanegården som linje 250S 2. oktober 2010. I baggrunden snuden af en linje 5A. Foto: Thomas de Laine.

Det første HT-terminalkort med stoppestedsplaceringerne på den nye busterminal fra 5. november 2000. Det er blevet noget mere overskuelige forhold!

Rådhuspladsen i det 21. århundrede

På Rådhuspladsen var der, udover den føromtalte Amagerterminal langs H.C. Andersens Boulevard, i mange år stoppesteder midt på pladsen i forlængelse af Vesterbrogade, der primært blev brugt af busser mellem Vesterbrogade og Christiansborg, samt stoppesteder i forlængelse af Jernbanegade, hvor busser mellem Jernbanegade og Nørreport kom. Desuden havde visse linjer endestation her. Da man i midten af 1990'erne renoverede Rådhuspladsen forud for kulturbyåret, nedlagdes stoppestedsgruppen i forlængelse af Vesterbrogade, og flere linjer måtte som konsekvens heraf omlægges. Men vi skal frem til slutningen af 2010'erne, før den sidste Movia-bus direkte krydsede Rådhuspladsen. I dag har Rådhuspladsen nogle busstoppesteder på H.C. Andersens Boulevard og i Vesterbrogade, og derudover rummer pladsen naturligvis metrostationen, der åbnede i 2019. Rådhuspladsen er heller ikke længere udgangspunkt for ret meget af natbuskørslen, for de deciderede natbuslinjer er i dag stort set erstattet af døgndrift på visse andre linjer, primært A-busserne, samt ikke mindst på S-banen og metroen.

I vinterkøreplanen 1999-2000 kom linjerne 2, 6, 8, 11, 14, 16, 27E, 28, 29, 30, 34, 67, 68, 69, 150S, 173E og 250S på Rådhuspladsen, og de havde tilsammen 173 afgange i timen mellem klokken 16 og 17. Dertil kom 6 busser på linje 34, der kun kørte til Vesterport, og 6 andre på linje 150S, som kun kørte til Hovedbanegården. I begyndelsen af oktober 2025 kom linjerne 2A, 5C, 11, 23, 26, 33 og 250S på Rådhuspladsen, og de havde tilsammen 79 afgange i timen 16-17. Det ses, at hvor Rådhuspladsen på et kvart århundrede har mistet mere end halvdelen af sine afgange, er der "kun" forsvundet 30 procent af busafgangene i Bernstorffsgade. Samtidig er det værd at bemærke, at de tre store linjer begge steder er de samme - nemlig 2A, 5C og 250S.

På skinnesiden blev såvel Rådhuspladsen som Hovedbanegården i 2019 forsynet med metrostationer, og landets mest benyttede station er ikke mere Nørreport, men Københavns Hovedbanegård. På den måde er det måske også meget naturligt, at byens busmæssige centrum også ligger her.

I mange år havde den særlige SAS-buslinje endestation ved Hovedbanegården i Bernstorffsgade på et område, der siden etableringen af den nuværende busterminal i 2000 primært bruges af taxaer. Linjen kørte oprindeligt mellem SAS-hotellet og Lufthavnen, og man kunne indtjekke sin flybagage, inden man steg ombord på bussen. Senere kørtes fra Hovedbanegården og uden bagageindtjekning, men ruten blev opgivet, kort efter åbningen af jernbanen til Lufthavnen i efteråret 1998. Så der blev ikke behov for at tænke SAS-bussen ind i Hovedbanegårdens nye busterminal. SAS vogn 17, en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1988, som i øvrigt er bevaret på Danmarks Busmuseum i Skælskør, ved Hovedbanegården 18. januar 1998. Foto: Thomas de Laine.