⛐
Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.
Nyheder ➜ Nyhedsarkiv ➜ 2000 ➜
Hovedbanens nye busterminal taget i brug
Af Thomas de Laine
Søndag d. 5. november 2000 kl. 10 tog buslinierne i Bernstorffsgade den nye busterminal, busøen, i brug. Herefter er alle buslinier gennem Bernstorffsgade i begge retninger samlet ved øen. Det drejer sig om linierne 1, 8, 11, 12, 13, 40, 46, 47, 97N, 150S, 250S og 534P. Den nye busterminal er endnu ikke blevet forsynet med sin overdækning, ligesom alt andet mangler: stoppestedsstandere, papirkurve, bænke osv. Der er opsat midlertidige stoppestedsstandere af den gammeldags type. Den officielle indvielse finder sted d. 1. december. Til den tid vil overdækning og skærme med trafikinformation mm. også være på plads.
Ændringerne i Bernstorffsgade har tidligere været omtalt på Myldretid.dk (se
Der var på førstedagen nogen trængsel blandt de ventende på busøen - ligesom der i reglen var ved de gamle stoppesteder inden nyindretningen af Bernstorffsgade. Lidt uheldigt, når det nu er sådan et kraftigt benyttet stoppested. Men alt i alt hjælper det væsentligt på overskueligheden, at busserne ikke længere er spredt ved to-tre stoppesteder i hver retning. Tillykke med det! En helt anden ting er så, at der stadig holder busser på alle fire sider af Hovedbanegården...
Kilder: Politiken 06.11.00; DRs tekst-tv 04.11.00; besøg i Bernstorffsgade 05.11.00