Myldretid

Menu

NyhederNyhedsarkiv2013

uMove overtager De Hvide Busser

Af Thomas de Laine

Linje 388 i Klampenborg
En af De Hvides busser på "Strandvejsbussen", linje 388, i Klampenborg, august 2013. Foto: Thomas de Laine.

Busselskabet uMove, der i forvejen ejer Fjord-bus og Holger Danske Bustrafik, overtager nu alle aktierne i De Hvide Busser i Nordsjælland. Det fremgår af interne meddelelser i de to selskaber i dag. Dermed har uMove tilsammen over 100 busser i drift for Movia.

De Hvide Busser har kørt rutebiler i Nordsjælland siden 1967, hvor Poul Knudsen overtog nogle ruter fra De grønne Rutebiler i Humlebæk. Den nuværende linje 377 mellem Kokkedal og Hillerød er reelt de sidste rester af dette selskab. I 1975 overtoges også Holger Salomons Strandvejsbussen, den nuværende linje 388. Poul Knudsen selv døde i 1989, hvorefter hans sønner med Finn Knudsen i spidsen har ført virksomheden videre. Salget til uMove sker i forbindelse med et generationsskifte, idet den nuværende ledelse trækker sig tilbage 1. december i år.

I lighed med Fjord-bus har De Hvide Busser en del af sin kørsel med i det igangværende udbud A11, hvor der er tilbudsfrist på mandag.

Tak til Michael Salomonsen og Ole Sørensen for tilsendte oplysninger!

Kilde: Internt opslag fra Fjord-bus