Myldretid

Menu

⛐

Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.

Nyheder ➜ Nyhedsarkiv ➜ 2013 ➜

100-året for motorbusser i København markeret

Af Thomas de Laine

Københavner-busser ved bustræffet
En stribe københavnske busser opstillet i kronologisk orden ved bustræffet på Skjoldenæsholm 15. juni 2013. Foto: Thomas de Laine.
Se alle 38 billeder fra træffet!

I år er det 100 år siden, den første motorbus kørte gennem Københavns gader. Det foregik på Strøget, der endnu ikke var en gågade, og ingen vidste på det tidspunkt, at busserne senere hen skulle fortrænge sporvognene fra byen.

Den første motorbusrute i København
København var ikke først i landet med motorbusser. Den første danske motorbusrute åbnede nemlig allerede i 1903 mellen Nysted og Nykøbing F. Alligevel var København dog tidligt med, og man havde da også i en årrække haft hesteomnibusser i byen, da Frederiksberg Sporveie i 1913 foretog prøvekørsler med en fransk De Dion Bouton-benzinmotorbus på Strøget i København. Prøvekørslerne var vellykkede nok til, at man anskaffede en serie vogne af typen, og fra 5. november 1913 erstattede motorbusserne de hestetrukne omnibusser mellem Kgs. Nytorv og Rådhuspladsen ad Strøget. Strækningen på Strøget havde tidligere været befaret af sporomnibusser efter Adofph Keiflers opfindelse, hvor omnibusserne havde styrehjul, der kunne sænkes ned i sporvognsskinnerne, hvor sådanne fandtes, nemlig på strækningen mellem Rådhuspladsen og Smallegade på Frederiksberg.

Fra 1919 blev sporvogns- og omnibusdriften på Frederiksberg forpagtet til den omgivende kommunes "Københavns Sporveje", der stod for driften helt frem til HTs overtagelse i 1974. Ved indlemmelsen af de frederiksbergske linjer i KS-linjenettet, fik Strøgbussen linjenummeret 11.

Ruten kørte således frem til 27. juli 1927, hvor den forlængedes ad Vesterbrogade og Frederiksberg Allé til Frederiksberg Runddel. Herved erstattede den sporvognene på Frederiksberg Allé, der ellers godt 60 år tidligere havde været landets første sporvognsstrækning.

1. maj 1940 måtte driften indstilles på grund af mangel på brændstof og gummi, og driften kom først i gang igen 30. november 1947. Nu fik linjen nummeret 28, da der under krigen var oprettet en ny aflastningssporvognslinje med nummeret 11, og denne linje kørte videre efter krigen.

Som linje 28 forlængedes og omlagdes ruten over flere omgange. Først blev den ført videre ad Roskildevej til Skellet, og fra 1967 gennem Rødovre Kommune til sporvognssløjfen på Husum Torv, idet Københavns Sporveje fik en aftale med Rødovre Kommune om at forlænge flere buslinjer ind i kommunen til erstatning for en privat vognmands rutebiler. Da Strøget blev gågade, omlagdes linjen til at følge parallelle gader. Hverken Kgs. Nytorv eller Husum Torv forblev endestationer for linjen, der ændrededes radikalt fra 1996, hvor den førtes over Christianshavn og ad Amagerbrogade til Sundbyvester Plads og Tårnby.

Ved de store omlægninger omkring metroens åbning i 2002 og 2003 nedlagdes linje 28, og på strækningen fra Frederiksberg Runddel via Rådhuspladsen til Kgs. Nytorv er linje 26 dens arvtager.

Kortege på Strøget
Torsdag 13. juni markeredes jubilæet med en kortege gennem Strøget. Optoget bestod af fire vogne, nemlig en hesteomnibus fra 1897, en De Dion Bouton fra 1913, som til alt held blev gemt, da disse busser udrangeredes, en Triangel fra 1933 og endelig en Leyland/DAB fra 1963.

Kavalkaden lå af forskellige grunde på et tidspunkt, hvor mange af os er arbejdsramte, og desværre tilsmilede vejrguderne heller ikke ligefrem arrangementet, men en video af optoget findes på Sporvejsmuseets YouTube-kanal:

I forbindelse med kortegen var der desuden udstillet nogle busser på Rådhuspladsen, hvor også HT-Orkestret spillede, og der var mulighed for at få en tur med veteranbus mellem Rådhuspladsen og Frederiksberg Rådhus.

Bustræf på Skjoldenæsholm
Lørdag 15. juni fulgtes op med et fornemt bustræf på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. En stor del af museets egen buspark, der tæller intet mindre end 45 busser, deltog, ligesom Bushistorisk Selskab, Busbevarelsesgruppen Danmark, Arriva, City-Trafik, Tide Bus og en enkelt bus i privat eje var til stede.

Museets veteranbusrute havde særlig intensiv drift denne dag med afgang hvert 10. minut, og derudover var der naturligvis sporvognskørsel på både museets metersporede og normalsporede strækning.

Et træf af denne type, som museet sidst afholdt i 2002, kræver et stort arbejde, og det er rigtig godt, man har mod på det. Det var samtidig også en god anledning til at mødes på tværs af foreninger og se hinandens busser.

Ved træffet deltog disse 28 busser, og var der kommet mange flere, ville det da også være knebet med pladsen: