Myldretid

Menu

⛐

Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.

Nyheder ➜ Nyhedsarkiv ➜ 2002 ➜

Vellykket bustræf på Sporvejsmuseet

Af Thomas de Laine

Det var lørdag d. 10. august, solen skinnede næsten - næsten hele dagen - og dagen stod på Volvo-bustræf på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. For mit eget vedkommende var det første gang siden sommeren 1995, at jeg lagde vejen forbi Sporvejsmuseet.

Man må nok sige, at jeg har forsømt stedet lidt, for der er jo sket meget de senere år - ikke mindst åbningen af Valby Gamle Remise og hjemtagelsen af to københavnske ledvogne fra Alexandria. Så sent som i 2002 er der tilgået museet flere nye vogne udefra, bl.a. en Düwag-ledvogn, der engang blev prøvekørt af Københavns Sporveje, samt resterne af en Triangel-bus, der indtil for ganske nylig var del af et sommerhus.

For de, der ikke ved det, ligger Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm mellem Roskilde og Ringsted og drives af Sporvejshistorisk Selskab (SHS), der er en forening, som beskæftiger sig entusiastisk med kollektiv bytrafik.

Arrangementet
Bustræffet fandt sted i anledning af 50-året for museets Odense-bus, Odense Bytrafik nr. 10, samt 50-året for de første busser i Danmark med underfloor-motor. Dagen faldt sammen med Sporvejshistorisk Selskabs "Medlemmernes dag" samt almindelig åbningsdag, så der var mange mennesker til stede - en del var gæster, der kom med busser til træffet fra forskellige busselskaber mv. Desuden var der ret intensiv trafik på den normalsporede strækning til sløjfen ved Ejlers Eg.

Der var også en tale ved SHS-formand Mikael Lund, ligesom Kim Thinggaard (der bl.a. har forfattet flere busbøger) præsenterede busserne. HT-Orkestret var endvidere til stede og spillede.

Busserne
Efter min mening behøver en bus ikke at være en "snudebus" for at være interessant. Og ved træffet kunne man også netop opleve en del nye og gamle Volvo-busser, der ikke var "snudebusser". Jeg så i forvejen frem til at se den specielle lufthavnsbus, som jeg tidligere troede, der slet ikke fandtes flere af. Bussens lidt ejendommelige design skulle have været med til at gøre den senere "Aabenraa Karrosserifabrik" kendt. Der byggedes i sin tid 10 af slagsen, der alle kørte hos SAS.

En del af busserne kørte på museets busrute rundt om Hvalsølille Sø. Jeg tog selv turen med B59-bussen KS nr. 571 - sådan for at få genopfrisket, hvordan en B59'er lyder! Det gav mig også lejlighed til at genopleve, hvor dejligt bløde - nærmest sofaagtige - bybussæder kunne være. En passager på turen syntes ikke, bussen så ud til at være 30 år gammel. Men bussen adskilte sig heller ikke hverken i sit indre eller ydre ret meget fra busser, der har været i brug i København helt op til midten af 1990'erne.

Busserne var i øvrigt frembragt fra nær og fjern. Både City-Trafik, Arriva Danmark og Connex Transport stillede med busser, og SHS' egne Volvo-busser deltog naturligvis. Desuden var der busser fra Bushistorisk Selskab, Jernbanemuseet, Granly Bussamling i Ørum Djurs samt Århus Sporveje og Odense Bytrafik. Endelig kunne man også se busser fra Gråhundbus, Wulff Bus, Strandens Køreskole (hele to styk!), Svenska Spårvägsselskabet og SAS. I alt 20 busser (heraf 18 Volvo'er) var til stede, nemlig følgende:

Ledvogne
Jeg fandt da også tid til at tage en tur med APTA 815, opr. KS 815, der er den ene af de to københavnske ledsporvogne, som SHS sidste år hjemtog fra Egypten. Den anden "ørkenrotte", nr. 890, er under renovering hos Holbæk Privatbaner for et større beløb. Ledvogn 815 var i en stand, som selv Arriva (ja, undskyld!) kan overgå - faktisk så den nærmest ud som om, den var ved at smuldre. Linierne i karrosseriet var simpelt hen blevet så buede, at det lignede en kørende barnetegning af en sporvogn (vel at mærke tegnet med usikker hånd) - lidt skæv rigtig mange steder. SHS vil da også bevare et par døre i egyptisk stand, så man kan se, hvordan ledvognene havde (og har) det dernede.

Det var en noget anden oplevelse at køre med den nær identiske Rheinbahn 2412, der en gang prøvekørtes af Københavns Sporveje, inden KS selv købte først 30 og senere yderligere 70 af de såkaldte düsseldorfere. RHB 2412 var i særdeles pæn stand. Man var endda så flinke at køre med begge ledvogne, så der var rig lejlighed til at fotografere dem sammen. RHB 2412 ankom for øvrigt til museet for under en måned siden.

Alt i alt interessant og vellykket. Har man ikke set alt det nye, bør man snart igen lægge vejen forbi Sporvejsmuseet.