Myldretid

Menu

NyhederNyhedsarkiv2007

Pan Bus vinder bybusserne i Silkeborg

Af Thomas de Laine

Pan Bus, der for nylig blev solgt til det Deutsche Bahn-dominerede AK Busser, har nu vundet bybuskørslen i Silkeborg. Det skete ved Midttrafiks 2. udbud, som blev afgjort fredag 17. august.

Udover bybusserne i Silkeborg har Pan Bus vundet kørslen på fire oplandsruter, der også indgik i udbuddet. Kørslen omfatter 18 bybusser og 7 oplandsbusser og et samlet kørselsomfang på 83.195 årlige timer. Syv tilbudsgivere havde afgivet tilsammen 50 tilbud, og Pan Bus vandt hele udbuddet med et kombinationstilbud på begge udbudsenhederne.

Det er Arriva, der står for kørslen i dag og frem til 2. december 2007, hvor Pan Bus tager over. Pan Bus' kontrakt er på 6½ år.

Kilde: Pressemeddelelse fra Midttrafik 17.08.07