Myldretid

Menu

Billeder

Anchersen Rute 3212 ved Pilegården, Brønshøj

Anchersen Rute 3212 ved Pilegården, Brønshøj

Optaget 16. marts 2009 af Sikandar Sahil (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 17. marts 2009   Se stedet på kort

Københavns Kommune opretter i disse år i alt 12 servicebuslinjer i de forskellige bydele. Man begyndte med to linjer i Valby og Vanløse i 2007, efterfulgt af Indre Østerbro og to linjer på Amager i 2008. Mandag 16. marts 2009 fandt der så indvielsesarrangementer for endnu tre servicebuslinjer sted, og det bringer det samlede antal servicebuslinjer op på 7. Det er Anchersen Rute, der kører alle ruterne samt fire servicebuslinjer i Frederiksberg, Rødovre og Glostrup kommuner. Til kørslen anvendes alene Mercedes Citaro-busser, og firmaet har en af landets største vognparker af denne type - 13 styk! Nummer ét er Københavns Lufthavn med 14 Citaro'er, og på tredjepladsen ligger Nyborg Bybusser med 9. Her ses Anchersen Rutes bus 3212 foran Kulturhuset Pilegården i Brønshøj ved indvielsen af servicebuslinje 862. Denne linje dækker Husum, Brønshøj og Tingbjerg. Kørslen på alle tre ruter begyndte først den efterfølgende dag, men ved indvielsen af linje 862 blev der dog kørt en prøvetur.

Bussens data, historie og billeder

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Af linje 862   Optaget 16. marts

Tags:

Anchersen Mercedes-Benz København 2009