Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Dette billede

Arriva 1477 på Kongelundsvej ved Løjtegårdsvej, København

Mere information om billedet

Arriva 1477 på Kongelundsvej ved Løjtegårdsvej, København
Optaget 30. august 2008 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid.dk 9. marts 2009. Se stedet på kort

Københavns Sporveje oprettede i februar 1950 buslinje 51 fra Amager Boulevard ad Amagerfælledvej, Røde Mellemvej og Kongelundsvej, i første omgang til Kanadavej. Allerede senere samme år forlængedes ruten dog videre ad Kongelundsvej til Finderupvej, som var den sydlige endestation i en længere årrække. Fra 1966 videreførtes visse ture dog endnu længere ud ad Kongelundsvej til Nøragersmindevej, og fra 1991 blev Nøragersmindevej endestation for stort set alle ture på linjen. På det nordøstlige hjørne af Løjtegårdsvej og Kongelundsvej lå en lille endestationssløjfe, som forblev i brug efter 31'erens forsvinden, nemlig først af linje 11, senere af linje 28 og til sidst af linje 34 frem til 2006. I dag er den lille terminal fjernet til fordel for et trekantet grønt område. Det ses til højre for bus 1477 (ex. Veolia 5151), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, der er på vej som linje 33 ad Kongelundsvej mod Nøragersmindevej. Denne linje erstattede linje 31, da metroen kom. Stedet er ret beset stadig endestation, idet en del ture på linje 33 vender i en sløjfe via Ørestad og Vestamager stationer med ophold på Kongelundsvej lige ud for den gamle endestation. Nu kaldes endestationen bare Otto Baches Allé i stedet - navnet på Løjtegårdsvejs forlængelse til Ørestad.

Om bussen:   Data og historie

Lignende billeder:   Arriva   DAF   DAB   Nedlagte endestationer   København   2008

Flere billeder:  Fra dette lokalområde  Af denne bus  Linje 33  Optaget 30. august

Kommentarer

Ingen har endnu kommenteret dette billede.

Log ind eller opret dig som bruger for at kommentere:

Brugernavn: Kodeord:
 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_billede.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.