Myldretid

Menu

Billeder

Tre S-togserstatningsbusser på Måløv st.

Tre S-togserstatningsbusser på Måløv st.

Optaget 5. juli 2000 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 2. august 2003   Se stedet på kort

Tre H-busser i den særlige terminal ved Måløv st. I forgrunden er det PC 96 485 fra Schmidts Turisttrafik, der var en Volvo B10M-60/Aabenraa med en fortid hos DSB/Combus i Sønderborg. Bussen er indsat på linie H2. Umiddelbart til højre for denne, på linie H3, holder Fjord-Bus' vogn 7414, der er en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1981. Denne bus er oprindelig leveret til Birkerød Bus Compagni, der i 1992 lod den overgå til Fjord-Bus. I sommeren 2001 er den udrangeret. I baggrunden holder linie H1 i form af Schmidts Turisttrafiks RM 92 977, der er en DAB-Silkeborg 7-1200B fra 1989. Den blev oprindelig leveret til A.P. Hansen/Roskilde Turisttrafik som vogn 3 eller 7, overgik 1990 til City-Trafik i Roskilde, og blev i 1993/94 solgt til DAB, der ombyggede den til S-bus og videresolgte den til Unibus Rutetrafik, hvor den fik nr. 86 (7086). Den blev i 1998 flyttet til brug i Øster Kippinge i STS-området, og er i den forbindelse malet om i STS' blå/turkise rutebildesign, i hvilket den fremtræder på billedet.

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Optaget 5. juli

Tags:

Schmidts Turisttrafik Volvo Aabenraa (busproducent) DAB Måløv 2000 Ekstrakørsel