Myldretid

Menu

Billeder

Udsnit af Gråhundbus' vognpark på garageanlægget i Ballerup

Udsnit af Gråhundbus' vognpark på garageanlægget i Ballerup

Optaget 14. oktober 2006 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 15. oktober 2006.

I 2007 er det 40 år siden, vognmand Jørgen Andersen i Ballerup grundlagde sin virksomhed med oprettelsen af en bybuslinje i Ballerup. Ruten eksisterer stadig under linjenummeret 156. Bybusselskabet i Ballerup kom med årene til at omfatte flere ruter, bybusserne i Hillerød, regionalrutekørsel og turistkørsel. Navnet Gråhundbus blev senere antaget og er selvfølgelig en slags pendant til de kendte amerikanske Greyhound-busser. I 1994 ophørte rutekørslen i forbindelse med HTs 4. udbud, men busselskabet lever i bedste velgående med regionalruter til Bornholm, Malmö og Berlin. I december 2006 kan rute 866, København-Ystad(-Rønne), i øvrigt fejre 25 års jubilæum. På billedet, der er taget på busanlægget i Ballerup, ses et udsnit af vognparken i oktober 2006: Fra venstre en Volvo/Berkhof-ledbus, dernæst en tidligere Volvo/Van Hool-rutebus, en Volvo/Van Hool-turistbus, tre Volvo/Van Hool-ledbusser, en Volvo/Berkhof-ledbus og, yderst til højre, en Volvo/Carrus-ledbus.

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Optaget 14. oktober

Tags:

Gråhundbus Volvo Berkhof Van Hool Carrus Ballerup 2006 Garager Opstillinger