Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med 2026

Der er 35 billeder med dette tag:

Nobina 4132 ved Glostrup Ejby st.

Nobina 4132 ved Glostrup Ejby st.

Julen 2025 blev ikke hvid, men lige efter nytår lagde en dyne af sne sig over store dele af landet. Nobina 4132, Ebusco 2.2 årg. 2021, som linje 141 ved Glostrup Ejby st. Denne bus og to søskende blev i december overflyttet fra Holte garage til udvidelserne af linje 141 og 149, men har beholdt deres 4100-busnumre fra De Blaa Omnibusser-tiden.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2026.

Nobina 6473 ved Glostrup st.

Nobina 6473 ved Glostrup st.

Der er cirka 2 km ad Nyvej, Hovedvejen og Nordre Ringvej mellem linje 149's to endestationer ved henholdsvis Glostrup station og Smedeland i det nordlige Glostrup. Men turen tager omkring 45 minutter og går via Albertslund! Nobina 6473, Ebusco 2.2 årg. 2021, som linje 149 mod Smedeland ved Glostrup st.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2026.

Vikingbus 577 som letbaneerstatningsbus på Ejby Mosevej ved Rødovre Nord st.

Vikingbus 577 som letbaneerstatningsbus på Ejby Mosevej ved Rødovre Nord st.

Der var godt med sne lørdag 3. januar 2026, og driften på Hovedstadens Letbane var indstillet. Forklaringen herpå blev dog angivet at være signalproblemer, og driften blev genoptaget ved 16-tiden, hvor der stadig var masser af sne. Erstatningsbusserne var denne dag turistbusser fra Vikingbus, hvor det i letbanens første måneder ellers har været Umove-rutemateriel, der har været indsat ved driftsstop. Et problem var det under alle omstændigheder, at letbanen ingen steder har en offentlig driftsstatus, og skærmene på stoppestederne talte blot ned til næste afgang, som aldrig kom. Man kunne derfor ikke se, at letbanen ikke kørte, og at der var indsat busser, eller hvor man skulle stille sig henne, for at komme med dem. En temmelig tom Vikingbus 577/AL 23 223, Setra S517HD årg. 2014, afgår fra Rødovre Nord station som letbaneerstatningsbus mod Glostrup og Ishøj, mens sneen daler ned. På Ejby Mosevej, lige ved letbanens depot, hvor billedet er taget, mødte bussen en ankommende 300S-bus fra nord. Der røg den korrespondance!

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2026.

Nobina 6049 ved Rødovre Nord st.

Nobina 6049 ved Rødovre Nord st.

Nobina 6049, Volvo B12BLE-62/Säffle (8500LE) årg. 2008, i endestationen ved Rødovre Nord letbanestation. På Lille Ringvej ses søstervogn 6033 afgå mod Lundtofte. Kort før letbanens åbning i efteråret 2025 blev de brandskadede bygninger, der længe havde stået forladte mellem den nye busterminal, letbanen og Lille Ringvej, revet ned. I stedet skal der øjensynligt opføres et BOXIT-lagerhotel. Den lille vej, der forbinder busterminalen med Lille Ringvej, hedder i øvrigt Baneskråningen.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2026.

Umove 7440 ved Glostrup st.

Umove 7440 ved Glostrup st.

Umove 7440, BYD eBus B13E01 årg. 2025, som linje 123 ved Glostrup st.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2026.

Umove 7673 på Hyldegårdsvej, Ordrup

Umove 7673 på Hyldegårdsvej, Ordrup

Umove 7673 er forblevet i trafik efter oktober 2025 som den eneste VDL Citea-bus i Bagsværd garage. Årsagen var så vidt vides i første omgang et vejarbejde, der i en længere periode gav behov for at have en ekstra bus til linje 179. Det var dog ikke længere aktuelt i begyndelsen af januar 2026, hvor 7673 blev foreviget på broen, der tager Hyldegårdsvej over jernbanen i Ordrup ikke så langt fra vendepladsen ved Skovshoved.

Foto: Thomas de Laine, 2. januar 2026.

GoCollective 1284 på Godthåbsvej, Frederiksberg

GoCollective 1284 på Godthåbsvej, Frederiksberg

2026 bliver året, hvor kørslen med Movia-motorbusser i København ophører. Det er i hvert fald planen! Men på nytårsdag, hvor busserne kører efter søndagskøreplanen, og man skulle mene, at der måtte være busser nok i garagen at tage af, var det nødvendigt at sende hele fire dieselbusser ud på linje 2A, som ellers har kørt elektrisk siden december 2019! Det er tydeligvis et problem at holde alle VDL Citea-elledbusserne, som normalt kører på linjen, køreklare. GoCollective 1284, Scania Citywide LE årg. 2019, som linje 2A mod Brønshøj og Tingbjerg på Godthåbsvej på Frederiksberg.

Foto: Thomas de Laine, 1. januar 2026.

GoCollective 1356 på Godthåbsvej, København

GoCollective 1356 på Godthåbsvej, København

"I regn og slud - posten skal ud," sagde man engang. Bus 1356, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2017, har ikke røde hjørner, er ikke en ledbus, kører ikke på batteri og kunne heller ikke skilte. Men GoCollective i Gladsaxe havde altså fundet det nødvendigt at sende bus 1356 ud på linje 2A, for linjens sædvanlige elledbusser var åbenbart langt fra alle køreklare. Her ses bussen, der normalt huserer på linje 165 og 168, i Grøndalskvarteret på vej mod Rådhuspladsen og Refshaleøen.

Foto: Thomas de Laine, 1. januar 2026.

GoCollective 1015 på Godthåbsvej, København

GoCollective 1015 på Godthåbsvej, København

Siden begyndelsen af september 2025 har der dagligt været typisk en til to dieselbusser på linje 2A, som egentlig skal køre med elektriske VDL Citea-elbusser. De driller dog i en grad, så GoCollecive i Gladsaxe, som kører linjen, fik tilført tre forhenværende 600S-busser som en midlertidig foranstaltning. GoCollective 1015, Scania OmniExpress 320LE årg. 2016, på Godthåbsvej i Grøndalskvarteret den første dag i 2026 - stadig med blå S-bushjørner.

Foto: Thomas de Laine, 1. januar 2026.

GoCollective 1287 på Godthåbsvej, Frederiksberg

GoCollective 1287 på Godthåbsvej, Frederiksberg

GoCollective 1287, Scania Citywide LE årg. 2019, som linje 2A på Godthåbsvej på Frederiksberg. Siden busserne 1284-1287 blev tilovers fra linje 176 i oktober 2025, er de blevet i folden hos GoCollective, hvor de normalt er at finde på de dieselbuslinjer og faste ekstrakørsler, som Ejby og Gladsaxe garager kører. Omkring nytår var 1287 dog i brug på linje 2A på grund af mangel på køreklare elledbusser.

Foto: Thomas de Laine, 1. januar 2026.