Billedsøgning på 55.5336,11.8428

Søgeresultat: "55.5336,11.8428"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

55.5336,11.8428 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.5336,11.8428 og fandt 66 billeder.

Københavns Sporvejes slibevogn S1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Køretøjer drevet af strøm fra batterier er blevet helt almindelige de seneste år. Men skruer vi tiden tilbage til omkring forrige århundredeskifte, var man i København i færd med at elektrificere hele sporvejsnettet, således at den dyre og besværlige hestedrift kunne ophøre. Den form for elektrificering, der løb af med sejren verden rundt, var strømforsyning fra luftledninger, selvom der også fandtes andre systemer. I København valgte man også denne løsning, men forinden nåede man at afprøve vogne, der fik strøm fra datidens batteriteknologi. Det var de såkaldte akkumulatorvogne, og vognen på dette billede var oprindeligt en sådan, bygget af Schultz og Siemens & Halske i 1900. Den blev allerede i 1902 konverteret til luftledningsdrift. Vognen var oprindeligt også dobbeltdækker, men blev ombygget til enetagesvogn i 1924. Den blev endnu engang ændret radikalt i 1952, hvor sporvejene lod den ombygge til slibevogn, og den fik da nummeret S1 og den særlige grønne og hvide arbejdsvognsbemaling. Efter sporvognsdriftens ophør i 1972 overgik vognen til Sporvejshistorisk Selskab, og den er i dag museumsvogn på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Normalt står den blot udstillet, men 30. juli 2022 gjorde den også en tur ud til Eilers Eg. Vognen i baggrunden er Haag-sporvogn nr. 824 fra 1929, som er blandt driftsvognene på Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2022.

Bedford YMT/Plaxton Supreme III på Skjoldenæsholm

I årene cirka 1975-80 kom der en mængde busser med engelske Plaxton-karosserier til Danmark. Den engelske fabrik var grundlagt af Frederick William Plaxton i 1907, men det er altså kun produkter fra en kort periode af fabrikkens liv, der nåede dansk jord. De fleste busser med Plaxton-karosseri til Danmark var bygget på Ford- eller Bedford-chassiser, men også enkelte ældre Volvo B655- og B755-busser blev rekarosseret hos Plaxton i midten af 1970'erne. Bussen her er en Bedford YMT med Plaxton Supreme III-karosseri fra 1975. Dens livsforløb kendes desværre ikke, udover at den marts 2012-august 2015 tilhørte Fårup Skovhus Klubben i Nordjylland, og siden august 2023 har været indregistreret til privat buskørsel på DT 97 753. Bussen gæstede Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm for en enkelt dag 11. maj 2024, hvor museet havde besøg af en mængde veteranbiler. Den tilhører med andre ord ikke museet. Bygningen i baggrunden er Valby Gamle Remise, der blev genopført på Sporvejsmuseet i midten af 1990'erne.

Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2024.

Odense Omnibus 15 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Odense Omnibus 15, Volvo B513/Ørum-P. årg. 1949, er i 2024 blevet færdigrestaureret, synet og genindregistreret, og den er nu aktiv museumsbus på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Det er museets medarbejdere, som over de foregående 22 år har sat bussen i stand. Lørdag 27. juli 2024 gjorde den bl.a. nogle ture på museets veteranbuslinje rundt om Valsølille Sø, i hvilken forbindelse den her afgår fra museet.

Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2024.

Københavns Sporveje 470 og 1065 ved Eilers Eg, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

En serie såkaldte "scrapvogne" blev bygget af Københavns Sporveje i årene under og lige efter anden verdenskrig. Det var simple og allerede ved bygningen teknisk forældede vogne, som der imidlertid var stort brug for, fordi passagerpresset på sporvejene steg stærkt i krigsårene, hvor bl.a. bil- og omnibuskørsel var underlagt restriktioner og stod over for andre forhindringer så som gummimangel. Konstruktionen baserede sig på dele fra sporvejenes reservedelslager. Selvom vognene var nyere end de i 1930'erne byggede bogievogne, blev de udrangeret tidligere. Til gengæld opnåede typen i nogen grad at danne forbillede for de nye sporvogne, der blev bygget til Aarhus efter krigen, idet Aarhus havde mistet sit sporvejsmateriel ved en schalburtageaktion 22. august 1944. Vogntoget på dette billede er Københavns Sporveje nr. 470, som blev bygget i 1945, og bivogn nr. 1065, der er fra 1947. Vognene blev udrangeret i 1967 henholdsvis 1968 i processen med omstilling til busdrift i København. Begge blev ved udrangeringen overtaget af den dengang ret nye forening Sporvejshistorisk Selskab, som i 1978 åbnede Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Vogntoget er under indkørsel til museets sløjfe ved Eilers Eg.

Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2024.

Frederiksberg Sporveje 50 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Der var engang, hvor man kunne køre med dobbeltdækkersporvogne i København. Flere eksempler på disse er bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, og Frederiksberg Sporveje nr. 50 er det ene. Vognen blev bygget i 1915 af N. Larsens vognfabrik og er en ret traditionel kort, toakslet motorvogn. Øverste etage er delvist åben, så på museets strækning gennem skoven kan man sidde kun under dække af trækronerne - og så trolleystangen! Vognen blev overtaget af Københavns Sporveje fire år efter leveringen, hvor Frederiksberg forpagtede sin sporvognskørsel til den omgivende hovedstadskommune. Ved den lejlighed blev vognen til KS nr. 419, og den forblev i trafik til 1933. Her har den netop krydset med KS 100 ved stoppestedet "Skovkanten" på museet.

Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2024.

Oslo-sporvogn 112 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Oslo-sporvogn nr. 112 af SL79-typen, leveret fra Strømmens Værksted ved Oslo i 1983, foran remise 1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Vognen ankom i april 2024 til museet efter udrangering fra driften i Oslo, og den køreklare vogn ventes senere på året godkendt til at køre med passagerer på museet. Den er dog kun museets næstyngste vogn - nyeste vogn er Prag-vognen, Tatra T3 nr. 7079, som står til højre for Oslo-vognen på dette billede.

Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2024.

Københavns Sporveje 587+1572 ved Flemmingsminde, Skjoldenæsholm

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm har en pæn beholdning af de bogievogne tegnet af arkitekt Ib Lunding, som Københavns Sporveje lod producere i årene 1930-41. Der blev bygget 118 motorvogne på sporvejenes eget hovedværksted, og de fleste af de 83 bivogne kom til verden samme sted. Dog lod man Scandia i Randers bygge 30 af bivognene. De længst levende Lunding-bogievogne var i drift helt til sporvejsdriftens ophør i foråret 1972. Her gør motorvogn 587 med bivogn 1572 - begge bygget 1940 og udrangeret 1972 - holdt ved stoppestedet Flemmingsminde på Sporvejsmuseet. Den lille ventesal stammer fra den daværende linje 16-endestation ved Vestre Kirkegårds Allé.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2018.

Bus Danmark 1950 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Det er efterhånden en del år siden, vi passerede det punkt, hvor lavgulvsbusser begyndte at dukke op på museer. DAB serie 15 mk. III var ikke en af de første typer lavgulvsbusser, der kom i brug i løbet af 1990'erne, men dog blandt de forholdsvis tidlige. Denne variant af serie 15-bussen, som ellers var blevet introduceret i 1992, kom første gang på gaden i september 1995. 25 af slagsen blev nemlig leveret til oprettelsen af HTs linje 350S mellem Ballerup, Nordvest, Nørrebro, København City, Amager og Dragør. Det var samtidig den første busanskaffelse, Bus Danmark foretog. Bus Danmark var "busselskabsdelen" af det gamle HT, som et halvt års tid forinden var blevet udskilt som et selvstændigt aktieselskab. Busserien nummereredes 1946-1970 og var dermed også nogle af de sidste med ægte "HT-busnumre", for efter bus 1999 måtte man begynde "forfra" fra nummer 1001. Endvidere var de nye busser til linje 350S fra den periode, hvor S-busser på forskellig vis stadig var indrettet lidt mere eksklusivt end almindelige busser. Derfor fik busserne bl.a. tonede sideruder og stik til høretelefoner, så siddende passagerer kunne høre radio undervejs! Det sidste var måske en inspiration fra DSBs succesfulde IC3-tog, som havde samme service. Markeringen med blå og hvide "bolsjestriber" i tagkanten kompletterede billedet. Én af busserne fra serien, nr. 1950, overgik efter udrangering i 2000'erne til bevaring hos Busbevarelsesgruppen Danmark, som fra 2011 overlod samlingen af busser fra "sporvejsbyerne" til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Her ses 1950 i en jubilæumsparade på museet i juni 2015. Bus 1950 repræsenterer både en bestemt bustype, S-buskonceptet og Bus Danmark - eller med andre ord de sene 1990'ere i København.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015.

"Irma-sporvogn" KS 257 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

I januar 2023 meddelte Coop offentligheden, at den mere end 100 år gamle Irma-supermarkedskæde skulle lukkes. Nogen kan måske huske, at det også 30 år tidligere blev besluttet at lukke Irma-kæden, hvor flere butikker nåede at blive ændret til f.eks. Fakta'er, før beslutningen blev omgjort. Men denne gang mener man det tilsyneladende. Det var formentlig i den anledning, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm havde valgt at stille sin "Irma-sporvogn" frem foran Remise 3 i sommeren 2023. Vognen, der hos Københavns Sporveje var nr. 257, var et tidligt eksempel på totalreklame på københavnske transportmidler, men den har ikke for alvor været i trafik i dette udseende. Faktisk kørte den blot en enkelt dag på linjerne 2 og 5. Irma købte imidlertid senere denne vogn og en bivogn, og i en årrække stod de to vogne i Irma-kaffeposebemaling som blikfang foran Irmas hovedkvarter i Rødovre. Det kan man i øvrigt se mere om i en af årets bogudgivelser fra Sporvejshistorisk Selskab. På Sporvejsmuseet står de to Irma-vogne normalt gemt væk i depot. Når det en dag måtte blive deres tur til en istandsættelse, er det langt fra sikkert, Irma-reklamerne bevares.

Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2023.

Odense Bytrafik 38 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

I begyndelsen af 2000'erne blev bybusserne i Odense stadig kørt af det kommunale Odense Bytrafik, og her holdt man både fast i en 50-årig tradition for at købe Volvo-busser og den mørkerøde og grå bemaling med byvåben på fronten. I 2002 fik man leveret vogn 38, en 13,7 meter lang Volvo B10BLE med Aabenraa-bygget karosseri. Snart blev der dog vendt op og ned på det tidligere så traditionelle bybussystem i Odense med FynBus' friske farver og udbud af bybuskørslen: I 2008 overtog Tide Bus både bybustrafikken og bus 38, som dog forblev i brug frem til Tide Bus' ophør på bybusserne sent i 2015. Siden er bussen overgået til bevaring på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, som har flere andre (Volvo-)busser fra Odense Bytrafik i sin samling. Dette billede er fra museet.

Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2023.

NESA 62 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

NESA i Gentofte svor i nogle år til de tyske Büssing-dieselbusser, som var med til at erstatte trolleybuskørslen nord for København. NESAs vogn 62 var af en serie Büssing Senator 12D-busser leveret i 1963. Bussen var den nyeste, som ikke nåede med ind i HTs vognpark 1. oktober 1974, hvor det nye trafikselskab overtog trafik og vognpark fra alle de offentligt ejede busselskaber i Hovedstadsområdet, herunder NESA. Vogn 63-65, der også var Büssing'er, kom nemlig med til HT, som dog ikke brugte dem meget og hurtigt udrangerede dem. Vogn 62 endte derimod hos Sporvejshistorisk Selskab, og den kan 40 år senere ses i bushallen på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2018.

HT 1501 og resterne af HT 1057 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

HT anskaffede i årene 1976-86 små 400 Leyland-DAB-busser, som alle var til by- og forstadskørsel i Storkøbenhavn, når der ses bort fra et fåtal ledbusser, som bl.a. blev brugt på motorvejsbuslinje 75E (forgængeren til linje 150S). Meget naturligt er der da også bevaret en HT-Leyland på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, nemlig bus 1501, som er af typen 6-1-TL11/5, altså en serie 6 med bybusopbygning, TL11-motor og Voith-automatgear. Denne bus kørte fra leveringen i efteråret 1982 og frem til udgangen af marts 1992 for HT. Linjebus overtog i forbindelse med privatiseringerne 1. april 1992 en mængde af HTs kørsel fra driftsområderne Roskilde, Hørsholm og Frederiksværk. Til kørslen købte Linjebus over 30 nye busser, men også 28 brugte Leyland-busser fra HT - heriblandt 1501, som frem til 1995 kørte hos Linjebus som bus 8604, senere 6604. Efter udrangering solgtes den til Ståling i Viborg, hvor den stod intakt helt frem til foråret 2006, hvor Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm erhvervede den. Den er herefter flot sat i stand og tilbageført til sit HT-udseende. Til reservedele anskaffede museet også HT 1057, en Leyland-DAB LS 575-690/5 fra 1979, som hidtil havde været bevaret privat, og det er resterne af den, der ligger til højre for 1501, mens den står foran Sporvejsmuseets Remise 3.

Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2022.

Fiat/Ringsted fra Jensens Turisttrafik på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Ringsted Karosserifabrik byggede over nogle år i 1970'erne et karosseri, der forfra til forveksling kunne ligne Aabenraa Karrosserifabriks samtidige design for busser med motoren under gulvet. Det var det fælles brug af den tyske VÖV-forrude og meget ens udformning af frontdestinationsskiltet, der gav den store lighed, men det er nok fair at sige, at samlekvaliteten bestemt ikke var den samme. Derudover byggede Ringsted på Fiat-chassis mod Aabenraas "finere" Volvo B58-chassiser. Blandt køberne af Fiat/Ringstedbusser med "Aabenraa-front" var De Gule Busser i Glostrup og De Hvide Busser/Strandvejsbussen i Hørsholm, men også Ringsteds lokale bybusselskab Jensens Turisttrafik aftog en bus i kort udgave på Fiat 418AL-chassis og med enkeltdøre til kørsel på bybuslinjen. Netop denne bus, der er leveret i 1975, overgik i 1997 til bevaring på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. I samme periode begyndte der for alvor at komme gang i busbevaringen på museet inklusive aktiv veteranbuskørsel, hvor man en overgang også kørte i Ringsted by. Bussen bruges ikke længere som kørende veteranbus af museet, men den kan beses i bushallen på Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2018.

HT 1596 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Gennem en årrække havde HT den opfattelse, at chaufførerne ikke var i stand til at overvåge sikker udstigning af mere end midterdørene i en bus, og derfor blev alle nyleverede bybusser til HT og entreprenørerne frem til omkring 1980 bygget uden mulighed for udstigning fra den bageste del af bussen. Det kunne bl.a. give problemer med at få de rejsende til at gå langt nok tilbage og udnytte bagenden af bussen, da man risikerede ikke at kunne kæmpe sig frem til midterdørene i en fyldt bus hurtigt nok, når man skulle af. Trafikselskabets holdning ændrede sig efter et vellykket forsøg med et par "rigtige" bybusser med en ekstra dør bagest, og 1981-85 gik man så langt, at man fik leveret 91 busser med tre sæt dobbeltdøre og en stor bagperron. Disse busser havde plads til rigtig mange passagerer og kunne tillige udveksle dem hurtigt ved stoppestederne, men det virkede ikke altid som om, busserne blev tildelt linjer ud fra overvejelser om, hvor de egenskaber ville være nyttige. I 1992 blev 17 af busserne solgt til Linjebus i forbindelse med privatiseringen af HTs kørsel, og herefter blev de siddepladsfattige, men dørrige busser anvendt på nærtrafik- og landruter kørt af Linjebus' garager i Hørsholm og Roskilde! HT 1596, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1983, var en af "bagperronbusserne", og den er flot sat i stand og bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. De fleste busser i denne serie blev i 1994-95 ReBUS-renoveret, men enkelte - herunder 1596 - bevarede det oprindelige interiør. Her ses bussens mange døre tydeligt, mens den står på tværs af forpladsen foran remise 1 på Sporvejsmuseet i sommeren 2011.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2011.

Århus Sporveje 452 og 3 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

To ret forskellige udgaver af Århus Sporveje mødes på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms forplads. Til venstre bus 452, Volvo B10MA-55/Säffle årg. 2000, som siden 2012 har tilhørt museet. Sporvejene fik leveret i alt 34 ledbusser fra Volvo i årene 1994-2000, og nr. 452 blev den sidste. Da man efter en årrække igen købte ledbusser, blev det af Solaris-typen. Til højre er det en af de motorvogne, der byggedes i midten af 1940'erne til Århus Sporveje, dengang det rent faktisk var en sporvej. Sporvejene fik ødelagt sin vognpark ved en Schalburgtage-aktion i august 1944, og ny serie vogne måtte derfor anskaffes. Den første af de nye vogne var bygget af Københavns Sporveje og i nogen grad baseret på hovedstadens såkaldte scrapvogne, som byggedes af forhåndenværende materialer for at få flere sporvogne på gaden under krigen, hvor passagertallene steg kraftigt. Efterfølgende serieproducerede Scandia typen til Århus Sporveje, og heri indgik vogn 3, der byggedes i 1945. Vognene kørte helt til omstillingen til busdrift, der i Aarhus fandt sted i 1971. Vogn 3 blev overtaget af Sporvejshistorisk Selskab allerede i 1973, og da Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm første gang slog dørene op i maj 1978, var det typisk netop Århus-vognen, der modtog gæsterne, idet man som det første havde anlagt en metersporet strækning fra museets hovedindgang og parkeringsplads til forpladsen og remisen, foran hvilken nr. 3 står. Aarhus Sporveje havde nemlig meterspor i modsætning til sporvejene i København og Odense. Museet har også nogle metersporede vogne fra udenlandske sporveje, der sammen med Århus-vognen stadig i 2023 byder museets gæster velkommen.

Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2022.

KS 41 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Københavns Sporveje fik i 1933 leveret en serie på tolv Triangel-busser, KS nr. 41-52, til brug på den nyoprettede buslinje 19 mellem Kgs. Nytorv, Rådhuspladsen, Frederiksberg og Vanløse. Linjen måtte indstilles under anden verdenskrig, men genopstod i 1946 under linjenummer 29, som den bar helt frem til den endelige nedlæggelse i oktober 2011. Så længe holdt Triangel-busserne fra 1933 sig ikke i drift, men den første i serien overgik til Københavns og Frederiksberg kommuners samling af museumsmateriel, som senere blev til HT-Museets samling. Netop KS 41 var en af de få HT-museumsbusser, der lejlighedsvist var på gaden, og den har bl.a. transporteret det danske vinderhold fra EM i kvindehåndbold i 1994. KS 41 fulgte med fra HT-Museet til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm ved HT-Museets nedlæggelse, og her ses den på vej ind på museet efter at have gjort en tur på museets veteranbusrute.

Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2022.

Århus Sporveje 001 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

"Travolatoren", som DAB i Silkeborg udviklede i samarbejde med bl.a. Århus Sporveje, er bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Her ses den i busudstillingshallen i maj 2018. Bussen, der hos Århus Sporveje havde vognnummer 001, blev leveret i 1987 og dannede skole for DAB-servicebussen, serie 11. Typebetegnelsen for Travolatoren var 10-1200B, altså serie 10, men det blev ved den ene bus af typen.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2018.

Aalborg Omnibus Selskab 245 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Aalborg Omnibus Selskab 245, Volvo B10R-59/Aabenraa årg. 1983, foran Hal 3 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bussen blev i december 2018 overtaget af Sporvejsmuseet og er efterfølgende kommet til ære og værdighed igen med korrekte AOS-bomærker, vognnumre osv.