Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Baggrund & historie > Bushistorie > Denne artikel

80 år med bybusser i Roskilde - 1935-2015

Af Thomas de Laine

Det er ikke meget, der nogensinde er skrevet om bybusserne i Roskilde, men faktum er, at byen 20. november 2015 havde haft bybusser kontinuerligt i 80 år. Efter et mislykket forsøg i 1920'erne kom der fra 1935 bybusdrift med nogle ruter, der delvist kan genkendes i dag.

Roskilde Omnibil-Selskab
Vognmand Holger Salomon, der egentlig var skomagermestersøn, havde 1. april 1923 i en alder af 29 etableret Helsingør Omnibil-Selskab med en rute mellem Helsingør, Espergærde og Humlebæk. Allerede i 1924 var hans forretning vokset til 4 rutebiler, og i de følgende år blev de nordsjællandske aktiviteter udvidet yderligere.

Mindre held havde Holger Salomon imidlertid med at etablere bybuskørsel i Roskilde under navnet Roskilde Omnibil-Selskab. Kørslen blev påbegyndt i maj 1924, og et billede fra Stændertorvet i maj 1924 viser 3 vogne under dette navn:

Roskilde Omnibil-Selskabs busser i 1924
Flensborgs Boghandels årlige julehæfte bragte i udgaven Julen 1952 dette billede af Salomons bybusser, taget på Stændertorvet i maj 1924.

Roskilde Omnibil-Selskab blev et kortlivet foretagende, og der skulle gå endnu en ti års tid, før andre gjorde forsøget.

Holger Salomon fik ellers en lang karriere som rutebilejer, og han huskes nok af flest som vognmanden med Strandvejsbussen, altså ruten mellem Klampenborg, Rungsted, Hørsholm og Helsingør, der stadig eksisterer i dag som linje 388. Helsingør Omnibil-Selskab overtog denne rute i 1931, og Salomon drev den helt frem til 1975, hvor han lagde op og overdrog sin nye HT-kontrakt til vognmand Poul Knudsen, De Hvide Busser. Men det er en helt anden historie.

En af Olsens Bedford'er ud for Roskilde station
Den ene af Julius Albert Olsens to Bedford'er holder ud for stationen engang i 1930'erne. Bybusserne havde stoppested netop her helt op i 1990'erne. Ukendt fotograf.

Brødrene Olsen
Allerede i 1921, altså inden Holger Salomons mislykkede forsøg på bybuskørsel, påbegyndte Hans Alfred Olsen 1. oktober 1921 en rute mellem Roskilde og Boserup Sanatorium via Sct. Hans Hospital. Dette hospital var i øvrigt en kommunal københavnsk institution, der lå på privat grund, hvorfor vognmanden måtte have en særlig tilladelse fra Københavns Magistrat til de 2 kilometer af ruten, der forløb på hospitalets område. Ruten blev startet op med en 12 personers Adler-bil, og fra 1927 kørte Hans Alfred Olsens lillebror Julius Albert Olsen som chauffør på ruten.

Ruten til Boserup Sanatorium kan vel ikke siges at være en rigtig bybusrute, og Roskilde var selvsagt også mindre dengang, men ruten gav da en betjening af byens nordvestlige udkant.

I 1935 dropper Julius Albert Olsen imidlertid chaufførjobbet på broderens rute og etablerer i stedet fra 20. november 1935 sin egen forretning under navnet Roskilde Byomnibusser, som driver bybuskørsel i Roskilde. Det sker med to nye 21 personers Bedford-busser og en brugt Triangel-bus, og Roskilde har haft bybusser lige siden.

De nye bybusruter, der blev oprettet i 1935, var:

  • Stationen-Sønderlund
  • Stationen-Himmelev-Roskilde Højskole - efter få år forlænget til Veddelev
  • Stationen-Fløng
  • Stationen-Østergade
  • Stationen-Amtssygehuset-Rønøsvej - som dog tidligt blev nedlagt
  • Stationen-Vestergade-Sct. Hans Kvindehospital
  • Stationen-Havnen-Sct. Hans Mandehospital

Der var altså fra begyndelsen udgangspunkt ud for banegården og rutebilstationen i Jernbanegade.

Den første køren i 1935
Bybussernes første køreplan gældende fra 20. november 1935. Arkiv: Jens Birch.

Status for storebroder Hans Alfred Olsens forretning var i 1936 - ifølge Hurup - at der kørtes med en vognpark bestående af en Chevrolet og en Opel, begge årgang 1930, og enkelt Triangel fra 1934.

Hvad der kunne synes oplagt, nemlig at slå de to forretninger sammen, sker allerede omkring 1936-37, for i 1937 og 1938 anskaffer brødrene i fællesskab to Opel Blitz-rutebiler med karrosseri fra Sorø Karrosserifabrik. Det fælles rutenet omfattede linjerne fra jernbane- og rutebilstationen i Roskilde til Sønderlund, Vestergade, Fløng og Veddelev samt ruten til Sct. Hans Hospital og Boserup.

Vognparken ved opstarten i 1935
Endnu et billede fra Flensborgs Boghandels julehæfte - her fra Julen 1936, hvor man bragte et foto af vognparken optaget i forbindelse med bybuskørslens opstart året forinden.

Roskilde Omnibusselskab
Præcis hvor længe Olsen-brødrene driver forretningen er noget uklart, men det ser ud til at være indtil omkring 1940, hvor Ejnar Madsen og Oluf Verner Drotsgaard, begge fra Roskilde, etablerer et nyt busselskab under navnet Roskilde Omnibusselskab sammen med den navnkundige Alex Jensen i Skibby. Selskabet overtager brødrene Olsens forretning og er de næste 50 år synonymt med bybusserne i Roskilde.

Ejnar Madsens familie kom med årene til at blive hovedkraften i Roskilde Omnibusselskab, men de to øvrige kompagnoner fortjener alligevel en præsentation:

Roskilde Omnibusselskabs bomærke

Drotsgaard var købmandssøn, men havde 1908-24 været møller, først i Køge og senere i Roskilde. Ved åbningen af den nye Roskilde Rutebilstation 1. november 1924 fik han forpagtningen og fungerede som bestyrer. Rutebilstationen omdannedes senere til et interessentskab, som omnibusselskabet bl.a. betalte til for at benytte rutebilstationen, der lå på Jernbanegade lige over for Roskilde station.

Alexander Jensen var søn af en entreprenør og egentlig født i Horsens. Efter nogle år som mekaniker i Roskilde blev han rutebilvognmand fra 15. august 1917, hvor han overtog bilruten Roskilde-Skibby. Denne rute var kun nogle få år gammel som motorbus, men havde inden da eksisteret som diligencerute for post og passagerer i en længere årrække. I forbindelse med overtagelsen af ruten flyttede Alex Jensen til Skibby, hvor han tillige drev et værksted. Forretningen blev efterfølgende udvidet ved overtagelse af ruterne Langtved-Ejby-Kirke Hyllinge-Roskilde i 1927, Skibby-Venslev-Kirke Hyllinge-Holbæk i 1931 og Roskilde-Kirke Hyllinge-Ejby.

Roskilde Omnibusselskab fik hurtigt ruter fra Roskilde til Avnstrup Sanatorium og til Herslev, Kattinge og Osted, men noget af selskabets kørsel må tidligt opgives på grund af mangelsituationen og restriktionerne på buskørslen i besættelsesårene. Da der igen begynder at herske normale tilstande i slutningen af 1940'erne indledes en stor udbygning af Roskilde, som fra 1948 giver anledning til, at Roskilde Omnibusselskab opretter ruter til de nye kvarterer Roskildevænge og Rørmosen. Bybusserne fik linjenumre fra midten af 1950'erne, hvor rutenettet kom til at se således ud:

  • Linje 1 svarede til Sønderlundsruten, oprettet i 1935
  • Linje 2 var en linje oprettet først i 1950'erne mellem stationen og Ringparken
  • Linje 3 svarede til Vestergade/Havnen-Sct. Hans Hospital-ruterne, oprettet i 1935
  • Linje 4 var en linje oprettet i 1956 mellem stationen, Kongebakken og Egne Hjem
  • Linje 5 var Fløng-ruten, som dog samtidig afkortedes til Roskilde øst

I slutningen af 1950'erne byttede ruterne 2 og 3 linjenumre, og linje 5 blev nedlagt. Linje 3 blev til gengæld først i 1960'erne forlænget til Roskildevænge og i begyndelsen af 1970'erne til Gartnervang.

Uddrag af køreplan fra september 1968
Roskilde Rutebilstation udgav, ligesom flere andre rutebilstationer i landet, et hæfte med køreplaner for de ruter, der anløb rutebilstationen. Udover køreplanerne indgik en del lokale annoncer - også fra Roskilde Omnibusselskab, og som det ses indgik turistkørsel i mindre omfang i omnibusselskabets virksomhed. Dette uddrag er fra køreplanshæftet fra 29. september 1968. Til højre er det køreplanen for omnibusselskabets rute mellem Roskilde, Skt. Hans Hospital og Boserup mv. - nu officielt under linjenummer 230.

Udover bybusserne havde man stadig ruterne til Veddelev, Avnstrup og Boserup. Disse linjer fik først rigtigt linjenumre fra cirka 1968:

  • Linje 200 var Veddelev-ruten, som omkring 1960 førtes videre til atomforsøgsanlægget Risø
  • Linje 221 var Avnstrup-ruten, som var blevet forlænget til Hvalsø og i 1950'erne kørte adskilt fra linje 232 (se nedenfor)
  • Linje 230 var Boserup-ruten, oprindeligt etableret af Hans Alfred Olsen i 1921
  • Linje 232 kørte mellem Roskilde, Osted og Avnstrup

Ejnar Madsen dør i 1953, men hans enke Mona Hastrup og sønnen Bent Madsen, der tillige var blevet chauffør i selskabet, fortsætter sammen med kompagnonerne for dog helt at købe dem ud i 1960. Herefter bliver Roskilde Omnibusselskab et anpartsselskab (CVR-registret kender et Roskilde Omnibusselskab ApS etableret i juni 1977) i familien Madsens regi, men som busselskab kom firma Alex Jensen faktisk til at overleve Roskilde Omnibusselskab.

Roskilde Omnibusselskab havde busser i et lysegult og grønt design. Som nogen måske har bemærket, svarede dette til bemalingen på busser hos den jyske vognmand Kirsten Jensen, Hallund. Ligheden har den simple årsag, at en brugtkøbt bus gav anledning til adoptering af bemalingen på fremtidige anskaffelser. En tilsvarende historie ligger bag den oprindeligt meget store lighed mellem bemalingerne hos H.C. Stephansens Rutebiler i Charlottenlund og Jørgen Andersen i Ballerup og Hillerød.

Midterdøre i rutebiler var et usædvanligt syn indtil de amtslige trafikselskabers tid, hvor en sådan dør blev et krav, men midterdørene fandtes dog hos DSB, især i Hovedstadsområdet. Og så på Roskilde-egnen, hvor man hos både Roskilde Omnibusselskab og A.P. Hansen bl.a. modtog Leyland-DAB serie II-busser med dørarrangement 1-1-0. Omnibusselskabet begyndte at anskaffe busser med denne indretning i midten af 1960'erne, men fastholdt til gengæld også at indrette sine bybusser med enkeltdøre helt til indlemmelsen i HT-systemet i 1975!

I 1960'erne og 1970'erne fik privatbilismen meget vind i sejlene, hvilket sammen med befolkningens ændrede fritidsvaner (læs: fjernsynets udbredelse) betød en afvandring fra den kollektive trafik. Hertil kom de stigende priser og mangel på buschauffører. Som mange andre steder blev kommunalt tilskud til driften derfor nødvendigt i Roskilde, og det gav anledning til Roskilde Kommunes involvering.

Omnibusselskabet begyndte i efteråret 1972 forhandlinger med kommunen, som ved kommunalreformen to år tidligere havde fået indlemmet Svogerslev fra den tidligere Svogerslev-Kornerup Kommune og Vindinge fra Reerslev-Vindinge Kommune (Kornerup og Reerslev blev lagt sammen med Lejre hhv. Høje-Taastrup Kommune, hvis det skulle have nogens interesse). Kommunen ønskede bybusbetjening i disse "nye" områder, og man hyrede - som noget dengang uvant - et privat konsulentfirma til at gennemgå buskørslen og komme med forslag til et revideret rutenet og takstsystem. Firmaet var Ostenfeldt og Jønsson, som læseren nok kender under dets nuværende navn COWI.

På baggrund af dette arbejde omlagdes rutenettet fra 3. juni 1973 til at omfatte Svogerslev og Vindinge, og det kom til at se ud som følger:

  • Linje 1: Roskildevænge-Roskilde st.-Rørmosen (erstattede dele af de gamle linjer 1, 2 og 3)
  • Linje 2: Risø/Veddelev-Himmelev-Kongebakken-Roskilde st.-Skt. Hans Hospital-Boserup (erstattede dele af de gamle linjer 2, 4 og 200)
  • Linje 3: Svogerslev-Roskilde st.-Neergårdsparken (erstattede dele af den gamle linje 1)
  • Linje 4: Roskilde st.-Bymarken-Vindinge (erstattede dele af den gamle linje 3)

Det blev et ret moderne linjenet, der primært bestod af dobbeltradiallinjer med stiv halvtimesdrift, og dertil kom indførelsen af enhedstakst med fri omstigning i en time og et billetsystem med nye 10-turskort, der blev valideret ved afstempling i automat.

Omnibusselskabets rute til Boserup, der tidligere havde fået linjenummer 230, blev samtidig nedlagt som ordinær busrute. Man opretholdt dog skolebuskørsel mellem Roskilde, Boserup, Kattinge, Herslev, Gevninge, Lejre og Osted. Ved det første køreplansskift efter indlemmelsen under HT-systemet i april 1975 blev denne skolebuskørsel tildelt linjenummeret 220.

Køreplan pr. 29. september 1974
Bybussernes køreplan gyldig fra 29. september 1974 - "med forbehold af myndighedernes godkendelse"! Et halvt år senere indgik bybusserne under HT.

Entreprenør for HT
Ved indførelsen af det nye linjenet i 1973 var Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) allerede begyndt at forberede sig på en ny ordning af buskørslen i de fem amter i Hovedstadsområdet. 1. oktober 1974 overtog trafikselskabet kørslen fra alle 12 offentligt ejede busselskaber i Hovedstadsområdet, hvilket i Roskilde-området dog begrænsede sig til DSBs rutebilkørsel - og ikke engang det hele, idet DSB selv fortsat stod for de ruter, der kørte ud over amtsgrænsen til Vestsjællands Amt. Faktisk blev HTs egne busser aldrig nogensinde dominerende i netop Roskilde-området, hvor de lysegule og grønne Madsenkassen-busser fra omnibusselskabet såvel som vogne fra A.P. Hansen, Kurt W. Knudsen og Alex Jensen m.fl. fyldte mest på rutebilstationen. HT kom derimod til at betyde ganske meget for tilrettelæggelsen af kørslen.

De private vogmænd i HTs område måtte alle aflevere koncessionerne til det nye trafikselskab 1. april 1975. Til gengæld fik man 5-årige entreprenørkontrakter, hvor man udførte kørslen på ruter og efter køreplaner som fastsat af HT. HT indførte straks efter et nyt takstsystem fælles for alle busser, og senere tog, i HT-området, og billetindtægterne tilfaldt trafikselskabet, som simpelthen betalte entreprenørerne for at udføre kørslen uanset passagertal mv. Denne ordning erstattede lokale kommunale tilskud og gav også de private vognmænd en meget sikker indtjening, men gjorde reelt også, at udviklingen af deres forretninger ophørte. Roskilde Omnibusselskab og de fleste andre vognmænd i HT-området fik forlænget entreprenørkontrakterne med nye 5-årige kontrakter både i 1980 og 1985. Omnibusselskabets første HT-kontrakt omfattede kørsel med 12 busser på linjerne 1, 2, 3, 4, 221 og 232.

HT arbejdede sig etapevist gennem hele sit store område og gennemførte omlægninger af trafikken. Desuden fik man orden på købstadsbybussernes linjenumre, idet flere byer, heriblandt Roskilde, jo havde bybusser med linjenumrene 1, 2 osv., hvilket var sammenfaldende med linjer i København, og man ønskede kun hvert linjenummer brugt til én linje. 25. september 1977 gennemførtes en omlægning af bybusserne i Roskilde, hvor linjenumrene 601-605 indførtes. HTs princip for nummereringen af købstadsbybussernes linjer var, at hver by fik bybusser med numre i begyndelsen af en 100-serie begyndende med Køge i syd (linje 501, 502 osv.) over Roskilde (601, 602 osv.) i vest til Hillerød (701, 702 osv.) og Helsingør (801, 802 osv.) i nord. Roskilde Omnibusselskab kørte fra 1977 følgende linjer:

  • Linje 601, svarende til den linje 1, der var blevet etableret i 1973
  • Linje 602, svarende til Veddelev/Risø-delen af den linje 2 og Svogerslev-delen af den linje 3, der var blevet etableret i 1973
  • Linje 603, svarende til Neergårdsparken-delen af den linje 3 og til den linje 4 (Vindinge), der var blevet etableret i 1973
  • Linje 604, svarende til Boserup-delen af den linje 2, der var blevet etableret i 1973. Linjen blev allerede i 1978 forlænget til Trekronervej i Roskilde øst.
  • Linje 605, svarende til Skt. Hans Hospital-delen af den linje 2, der var blevet etableret i 1973

Linje 221 mellem Roskilde, Avnstrup og Hvalsø blev desuden i april 1979 afkortet til Osted, mens HT selv overtog driften på linje 232 fra 1. oktober 1978.

En "linje 600" på Roskilde rutebilstation
En ekstrabus skiltet linje 600 på Roskilde rutebilstation. Foto: Dennis Holm Petersen.

Roskilde Omnibusselskab udførte også omfattende ekstrakørsel, hvilket fortjener særlig omtale. Allerede i den "kommunale" periode fik omnibusselskabet en del fast ekstrakørsel til erhvervsskoler mm. i Roskilde, da disse efterhånden flyttede ud til lokaliteter noget uden for bymidten. Efter indførelsen af 600-linjenumrene blev det en praksis, at ekstravogne skiltedes som linje 600. Dette er årsagen til, at man kan finde en del billeder af Roskilde Omnibusselskab-vogne, der øjensynligt kører på en linje 600, og det har naturligvis intet at gøre med linje 600S, der ganske vist betjener Roskilde, men først er oprettet flere måneder efter Roskilde Omnibusselskabs endeligt.

I 1970'erne bad Roskilde Festivalen HT om en busbetjening af festivalen, der blev afholdt første gang i 1972 og voksede år for år. Man prøvede også at få DSB til at etablere et trinbræt eller en station ved festivalpladsen, hvilket DSB dog i mange år afviste. HT lod fra 1978 Roskilde Omnibusselskab om at udføre ekstrakørslen, der gik fra stationen i Roskilde og ud til festivalpladsen. Det første år kørtes med bare 1 bus, men siden steg antallet af vogne ganske betydeligt. Ekstrakørslen finder fortsat sted, selv om DSB efter mange år etablerede et sparsomt udstyret trinbræt på Roskilde-Køge-Næstved-banen ved festivalpladsen.

En bus som linje 604 ved Roskilde st.
En af de få DAB-busser anskaffet af Roskilde Omnibusselskab i 1980'erne var denne vogn, som i øvrigt blev i Roskilde efter 1990. Linje 604 ud for Roskilde station. Den gamle rutebilstation, der lukkede i 1993, ligger bag bussen til højre i billedet. Foto: Dennis Holm Petersen.

Efter overgangen til HT-entreprenørkontrakten fik nye busser til Roskilde Omnibusselskab dobbelte for- og midterdøre, men man videreførte i øvrigt den praksis fortrinsvis at købe Leyland/DAB-busser. Fra slutningen af 1970'erne skiftede omnibusselskabet dog favoritmærke, idet man nu begyndte at anskaffe Volvo-busser - flest med karrosseri fra Aabenraa, men den norske VBK-"fjeldhytte"-model fandt også vej til vognparken. Kun ganske få DAB-busser blev anskaffet i resten af selskabets levetid. I 1988 købte man to Volvo-busser med DAB-karrosserier, hvilket krævede at man slog sig sammen med Odsherredsbanen, således at DABs "bundgrænse" på mindst 5 busser for den slags besynderlige ordrer kunne nås. Vogne leveret i den sidste kontraktperiode, altså fra 1985 og frem, fik dørarrangement 2-2-1.

Roskilde Omnibusselskab ophører
HT-ordningen var ikke specielt effektiv, og der opstod stigende politisk utilfredshed med HT-systemet, ligesom der i 1980'erne var en del tovtrækkerier mellem de private entreprenører og trafikselskabet. Under forhandlingerne mellem entreprenørerne og HT om en ny 5-årig kontraktperiode fra 1990 blev HT i foråret 1989 pålagt at sende mindst 45 pct. af trafikselskabets kørsel i udbud med virkning fra senest 1. april 1994. Der er nogen uenighed om, hvorvidt man var tæt på at nå en aftale om yderligere 5 år, eller i hvor høj grad licitationerne allerede blev set som en mulighed fra HTs side før end den nye lov. Men i hvert fald afbrød HT forhandlingerne, således at Roskilde Omnibusselskab og de andre entreprenørers kontrakter alle stod til at udløbe med udgangen af marts 1990.

En lille, første udbudsrunde blev sat i gang i august 1989 og omfattede noget af HTs egen kørsel i det centrale København. Og endnu inden dette udbud var afgjort, fulgte et noget større udbud i oktober, hvor al entreprenørernes kørsel indgik. Roskilde Omnibusselskabs linjer indgik som følger:

  • Linje 220 (Roskilde st.-Herslev-Lejre-Osted) og 221 (Roskilde st.-Lejre-(Osager)-Osted) med til sammen 1 bus
  • Linje 601 (Roskildevænge-Roskilde st.-Låddenhøj) med 2 busser
  • Linje 602 (Svogerslev-Roskilde st.-Veddelev) med 5 busser
  • Linje 603 (Neergårdsparken-Roskilde st.-Vindinge) med 3 busser
  • Linje 604 (Trekroner st.-Roskilde st.-Boserup Sanatorium) med 1 bus
  • Linje 605 (Maglegård-Roskilde st.-Skt. Hans Hospital) med 1 bus (kun hverdage)

Udover kørslen med disse 13 busser indgik fast ekstrakørsel på skoledage på linjerne 220, 221, 601, 602, 603 og 605 med til sammen 6 busser. Også fast ekstrakørsel på skoledage på kombinationer af Roskilde Omnibusselskabs linjer og et par andre entreprenørers linjer var med, nemlig 1 bus på linje 602, der efterfølgende kørte en dobbelttur på A.P. Hansens linje 212 mellem Roskilde og Vor Frue, og 1 bus på linje 602, der forinden gjorde to ekstrature på Kurt W. Knudsens linje 211 fra Tune til Roskilde. Disse to sidstnævnte ekstraløb blev dog ikke kørt af Roskilde Omnibusselskab.

Roskilde Omnibusselskab valgte som det eneste af de berørte busselskaber at undlade at tage del i konkurrencen, og således bød man slet ikke på sin "egen" kørsel. I stedet lod man HT indløse busserne, hvilket trafikselskabet i den gamle entreprenørkontrakt var forpligtet til, når kontrakten ikke blev forlænget. Roskilde Omnibusselskab afleverede med andre ord mere eller mindre frivilligt kørslen til licitationens store vinder Linjebus 1. april 1990. Linjebus var et svensk busselskab, som fra 1990 blev HTs største private entreprenør, idet man udover Roskildes bybusser også vandt kørslen fra tre andre entreprenører, herunder Kurt W. Knudsen i Roskilde.

Linjebus købte det næsten nye garageanlæg på Navervej i Roskildes østlige udkandt af omnibusselskabet, mens HT altså overtog busserne. Langt de fleste af busserne kom fra foråret 1990 til at gøre tjeneste på linje 12 og 13 i København i stedet for i Roskilde, idet HT videresolgte busserne til busselskabet DSV bus, som var den store vinder af udbuddet af linjer i København. DSV bus var et datterselskab til lastvognsvirksomheden De Sammensluttede Vognmænd (DSV), og DSV havde busserne til 1992, hvor man solgte sit problemramte busselskab til Linjebus. Herefter fandt nogle af vognene igen vej til Roskilde som del af et stort puslespil med mange brugte busser i Linjebus, der efter licitationen i 1994 kørte en fjerdedel af busdriften i Hovedstadsområdet. Kun enkelte busser kom til Linjebus allerede i 1990, hvor de til gengæld forblev i Roskilde. Linjebus' bybuspark i Roskilde bestod til gengæld primært af blå og hvide vogne, som HT havde overtaget fra Thorkils Rutebilers bybusser i Køge og videresolgt til Linjebus.

Roskilde Omnibusselskab forsvandt nok fra gadebilledet, men ikke fra telefonbogen, idet man var blandt medejerne af City-Trafik - et busselskab etableret i 1989 af de fleste af de private HT-entreprenører. Selv om City-Trafiks tilbageværende danske ejere i 2007 blev købt ud af franske Keolis, eksisterer anpartsselskabet Roskilde Omnibusselskab fortsat i november 2015 med adresse på Algade 53 i Roskilde og med en Madsen, dog en anden, som direktør. Selskabet har siden 1994 heddet "Holdingselskabet BM af 15. juni 1994 ApS", hvor BM lader til at være en forkortelse for Bent Madsen. Mona Hastrup og Bent Madsen udtrådte dog af selskabets direktion i 1993 hhv. 2001.

Roskilde Omnibusselskab overdrog i øvrigt den årlige ekstrakørsel mellem Roskilde station og Roskilde Festivalen til City-Trafik, som varetog den helt til og med 2011, hvorefter andre busselskaber har fået opgaven. Baggrunden for, at City-Trafik fik ekstrakørslen, var, at omnibusselskabets driftsleder Jørgen Rydahl valgte ikke at følge med til Linjebus, men i stedet takkede ja til et job hos City-Trafik, der i 1990 fik overdraget den nye kontrakt på fem landruter omkring Roskilde, som omnibusselskabets gamle kolleger hos A.P. Hansen ellers havde genvundet, men alligevel ikke ønskede at drive videre.

Gasbus på linje 607
Fra sommeren 1998 til maj 2004 blev Roskildes bybusser trafikeret af gasbusser. Her ses en vogn af typen på linje 607 mod Boserup i den nye busterminal, der blev taget i brug i september 1993. Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004.

Linjebus og Arriva
I de 25 år, der er gået siden omnibusselskabets aflevering af kørslen, har bybusserne i Roskilde været i udbud yderligere fire gange, men det har overraskende nok resulteret i ret stabile forhold. Linjebus' oprindelige kontrakt var 4-årig, men i 1994 vandt man endnu 4 år. Ved den næste licitation blev det dog HTs gamle busselskab i skikkelse af nyt, offentligt ejet aktieselskab under navnet Bus Danmark, der vandt kørslen, som man overtog fra 24. maj 1998. Bus Danmark havde vundet noget kørsel fra Linjebus allerede i 1996 og siden da lejet sig ind på en del af Linjebus' garage på Navervej, og fra 1998 boede Bus Danmark der blot alene.

I foråret 1999 blev Bus Danmark solgt til britiske Arriva, som senere på året indførte sit navn på busserne. Arriva tabte kørslen til jyske Wulff Bus med virkning fra maj 2004, men det blev en kortvarig affære, idet Arriva opkøbte Wulff Bus, således at kørslen fra september samme år igen var i Arriva-regi. Og Wulff Bus havde i øvrigt også bare boet på Navervej/Navervænget sammen med Arriva. I 2010 genvandt Arriva kørslen, og denne kontrakt er i indeværende år blevet forlænget.

Ligesom licitationer har ændringer i linjenettet været en tilbagevendende begivenhed. Allerede i 1993 bortfaldt linjerne 220 og 221, og fra maj 1992 fik Roskilde servicebuskørsel med i første omgang to linjer. En tredje servicebuslinje kom senere til. Den største ændring i 1990'erne var dog en samlet omlægning af bybusnettet fra 2. juni 1996, hvorefter det bestod af følgende linjer:

  • Linje 601: Vindinge-Roskilde st.-Låddenhøj
  • Linje 602: Æblehaven/Neergårdsparken-Roskilde st.-Svogerslev
  • Linje 603: Veddelev-Himmelev-Kongebakken-Roskilde st.-Gartnervang, men allerede 1997 afkortet fra Gartnervang til endestation på Roskilde st.
  • Linje 604: Trekroner st.-Roskilde st.-Låddenhøj-Margrethehåbsvej
  • Linje 605: Bakkekammen-Roskilde st.-Skt. Hans Hospital-Boserup Sanatorium. Fra 1997 førtes visse ture til Gartnervang i stedet for linje 603, indtil man fra 2002 udskilte Gartnervang-varianten under selvstændigt linjenummer 607.
  • Linje 606: Roskilde Citybus, en lille ringlinje gennem det centrale Roskilde. Nedlagt i 2006.
  • Linje 607: Nyt linjenummer for busruten mellem Roskilde st. og Roskilde Universitetscenter (kørt af DSB og HT indtil 1992, derefter af Linjebus). Ruten blev allerede i 1997 erstattet af en anden linje.
  • Linje 608: Nyt linjenummer for busruten mellem Veddelev, Himmelev og Trekroner (oprettet sammen med Trekroner station i 1988 og kørt af HT indtil 1992, derefter af Linjebus). Ruten blev nedlagt i 2004.

HTs afløser Hovedstadens Udviklingsråd havde i 2002 og 2003 introduceret københavnerne for A-bussen, der firkantet sagt blot er en almindelig buslinje med høj frekvens og busser med bedre komfort. HTs afløsers afløser Movia begyndte fra 2009 at udbrede A-buskonceptet til bybusser i andre byer på Sjælland. Første by var Ringsted i 2009, efterfulgt af Køge og Næstved i 2010. Sammen med Holbæk fik Roskilde A-busser fra 11. december 2011, hvor 600-linjenumrene endvidere blev forladt. Movias nye linjenummersystem slog igennem, og det betød for Roskildes vedkommende, at bybusserne nu har numre stigende fra 201. De to A-buslinjer har numrene 201A og 202A, og Roskildes servicebuslinjer blev samtidig erstattet af linjer inden for dette nummersystem. 600-numrene er gået i arv til bybusserne i Næstved, som allerede et år tidligere fik disse linjenumre, herunder en linje 601A.

Linje 201A i Trekroner
Roskilde fik A-busser i 2011. Her ses en Roskilde-bybus med røde hjørner som linje 201A på Trekroner Allé nær linjens østlige endestation i sommeren 2012. Foto: Thomas de Laine.

Fra december 2011 bestod linjenettet således af følgende ruter:

  • Linje 201A: Trekroner st.-Himmelev-Kongebakken-Roskilde st.-Svogerslev
  • Linje 202A: Margrethehåb-Låddenhøj-Roskilde st.-Musicon
  • Linje 203: Veddelev-Roskilde st.
  • Linje 204: Veddelev-Himmelev-Kongebakken-Roskilde st.
  • Linje 205: Æblehaven-Roskilde st.; forlænget august 2012 til Neergårdsparken
  • Linje 206: Roskilde st.-Bymarken; forlænget august 2014 til Sct. Jørgens Skole
  • Linje 207: Roskilde st.-Skt. Hans Hospital-Boserup-Kattinge-Herslev-Gevninge-Lejre st.; efter et år forlænget til Osted
  • Linje 208E: Roskilde st. til Slagteriskolen, Teknisk Skole og Handelsskolen; nedlagt august 2014

Juni 2013-august 2014 kørte tillige en linje 209 Roskilde st.-Sct. Jørgens Skole, og august 2014 tilkom en myldretidslinje 208 mellem Roskilde st. og Bakkekammen.

I forbindelse med kontraktforlængelsen i 2015, som indebærer, at Arrivas kontrakt ikke udbydes med virkning fra 2016, som den ellers stod til at blive, er det aftalt, at der indsættes en elbus på Roskildes bybusser. Bussen skal i drift fra marts 2016 og vil blive opladet om natten. Dermed kommer Roskilde på linjekortet som et af de første steder uden for København med batteribusdrift.

Tak til Claus Hansen for tilsendte billeder og oplysninger!

Kilder:

Danchell, Joachim Reinhard: Orientering om status for miljø. Dokument til bestyrelsesmøde i Trafikselskabet Movia, Valby, 29. oktober 2015.

Denborg, Jesper Kiby: Linjeoversigt for HT-HUR-Movia. Del 1 - Bus- og sporvognslinjer i Hovedstadsområdet 1902-2014 inkl. tidligere selskaber. Under udgivelse. Version pr. 30. januar 2015.

Ersgaard, Lars: Nostalgihjørnet: Roskilde Omnibusselskab. I: Busmagasinet, 13. årgang, nr. 10, oktober 2011, s. 30. Danske Busvognmænd, København (1999-).

HT: Udbudsbetingelser 12.10.1989. 2. udbudsrunde. Bilagsbind med vognplaner mv. dateret 16.10.1989. Hovedstadsområdets Trafikselskab, Valby.

Hurup, Nic. (red.): Dansk Person- & Rutebiltrafik samt Falcks Redningskorps. Danske Erhvervs Forlag, København.

Rydahl, Jørgen: Mit job ved Roskilde Omnibusselskab i næsten 25 år. I: Busbladet, 14. årgang, nr. 50, april 2008, s. 30-38. Bushistorisk Selskab, Skælskør (1995-).

Sinding, Michael: De Hvide Busser, Hørsholm. Blade af Nordsjællands trafikhistorie. Sporvejshistorisk Selskab, København 1997.

Baagøe-Nielsen, Johannes og Claus Hansen: Roskilde Rutebilstation i 71 år. I: Busbladet, 1. årgang, nr. 1, oktober 1995, s. 5-10. Bushistorisk Selskab, Ans (1995-).

Oplysninger fra Claus Hansen, Vipperød, og CVR-registret.


 
 
Printervenlig version

Til artikeloversigten

 Opdateret sidst:
22. november 2015

Printervenlig version

 Nyeste i Baggrund & historie

80 år med bybusser i Roskilde - 1935-2015 (22. nov. 15)

HT på tryk 1974-2000 (5. okt. 14)

For 25 år siden: HTs første udbud (11. aug. 14)

Flere artikler...

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/artikler/nr/67
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.