Myldretid

Menu

NyhederNyhedsarkiv2013

Tide Bus har købt Rutebilselskabet Haderslev

Af Thomas de Laine

Det norskejede Tide Bus har 3. juli købt samtlige aktier i Rutebilselskabet Haderslev. Rutebilselskabet Haderslev har ca. 105 busser og ca. 200 ansatte og driver rutekørsel i Haderslev-, Sønderborg- og Rødekro-området.

Tide Bus har gennem nogle år vundet en hel del kontraktkørsel på Fyn og i Jylland. Blandt andet står selskabet for bybusdriften i Odense, der blev vundet som selskabets første danske kontrakt i 2008. Efter overtagelsen af Rutebilselskabet Haderslev har Tide omkring 450 busser og ca. 900 ansatte i Danmark.

Overtagelsen gør det umiddelbart af med en af rutebilbranchens ældre forretninger. Rutebilselskabet Haderslev har eksisteret i mere end 75 år, hvor man - som navnet siger - har drevet rutebilkørsel med udgangspunkt i Haderslev. Firmaet er således blandt de gamle rutebilselskaber, der kørte under standardkontrakterne og senere overlevede licitationernes første omtumlede år. Faktisk har man klaret skærene så godt, at selskabet er vokset, siden udbuddene blev indført. "Selskabet har nu nået en størrelse, hvor vi skal vælge enten at afvikle eller foretage et generationsskifte," hedder det i en pressemeddelelse om Tide Bus' overtagelse.

Kilde: Pressemeddelelse på Tidebus.dk ca. 03.07.13