Af Thomas de Laine

Sådan så linje 5A ud de første år: Arrivas Volvo B10BLE-busser var enerådende på linjen. Bus 1413 på Rådhuspladsen i juli 2007. Foto: Thomas de Laine.

I denne uge er det 10 år siden, det første metrotog og den første A-bus kørte gennem København. Begge dele spiller i dag en hovedrolle i den kollektive trafik i hovedstaden. I den anledning tager vi et tilbageblik.

Metroen
Metroen åbnede med dronningens indvielse lørdag 19. oktober 2002. Det var alene første etape, som udgik fra Nørreport og fortsatte via Kongens Nytorv til Christianshavn. Herfra delte den sig i grenen mod Vestamager, der skulle betjene det endnu næsten helt øde Ørestad, og grenen mod Lergravsparken, hvorfra man senere skulle kunne køre videre til Lufthavnen. Hele weekenden var der kun adgang til metroen med særlige adgangstegn, der gav adgang til én tur i et nærmere bestemt tidsrum. Alligevel var togene fyldt til bristepunktet - så meget, at ikke alle kunne komme til, trods deres forudkøbte adgangstegn!

Drømmen om en tunnelbane i København blev drømt i mange, mange år. Da man i årene 1963-72 omstillede sporvognslinjerne til busdrift, indgik det kommende tunnelbanenet således i de officielle planer og argumenter. Og da DSB i samme periode fik en ny type S-tog, blev taget og strømaftagerne udformet med henblik på lavere ophængning af køreledningerne i tunnelerne. Men papir er som bekendt taknemmeligt, og i begyndelsen af 1990'erne havde København stadig ingen tunnelbane.

I efteråret 1994 traf Ørestadsselskabet beslutning om, hvilken type bane der skulle anlægges mellem Vanløse, Frederiksberg, Nørreport, Øst- og Vestamager. Der var også moderne sporvogne i spil, men valget faldt på en fuldautomatisk, førerløs minimetro efter inspiration fra bl.a. San Francisco og Lille i Frankrig. Fordelene ved dette system er bl.a., at de lave lønomkostninger muliggør mange afgange med små tog, hvilket igen gør tunnel- og stationsanlæg mindre (bl.a. tunneldiameteren) og billigere.

Som bekendt trak anlægsarbejdet noget ud, og det betød, at åbningen måtte udsættes til oktober 2002. Og det trak åbenbart også tænder ud at få godkendt den avancerede teknik, for sikkerhedsgodkendelsen fra det daværende Jernbanetilsynet kom først på plads under to døgn før indvielsen, og det endda kun til såkaldt begrænset drift med reduceret frekvens og bemanding af alle tog og perroner.

Trods den svære fødsel kører metroen i dag døgnet rundt med ned til 2 minutter mellem togene i myldretiderne. I de forløbne 10 år har den kørt 43,5 mio. km eller mere end tusind gange rundt om Jorden, og undervejs har 415,4 mio. passagerer været ombord. København har fået sin tunnelbane, selv om det blev i en helt anden form, end man engang ventede.

Metroselskabet fejrer jubilæet på selve dagen med forskellige arrangementer på stationerne, og oktober-nummeret af Metronyt markerer de første 10 år med et tilbageblik på 2002, ikke kun metromæssigt.

A-busser
I de 30 år der gik, fra den sidste sporvogn kørte gennem København, og til det første metrotog afgik, var busserne rygraden i den kollektive bytrafik i København. Med udsigt til, at metroen skulle erstatte mange busser, blev der arbejdet på et helt nyt busnet i København.

Man skelede til udlandet, hvor der flere steder fandtes såkaldte stambusser, som er et forholdsvis enkelt net af få linjer med høj frekvens. Ved at gennemføre en større omlægning og samtidig lancere det nye koncept med en række højklassede buslinjer, havde man en mere offensiv løsning end bare nedskæringer og justeringer af det bestående linjenet.

Navnet for det nye koncept endte med at blive "A-bus" med A for A-klasse, altså "det bedste vi har", og A-busserne blev markeret med røde hjørner. Det var også på tegnebrættet, at der skulle være et hvidt "A" på fronten af busserne, men det blev fravalgt af politiske grunde. Et andet navn, der var under overvejelse, var "plusbusser", hvor linjenumrene f.eks. skulle være 1+, 2+ osv., og hvor et designforslag gik på en række røde +'er placeret i tagkanten - et lidt ambulancelignende udseende.

Det blev besluttet at indføre A-busnettet, der i alt bestod af seks linjer, i tre etaper svarende til de tre åbningsdatoer for metroen i 2002 og 2003. Også nedskæringen i den samlede kørselsmængde fandt sted over tre omgange, men med cirka et halvt års forsinkelse. Det var den såkaldte forsinkelsesstrategi, som skulle betyde, at passagererne havde en periode til at vænne sig til metroen og de andre nyheder, inden der blev skåret ned. Med andre ord skete ændringerne på fire forskellige datoer i stedet for én.

Søndag 20. oktober 2002 begyndte de to første A-buslinjer derfor driften. Den ene var linje 2A, som på store dele af sin strækning fulgte den gamle linje 2, der indtil 1969 også havde kørt som sporvogn. Linje 2A gik fra Tingbjerg over Brønshøj Torv og ad Godthåbsvej mv. til Rådhuspladsen, videre via Hovedbanegården, Christiansborg og Christianshavn til Amagerbro. Herfra var linjerne 2 og 5 så at sige byttet om, idet 2A kørte ad den gamle 5'errute til Øresundsvej og endelig ad Kastrupvej mv. til Lufthavnen (senere blev den afkortet og omlagt, så der i dag ikke køres til Lufthavnen).

Den anden nye linje var 5A, som fulgte den gamle bus- og sporvognslinje 5 fra Husum Torv ad Frederikssundsvej og Nørrebrogade til Nørreport station. Herfra fortsattes over Rådhuspladsen og Hovedbanegården til Langebro og igen ad den gamle linje 5-rute til Amagerbro. Det sidste stykke ad Amagerbrogade ud til Sundbyvester Plads overtoges fra den gamle linje 2 (og i 2008 forlængedes linjen til Lufthavnen). Linje 5A, der altså et langt stykke ad vejen er afløseren for den linje 5, der som den sidste i 1972 mistede sine sporvogne, er i dag Nordeuropas største buslinje med ca. 65.000 daglige passagerer eller 21 mio. passagerer årligt.

I 2003 fulgte linjerne 1A, 3A, 4A og 6A, og siden har A-buskonceptet spredt sig til Aarhus, Ringsted, Roskilde, Holbæk, Helsingør, Køge og Næstved.

Movia gennemfører ingen decideret fejring af A-busserne, men dagbladet Politiken - der ikke går af vejen for lidt københavneri - bringer i uge 43 en hel artikelserie med fokus på den jubilerende linje 5A. Torsdag 18. oktober medvirkede Myldretids bagmand.