⛐
Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.
Nyheder ➜ Nyhedsarkiv ➜ 1999 ➜
Mere om ny laventrebus fra Scania-DAB
Af Thomas de Laine
Der er nu kommet lidt flere oplysninger om Scania-DAB's nye laventrébus "Scania OmniLink", der tidligere har været omtalt på "de Laines bussider".Bussen er ganske rigtigt i familie med Scania OmniCity, idet begge modeller indgår i Scanias såkaldte Omniprogram. Alle busser i dette program, og således også OmniLink, har aluminiumskarrosserier. OmniLink og OmniCity er opbygget efter samme modulsystem, der gør, at busserne let kan indrettes efter købernes specifikke behov, bl.a. m.h.t. dørkombinationer. OmniLink ligner da også i det ydre OmniCity til forveksling.
OmniLink har lavt gulv fra fordørene og ned til midterdørene, mens der efter disse er et 230 mm trin op, hvorefter gulvet har en lille stigning bagud til bagsædet.
Bussen er forsynet med Scanias 9-liters motor som standard. Den er monteret på langs og hælder 60 grader, for at holde gulvet så lavt som muligt i bussens bageste del. Der findes tre dieselversioner af motoren med effekterne 220 hk, 260 hk og 310 hk, samt i en ethanolversion med en effekt på 230 hk. Bussen præsenteres for første gang på "Transport '99" i Herning om en uge.
Kilde: Danske Busvognmænd nr. 3/marts 1999