⛐
Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.
Nyheder ➜ Nyhedsarkiv ➜ 2000 ➜
Aalborg først med 13,7 meter bybusser
Af Thomas de Laine
Nordjylland må siges at ligge i front, hvad 13,7 meter busser angår. Da 13,7 meter busser blev tilladt i Danmark for nogle få år siden dukkede de hurtigt op hos f.eks. Thinggaards på ruten mellem København og Aalborg. Fra 30. maj 1999 var Nordjyllands Trafikselskab det første med 13,7 meter rutebiler, og bliver nu også det første med 13,7 meter bybusser.Det er Aalborg Omnibus Selskab, der indsætter 4 busser af typen Volvo B10BLE på linie 1 i den nordjyske hovedstad. Den ekstra kapacitet i busserne betyder bl.a., at man kan sløjfe nogle ekstrature på linien. Busserne har plads til hele 107 passagerer, hvoraf 41 kan få en siddeplads, mens de resterende 66 må stå op. Til sammenligning har en normal lavtgulvsbus 28 siddepladser og 40 ståpladser, oplyses det.
HT har i sin seneste udbudsrunde også antaget tilbud med 13,7 meter busser. Måske kan man også lære noget af Aalborgenserne på et andet punkt: I de nye busser er der ingen klapsæder på midterperronen. Det skyldes, at passagererne for ofte ikke rejser sig af sig selv, når bussen fyldes op. Derved udnyttes kapaciteten ikke tilfredsstillende. I København, hvor nye busser skal have sideperron efter HTs bestemmelser, ses problemet også ganske ofte.
Kilde: Aalborg Kommunes hjemmeside 12.01.00