Myldretid

Menu

NyhederNyhedsarkiv2008

Midttrafiks 8. udbud afgjort

Af Thomas de Laine

Midttrafik har nu afgjort sit 8. udbud, der vedrørte A- og B-kontraktkørsel på fire lokalruter i Thyholm i Struer Kommune. De 3 busser på ruterne 347, 348, 349 og 350 blev vundet af Sydthy Rute- og Turistfart, der også havde afgivet det billigste tilbud. Eneste anden tilbudsgiver var Arriva, som i dag står for kørslen. Kontrakten træder i kraft 1. oktober 2008 og løber i 3 år.

Den nye kontrakt koster umiddelbart Struer Kommune ca. 180.000 kr. mere om året, men ifølge Midttrafik kan dette nok tilskrives, at telebusruten, som på skolefridage betjener hele Thyholm, er ændret til at køre efter normal køreplan uden forudgående bestilling.

Kilder: Liste over indkomne tilbud ved Midttrafiks 8. udbud 04.06.08; pressemeddelelse fra Midttrafik 20.06.08