Af Thomas de Laine

Kommunalreformen indebærer flere ændringer på den kollektive trafiks område. Én ændring er en ny geografisk opdeling i færre trafikselskaber, hvor man bl.a. får et samlet trafikselskab for hele Sjælland og Lolland-Falster med tilhørende øer. En anden væsentlig ændring er, at hver enkelt kommune fremover i højere grad selv får ansvar for at finansiere og fastlægge buskørslen inden for egne grænser.

I dag er det sådan, at busdriften i Københavns kommune både finansieres af kommunen selv og af de øvrige kommuner og amter i HUR-området - samt selvfølgelig af takstindtægter. Kommuernes bidrag til underskudsdækning af kørslen i hele HUR-området beregnes ud fra deres skattegrundlag, og Københavns Kommune betaler i øjeblikket cirka en fjerdedel af HUR-områdets busdrift. Med den nye ordning fra januar 2007 skal Københavns Kommune selv betale hele gildet i sit eget område og ikke noget til resten af kommunerne, ligesom resten af kommunerne ikke skal betale til København. Da busdriften i Københavns Kommune benyttes af folk fra hele Hovedstadsområdet er den ret omfattende, og ændringen betyder reelt en ekstraregning til København på op mod 100 mill. kr. En del af ekstraregningen skyldes dog formentlig også, at de 120 mill. kr., som HUR har lånt hver af de sidste to år, ikke længere er til rådighed.

Det er generelt et godt princip, at den kommune, der ønsker en service, også selv betaler for den. På den måde får man bl.a. et "ansvarligt" forbrug, og i princippet har man i kommunerne mulighed for at profilere sig forskelligt med hensyn til skatte- og serviceniveau. Borgerne kan så vælge at bosætte sig i en kommune, hvor skat og service svarer til deres præferencer. Eksempelvis kan den borger, der ønsker et højt serviceniveau og også gerne vil betale for det, slå sig ned i Albertslund, mens borgeren der ønsker lav skat og gerne lever med lav service kan vælge Lejre. Det er den såkaldte Tiebout-effekt.

Et problem er det imidlertid, at borgerne af og til betaler skat til en anden kommune, end den de bor i, uden at kunne være med til at vælge de lokale politikere eller forbruge den pågældende kommunes servicetilbud. Noget sådant gælder f.eks., når kommuner med mange sommerhuse har en høj grundskyld. Fænomenet kaldes "skatteeksport", fordi kommunen har en skatteindtægt, der betales af andre kommuners borgere. Noget lignende ville være tilfældet, hvis man indførte bompenge eller vejafgifter i København og lod provenuet tilfalde Københavns Kommune.

Et modsatrettet problem opstår, hvis en kommunes service forbruges af andre kommuners borgere, og det vil i høj grad være tilfældet med Københavns kollektive trafik. Her skal der altså leveres en service til andre kommuners borgere, som de ikke skal betale underskudsdækning for via skatten, ligesom de gør i dag. Derfor må Københavns Kommune enten flytte ressourcer fra andre områder til busdriften, eller også må busdriften skæres ned. Skattestoppet og det nye stop for stigninger i taksterne på kollektiv trafik, der er en del af kommunalreformen, gør det umuligt at hæve indtægterne. Videre kan Københavns Kommune så vælge at tage hensyn til helheden i det kollektive trafiksystem, eller man kan vælge primært at tilgodese egne borgere på bekostning af pendlere fra andre kommuner. Resultatet er i værste fald, at der ikke længere er plads til alle i busserne.

Der er dog i nogen grad tale om en tilbagevenden til gamle forhold. Før der var noget, der hed et fælles trafikselskab, havde Københavns Sporveje ganske vist aftaler med Københavns nabokommuner om, at visse buslinjer var ført ind i deres område. Men den generelle holdning var, at omegnskommunernes borgere ikke skulle "nasse" på det københavnske trafiksystem. Derfor fandt man mange sporvejsendestationer i en afstand af cirka en halv til en hel kilometer fra kommunegrænsen! Her kan nævnes Jydeholmen i Vanløse, Husum Torv, Emdrupvej/Frederiksborgvej (nuv. Emdrup Torv), Toftegårds Plads, Sundbyvester Plads og Backersvej/Formosavej.

Som nogle har påpeget, er det ganske rigtigt sådan, at reglerne er ens for alle kommuner. Men det gælder ikke for alle kommuner, at deres lokale buslinjer i meget høj grad benyttes af pendlere fra andre kommuner. Her står Københavns Kommune i en særlig situation, og resultatet af, hvordan kommunen vælger at løse problemet, vil have betydning for buspassagerer fra hele Hovedstadsområdet. Foreløbigt er man gået til Christiansborg-politikere for at få sagen op.

Kilde: DR København 19.06.06 [http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Politik/2006/06/19/064046.htm], 12.07.06