⛐
Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.
Nyheder ➜ Nyhedsarkiv ➜ 1999 ➜
Stor kvalitetsbonus til Partner Bus
Af Thomas de Laine
HT har nu udbetalt kvalitetsbonus til de entreprenører, der har leveret højere kvalitet end aftalt i perioden marts-maj 1999. Kvaliteten måles for hvert garageanlæg for sig, og i alt fire entreprenører og garager har fået bonus i denne omgang.Langt den største bonus er udbetalt til Partner Bus i Skibby, der kører 20 kontraktbusser for HT. De fik intet mindre end 836.143 kr., og det store beløb skyldes, at Partner Bus nu får bonus for anden gang i træk.
De tre andre var Combus i Hørsholm, der fik 160.533 kr., City-Trafik i Holte, der fik 205.445 kr., og Fjord-Bus i Slangerup, der fik 221.323 kr.
Kilde: HT-pressemeddelelse af 26.08.99