Myldretid

Menu

Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.

NyhederNyhedsarkiv2005

Tilbudsåbning ved VTs 9. udbud

Af Thomas de Laine

8. august var der tilbudsfrist ved VTs 9. udbud af almindelig rutekørsel. 9 selskaber havde afleveret i alt 74 tilbud. Byderne var Østtrafik, De Grønne Busser i Vig, Torben Sørensen i Skælskør, Tema Busrejser, Connex Danmark, Bent Thykjær, Arriva Skandinavien, DitoBus og Gislinge Turistfart.

Den udbudte kørsel udføres i dag af Østtrafik, De Grønne Busser, Torben Sørensen, Connex og DitoBus. De Grønne Busser har alene budt på sin egen kørsel, og DitoBus har som eneste entreprenør budt med busovertagelse og kun med busovertagelse. Tilbudspriserne ligger på mellem 375 og 680 kr. pr. bustime, hvilket dog skal ses i forhold til forskellene mellem de forskellige udbudsenheder.

Udbuddet omfatter, som tidligere omtalt, 11 udbudsenheder med hver 2-4 busser. I alt udbydes 31 busser og ca. 72.400 årlige køreplantimer med virkning fra 1. januar 2006.

Kilde: Oversigt over oplæste tilbud ved VTs 9. udbud, 12.08.05