Myldretid

Menu

Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.

NyhederNyhedsarkiv2004

Trafikinformation integreret på tværs af Øresund

Af Thomas de Laine

Der tales meget om integration på tværs af Øresund, men det er svært for alvor at gøre noget ved det. Trafikken over broen går det dog nogenlunde med, og nu eksisterer der også en hjemmeside, der ikke kun informerer om trafikken på enten den danske eller den svenske side af sundet. Siden begyndelsen af juli har Trafikinfo.dk givet trafikal information om både Københavns- og Skåne-området.

Det er TRAFIKINFO-Samarbejdet, der har inddraget forskellige svenske aktører, så Trafikinfo.dk kan stykke information fra flere svenske såvel som danske kilder sammen til et samlet billede af trafikken i Øresundsbro-området. Det gælder i øvrigt ikke kun den kollektive trafik - også vejene er med. Integrationen af trafikinformationen er sket under EUs såkaldte Interreg-program, der går ud på at skabe større integration i Øresundsregionen.

Trafikinfo.dk har eksisteret i flere år, og hjemmesiden er unik derved, at den går på tværs af transportformerne og både fortæller, hvordan trafikken er her og nu, og hvordan brugerne kan finde vej med både tog, bus, bil, cykel, fly og færge. Dermed er det kun nødvendigt at besøge én hjemmeside, når man skal fra A til B.

TRAFIKINFO-Samarbejdet består af Banedanmark, DSB S-tog, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, HUR, Københavns Amt, Københavns Kommune, Københavns Politi, Vejdirektoratet og Ørestadsselskabet.

Kilde: Pressemeddelelse fra HUR 05.07.04