Af Thomas de Laine

Forslaget går ud på, at man fremover kan få tilladelse til at etablere fjernbusruter, hvis blot man er godkendt som busvognmand. En rute skal gå over mindst to amtsgrænser for at være en fjernbusrute, men ellers er der næsten ingen regler. Der skal dog køres mindst én ugentlig dobbeltur.

Der er i forslaget indbygget en vis beskyttelse af amternes bustrafik inden for amterne og mellem amterne. Det er derfor, en fjernbusrute skal gå over mindst to amtsgrænser. Lokale rejsende (dvs. rejser inden for ét amt eller over én amtsgrænse) kan kun medtages efter aftale med det amtslige trafikselskab.

Forslaget giver dog ikke så store muligheder for hurtige tilpasninger af kørslen. En rutes takststruktur og køreplan kan tidligst ændres efter et halvt år.

Busvognmændene positive men med visse betænkeligheder
Danske Busvognmænd har udtrykt sig positivt over for forslaget. Dog har man en række betænkeligheder, der drejer sig om moms af brobenyttelse, konkurrencesituationen, fleksibilitet og grænsen til turistbuskørsel.

1. Moms
Busvognmændene mener, at de bør undtages for moms af brobenyttelsesafgiften, hvis ruten går over Storebælt. Dette begrundes med ønket om lige konkurrence, da DSB reelt er fritaget moms for brobenyttelsesafgiften.

2. Lige konkurrence
Beskyttelsen af trafikselskabernes kørsel er for stærk, mener vognmændene tilsyneladende. I dag har amterne nemlig også tilladelse til tre- og fire-amtstrafik. Vognmændene tænker her på amternes system af ekspresbusruter i Jylland, X-Bus-ruterne.

Danske Busvognmænd ønsker sig en total liberalisering af fjernbuskørslen og hiver så den gamle pointe om "lige vilkår" frem - naturligvis med henvisning til Combus-sagen. Alle, der kører fjernbusser, må køre for egen regning og risiko. Amternes X-Bus-system lever ikke op til dette. Slet ikke, når de amter, der driver X-Bus-ruterne selv skal give tilladelse til, at private fjernbusruter må betjene inden- og mellemamtspassagerer, som beskrevet.

Vognmændene peger på to løsninger: At tvinge trafikselskaberne til ikke at drive fjernbusruter (læs: nedlægge det populære X-Bus-system) eller give fjernbusruterne tilladelse til at udføre et- og to-amtstrafik.

3. Fleksibilitet
Som nævnt indebærer forslaget, at rute og takster skal være de samme i halve år ad gangen - mindst. Vognmændene peger her på, at forslaget mangler fleksibilitet. Bl.a. ønsker vognmændene mulighed for at konkurrere med "DSB's talrige, kommercielt orienterede pristilbud". Desuden skal der være mulighed for at tilpasse kørslen de aktuelle markedsvilkår.

4. Grænsen til turistkørsel
Vognmændene er heller ikke glade for, at fjernbusruterne kun skal have mindst én afgang pr. uge. De er bekymrede for, at mere eller mindre fast turistbuskørsel i weekenderne i sommerhalvåret vil skyde op og underminere den egentlige fjernbuskørsel. Turistvognmanden, der gør det, vil opnå rutekørslens fordele, nemlig momsfritagelse og fuld refusion af dieselolieafgiften. Vognmændene mener, dette må være en utilsigtet effekt af lovforslaget, og foreslår i stedet en daglig dobbeltur som minimum.

"Man kan forestille sig, at det nye forslag vil få vognmændene til at indstille driften på afgange, der ikke er rentable. Det vil i givet fald gå ud over afgangene på hverdage, som der vil blive færre af. Det kan dårligt siges, at være til fordel for forbrugerne," siger busvognmændenes formand Steen Fris.

Den manglende busterminal i København
Et femte kritikpunkt, der ikke er direkte relateret til lovforslaget, er manglen på ordentlige forhold for fjernbusserne i København. Frigivelse af fjernbusserne vil formentlig føre til, at der oprettes en del nye ruter, og en del af dem vil naturligt tage sit udgangspunkt i København. Men hvor skal de være?

Fjernbusruterne har fået gode terminalforhold fra deres udgangspunkter i Fjerritslev - Ålborg og Århus. Derimod er det ikke lykkedes at få gode og ordnede terminal-forhold i landets hovedstad København. [...] Altså ingen centralt beliggende fjernbusterminal, hvor alle ruter kan udgå fra og hvor der er mulighed for bedst tænkelige omskiftningsforhold til andre trafikmidler.

I Danske Busvognmænds marts-nummer var der en leder om den fjernbusterminal, København ikke har. I april-nummeret diskuteres sagen igen. Men ovennævnte citat er fra en leder i Landsforeningen Danmarks Bilruters blad Bilruten i september 1983! Der er nemlig ikke sket noget i sagen de sidste 20 år.

Vognmændenes problem er, at der ikke er en central busterminal i København. De vil helst have den ved Hovedbanegården, mens Københavns Kommune er ret kolde over for det ønske. Dels må vognmændene selv betale, dels afvises gode placeringer.

I dag holder enkelte fjernbusruter i Bernstorffsgade, mens mange benytter den offentlige parkeringsplads i Ingerslevsgade. Københavns Kommune henviser fjernbusruterne - også de internationale - til Sjælør st. eller Ørestad (eller skal vi kalde den "Ødestad"?). Vognmændene er absolut ikke tilfredse med forholdene, men de sidste 20 års udvikling taget i betragtning, skal vi vist ikke regne med en løsning foreløbig...

Tidligere undersøgelser af fjernbusdrift
"En liberalisering af fjernbuskørslen i Danmark er en del af regeringsgrundlaget. Det er et oplagt sted at give konkurrencen fri. Desuden er fjernbuskørsel et både billigt og godt alternativ," siger trafikminister Flemming Hansen (K). "Der findes ikke nogle undersøgelser om fjernbusdrift i Danmark, men vi ved fra Sverige og Norge, at det her er en god ide."

Stop en halv: Ingen undersøgelser? Transportrådet har lavet to: "Bustrafik i syv europæiske lande" (1998) og "Flere busser i fjerntrafikken" (1998).

Kilder: Bilruten nr. 9/sept. 83; Danske Busvognmænd nr. 3/mar. 02 og nr. 4/apr. 02; ErhvervsBladet 26.03.02; Søndagsavisen 31.03.02