⛐
Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.
Nyheder ➜ Nyhedsarkiv ➜ 2002 ➜
19. oktober bliver metro-dag
Af Thomas de Laine
Så er datoen lagt fast: Lørdag d. 19. oktober åbner dronningen metroens første etape fra Nørreport st. til Lergravsparken og Vestamager. Samtidig vil HUR efter planen gennemføre de første store omlægninger af busnettet, og stambusnettet introduceres i form af to buslinier.Datoen offentliggjordes 12. april - samme dag, hvor der blev indgået aftale om metroens tredje etape, der alligevel ikke bliver højbane i det samme omfang som oprindeligt planlagt. Dette medfører samtidig en fordyrelse af projektet på 390 mill. kr., men det betyder med andre ord også, at man kan regne med, at metroens tredje etape bliver en realitet. Etapen forventes at stå færdig i 2007.
Kilde: TV2/Lorry 12.04.02