Myldretid

Menu

Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.

NyhederNyhedsarkiv2001

Afgørelsen på NTs 7. udbud - udenfor Aalborg

Af Thomas de Laine

Resultatet af udbuddet af bybusserne i Aalborg har tidligere været omtalt på Myldretid. Her følger resten af resultatet af NTs 7. udbud. Kørslen omfattede udover bybuskørslen i Aalborg 17 busser på B- og telebuskontrakter. Resultatet blev som følger:

John Hansen Rute og Turistfart A/S, Arden:
Rute 440 med 1 bus. Ruten overtages fra Tylstrup Busser.

Tylstrup Busser A/S:
Rute 460, 103/483, 360, 361, 362, 363, 480, 481 og 482 med i alt 9 busser. Rute 480 overtages fra Ravnkilde Turistfart og rute 482 fra Niels Kristensen, mens rute 360-363 overtages fra Wulff Bus. De øvrige ruter kører selskabet i forvejen.

Solsidens Turistfart:
Rute 400, 401, 540, 542, 543 og 544 med i alt 6 busser. Rute 400 og 401 kører selskabet i forvejen, mens de øvrige overtages fra Byens Taxi og Turist.

Døstrup-Hobro Turistfart:
Rute 462 med 1 bus. Selskabet kører ruten i forvejen.

Alle kontrakterne gælder fra 23. juni 2002.

Mens prisen på bybuskørslen steg 11,3 mill. kr. årligt eller ca. 10 pct., sparede NT til gengæld penge på udbuddet af ovennævnte lokalruter. Der er tale om 640.000 kr. årligt eller ca. 9 pct.

Tabellen, der kommer fra NTs blad "På Vej" viser antallet af kontraktbusser fordelt på entreprenører ultimo 2001 og efter køreplansskiftet d. 23. juni 2002:

FirmaUltimo 200123. juni 2002
Arriva Scandinavia A/S9046
City-Trafik A/S045
Connex Transport Danmark A/S100100
Tylstrup Busser A/S3237
Byens Taxi og Turist40
Nordtrafik A/S3636
Burskovs Rutebiler88
Vrå Busservice55
Skivum Taxi & Busser77
Wulff Bus51
Jørns Busrejser77
Hals Rutebiler22
Hørby Rute- og Turistfart I/S22
Læsø Rute- og Turistfart22
Solsidens Turistfart26
Skelund Taxi & Busser44
SES Buslinier11
John Hansen, Arden23
Døstrup-Hobro Turistfart11
Niels Kristensen ApS10
Ravnkilde Taxi og Turist I/S10
Skørping Turistfart11
Hollens Buslinier ApS1212
Todbjerg City44
Willumsens Busser11
Als Turistbusser11
I alt331332

Størstedelen af NTs 7. udbudsrunde var de 91 bybusser på A-kontrakter i Aalborg. Disse gik som bekendt til Arriva Danmark og City-Trafik. Andre bydere her var kun Connex Transport og Wulff Bus. Arriva var isoleret set billigst på alle de fire enheder, Aalborgs bybusser var blevet opdelt i, men NT valgte en kvalitetsmæssigt bedre løsning, skriver NT i sit blad.

Kilde: På Vej nr. 4/nov. 01