Myldretid

Menu

Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.

NyhederNyhedsarkiv2001

VATs 5. udbud indledt

Af Thomas de Laine

Vejle Amts Trafikselskab, VAT, har nu udsendt udbudsmaterialet til sin 5. udbudsrunde. Runden omfatter 58 busser på bybusserne i Horsens, Vejle og Fredericia og 4 busser på rute 244 og 907X. Kørslen udgør ca. 208.000 årlige køreplantimer, hvilket er ca. 33 pct. af VATs kørsel.

Udbuddet er opdelt i 5 enheder med fra 1 til 27 busser. Der skal bydes på pakkerne enkeltvis, men de kan også kombineres. Bybuskontrakternes løbetid er 6 år fra 30. juni 2002, mens kontrakterne for regionalruterne løber 4 år fra 23. juni 2002. Der er tilbudsfrist 10. september 2001 kl. 10.

VAT udvælger det økonomisk mest fordelagtige tilbud ud fra en samlet vurdering af pris, busstandard, reservekapacitet, serviceniveau, organisation, ledelse, driftsovervågning, arbejdsmiljø, busudskiftningstakt og erfaring mht. kollektiv trafik. Det er ikke oplyst, hvornår afgørelsen falder, men tilbuddene skal være bindende til 15. januar 2002.

Kilde: Pressemeddelelse fra VAT (http://www.vat.dk/presse36.htm, 08.06.01)