Af Thomas de Laine

Stiger kontraktbetalingen, hvad der altså kan forventes, skal de amtskommunale trafikselskaber hente pengene et andet sted. Der er to muligheder, nemlig ved takststigninger eller ved forøgede tilskud. Salget af Combus kommer med andre ord til at koste enten passagererne eller skatteborgerne penge. Nye kontrakter til en højere pris end de nugældende vil dog først komme, efterhånden som de eksisterende udløber. Det vil typisk vare 1-6 år fra nu af.

Man kan så diskutere, om denne prisstigning er rimelig. På den ene side kan man frygte, at Arriva vil udnytte sin monopolstilling til at sikre sig en ekstra stor profit. På den anden side har Combus med sine lave tilbud været med til at presse priserne ned på deres nuværende niveau. Den truende konkurs i Combus og den dårlige økonomi hos konkurrenterne kan tages som udtryk for, at amterne i dag betaler alt for lidt for kørslen. Set i det lys er der nok tale om en sund prisstigning.

Arriva hænger indtil videre på Combus' underskudsgivende kontrakter. Det forventes dog, at man kan indhente nogle rationaliseringsgevinster ved at sammenlægge de to selskaber. På den anden side af sommeren forventer Arriva Danmark, at Combus og Arriva kører fra samme anlæg, har fælles hovedkvarter mv.

Pressehistorier om billetpriser
I fjernsynet blev prisstigningerne fremlagt som om, Arriva nu ville sætte billetpriserne op. Det skal understreges, at Arriva ikke selv kan sætte billetpriserne op. Som det er i dag, kører Arriva og andre busselskaber på entreprenørkontrakter for de amtskommunale trafikselskaber. Kontraktbetalingen fastsættes ved licitation, hvor den, der afgiver "det økonomisk mest fordelagtige tilbud", får opgaven. Billetindtægterne afleverer busselskaberne så til trafikselskaberne. På længere sigt, nemlig efterhånden som de nuværende kontrakter udløber, kommer kontraktbetalingen nok til at stige. Men hvis billetpriserne stiger, er det trafikselskabernes - måske nødtvungne - beslutning.

Konkurrencestyrelsen ser på priserne
Efter købet af Combus har Arriva Danmark ca. 55 pct. af buskørslen i Danmark, hvoraf de 32 pct. er købt med Combus. Nærmeste konkurrent er Connex Transport, der har 14 pct., mens City-Trafik er tredjestørst med 6 pct. De øvrige ca. 150 mindre busselskaber kører tilsammen de resterende 25 pct.

Niels Rytter, der er kontorchef i Konkurrencestyrelsen, siger til Børsen 17. januar, at man har skærpet overvåningen af markedet. Han mener dog ikke, at der for tiden er grund til at frygte markedsdominans eller manglende konkurrence. "Amternes trafikselskaber og HT bestemmer jo selv, hvorledes de vil udbyde kørslen. (...) De bestemmer jo omfanget af kørselskontrakterne og længden på kontrakterne," siger han.

EU-Kommisionen skal godkende salget
Arriva har betinget sig, at der ikke bliver problemer med EU-Kommisionen. Foreligger en godkendelse ikke senest d. 1. april, kan salget gå tilbage. Kommisionen undersøger nu både den første redning fra konkurs i juni 1999 og den seneste fra december 2000, der skal gøre salget muligt. Finder kommisionen, at der er tale om ulovlig statsstøtte, kan den kræve støtten tilbagebetalt. Kommisionen afslutter tidligst sin undersøgelse af Combus-sagen midt i februar.

Sagen stopper dog ikke nødvendigvis her. Selvom EU-Kommisionen vender tommelfingeren opad, vil brancheforeningen Danske Busvognmænd muligvis tage sagen til EF-Domstolen. Combus har i licitationerne udkonkurreret omkring 100 private busselskaber - noget vognmændene tidligere havde fået lovning på ikke ville ske. Foreningen klagede allerede i efteråret 1999 til kommisionen. Ender sagen hos Domstolen, kan en afgørelse trække ud længe.

Kilder: TV-Avisen 16.01.01 kl. 18:30 og 21:00; Berlingske Tidende 15.01.01; Jyllands-Posten 17.01.01; Børsen 17.01.01