Myldretid

Menu

Billeder

Lineær lørdag: Arriva 1037 som linje 11 på Kettegård Alle, Hvidovre

Arriva 1037 som linje 11 på Kettegård Alle, Hvidovre

Optaget 27. juni 2021 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 1. juli 2023.   Se billedteknik
Kamera: NIKON D7200   Brændvidde: 68 mm (~ 102 mm)   Lukkertid: 1/1250 s.   Blænde: ƒ/8   ISO: 500 - kan være redigeret og beskåret - Skjul

Linje 11 har eksisteret mere end en håndfuld gange i den københavnske bus- og sporvejshistorie. Den nuværende 11'er opstod 27. juni 2021, hvor man opfyldte ønskerne hos en gruppe af tidligere linje 1A-passagerer, som efter omlægningen af busnettet ved Metrocityringens åbning i efteråret 2019 havde mistet den direkte forbindelse mellem Hvidovre og City. Løsningen bestod i at opdele buslinje 10, så delen mellem Rådhuspladsen, Toftegårds Plads i Valby og Vigerslev blev forlænget via Hvidovre Hospital og ad Kettevej til den gamle linje 10-bussløjfe på hjørnet af Kettevej og Avedøre Byvej, mens delen fra Brønshøj Torv til Vigerslev førtes ned til Gl. Køge Landevej og Åmarken st. Linjen mellem Rådhuspladsen og Avedøre Byvej fik linjenummer 11, selvom denne del egentlig havde et vist slægtsskab med tidligere tiders linje 10, hvorimod den tværgående linje mellem Brønshøj Torv og Åmarken beholdt nummeret 10. Arriva kørte fortsat begge linjerne med de Volvo B7RLE-busser, der tilbage i 2009 var blevet leveret til netop linje 10, men december samme år overtog Umove kørslen med nye Yutong-elbusser. Arriva 1037, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, på Kettegård Alle i Hvidovre på premieredagen.

Bussens data, historie og billeder

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Af linje 11   Optaget 27. juni

Tags:

Arriva Säffle (busproducent) Volvo København 2021 Første dag/første tur Lineær lørdag