Billeder ➜
Museal mandag: Københavns Sporveje 772 på Københavns Rådhusplads
Optaget 21. februar 2015 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 3. april 2023. Se billedteknik
Kamera: NIKON D90 Brændvidde: 42 mm (~ 63 mm) Lukkertid: 1/160 s. Blænde: ƒ/6,3 ISO: 500 - kan være redigeret og beskåret - Skjul
8. februar 1965 regnes normalt for datoen for Sporvejshistorisk Selskabs formelle stiftelse. Selskabets 50-årsjubilæum markeredes blandt andet med en stor udstilling på Københavns Rådhus i februar 2015. Ude på selve Rådhuspladsen stod Københavns Sporvejes bus 772 parkeret som blikfang. Bussen er en Leyland Royal Tiger med DAB-karosseri bygget i 1963, og den var af sporvejenes kombinerede én- og tomandsbetjente type. Når den kørte tomandsbetjent, var der indstigning bagest med betaling hos konduktøren. Kørte den enmandsbetjent, skulle man stige ind foran hos chaufføren. På fronten sad et skilt, der kunne klappes op og ned, som indikerede indstigningen - her for tomandsbetjent kørsel.
Bussens data, historie og billeder
Flere billeder: Fra samme lokalområde Optaget 21. februar