Myldretid

Menu

Billeder

City-Trafik 2086 ved Buddinge st.

City-Trafik 2086 ved Buddinge st.

Optaget 2. juni 2004 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 2. juni 2004.

City-Trafiks bus 2086 er en Volvo B10M-60 med DAB-karrosseri. Indvendigt er bussen i "Kryger-design", hvilket vil sige, at den har et specielt arkitekttegnet interiør, som alle nye busser leveret til HT i årene 1985-89 fik. Bus 2086 er da også oprindeligt leveret til HT, nemlig som nr. 1849 i 1988, og var i øvrigt den første vogn i serien. Bussen overgik i 1990 til Busdivisionen, i 1995 til Bus Danmark og i 1999 til Arriva i forbindelse med hhv. divisioneringen, aktieselskabsdannelsen og salget af busselskabsdelen af det gamle HT. I forbindelse med City-Trafiks overtagelse af linie 250S mellem Buddinge, Rådhuspladsen og Lufthavnen i 2000 købte City-Trafik bussen af Arriva, og den blev først udrangeret i maj 2003. City-Trafik har dog ikke skilt sig af med bussen, der altså for tiden er sat i drift igen på linie 200S.

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Af linje 200S   Optaget 2. juni

Tags:

City-Trafik Volvo DAB Buddinge 2004