Billeder ➜ Se billeder fra en bestemt buslinje ➜
Billeder af busser på linje 200S
Her vises alle 29 billeder af busser på linjen gennem tiden:
Busdivisionen 1487 på Lyngby st.
Busdivisionens vogn 1487, en Leyland-DAB 6-1-690/5 fra august 1981, var i 1992-93 totalreklame for Fyns Telefon. Lyngby station.
Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.
Busdivisionen 1041 som linje 200S på Lyngby st.
HTs S-busser var i begyndelsen meget luksoriøst indrettet med tonede ruder, meget komfortable stole, gulvtæpper mv. Set i det lys virkede en Leyland-DAB serie 6 i gammelt ud- og indvendigt design med dejlige røde plasticsæder måske en anelse tarvelig... Linje 200S blev oprettet i april 1991 og blev kørt af Busdivisionen i Gladsaxe, der også husede bus 1041 - en LS 575-690/5 fra 1979. Bus 1041 som linje 200S på Lyngby station. Til højre for 1041 ses 1003 fra samme serie, der holder pause fra linje 170. Foran 1003 ses bagenden af en Volvo B10R-59/Aabenraa (med vognnummer i 1200-serien). Bus 1041 blev udrangeret i 1993.
Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.
Unibus 7060 ved Husum Torv
Unibus 7060, Leyland-DAB 7-1200L årg. 1985, som linje 200S ved Husum Torv. Bussens fortid som rutebil med enkeltedøre mv. afsløres bl.a. af den mindre siderude over forhjulet. Bussen er født til Nordfjends Rutebiler i Hald, men blev i 1994 sat i drift, ombygget til bybus, hos Unibus i København.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 1997.
Unibus 83 ved Gladsaxe Trafikplads
Unibus 83, Leyland-DAB 7-1200B årg. 1987, som linje 200S ved Gladsaxe Trafikplads. Bussen er oprindeligt A.P. Hansen, Roskilde, vogn 11.
Foto: Thomas de Laine, 24. april 1998.
Connex 5139 som linie 200S på Lyngby st.
City-Trafik overtog linie 200S den 23. maj 2004. Forinden trafikerede Connex-linien med et antal Volvo B10BLE/Säffle-busser af årgang 1998 som denne, nr. 5139. Bussen er leveret til Combus i 1998, men overgik med linie 200S og Combus' øvrige københavnske aktiviteter til Connex i 2001. Foto på Lyngby st.
Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004.
City-Trafik 2060 på Lyngby st.
City-Trafik overtog 23. maj 2004 linje 200S, Friheden st.-Lyngby st., fra Connex. Selskabet har anskaffet i alt 13 nye busser til linien, men kun tre af dem er leveret. Indtil videre kører der derfor en 13,7 m Scania OmniLink som lånevogn, nr. 4050, og et antal højgulvsbusser. Her ses bus 2060, DAB 12-1200B årg. 1992, som linje 200S på Lyngby st. Bussen blev oprindeligt anskaffet, da City-Trafik i 1992 overtog linje 9 i København.
Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2004.
City-Trafik 2052 på Friheden st.
City-Trafiks bus 2052 er en DAB 12-1200B fra 1992, der blev leveret, da City-Trafik fra 29. marts 1992 overtog kørslen på linie 9 tilbage i HTs 3. udbud. Her på sine gamle dage er bussen igen ude at rulle på linie 200S, inden de nye Scania-busser leveres. En hel stribe af disse busser trafikerer i øjeblikket linie 200S. Linien overgår 21. juni til sommerkøreplan, så vil man have billeder af serie 12'erne på linie 200S, bør man ikke vente for længe. Bus 2052 som linie 200S på Friheden st.
Foto: Thomas de Laine, 2. juni 2004.
City-Trafik-lånevogn 4050 på Husum Torv
En enkelt lånevogn er det også blevet til, og denne vogn er tilmed af samme type, som de 10 Scania-busser, der mangler at blive leveret. Det er nemlig en 13,7 m lang Scania OmniLink-laventrébus. Bussen, der bærer nummer 4050, har allerede været lånevogn hos Arriva et par gange tidligere - først på linie 150S og senere på linie 4A. Her ses den i trafik på linie 200S på Husum Torv.
Foto: Thomas de Laine, 2. juni 2004.
City-Trafik 2744 i Husum
Linie 200S blev oprettet i april 1991 og følger stadig i dag sin oprindelige rute. Dog kørte linien i en kort periode også mellem Lyngby og Klampenborg stationer. 1991-94 blev linien kørt af Busdivisionen i Gladsaxe, 1994-98 af Unibus i Avedøre og 1998-2001 af Combus i Valby. Fra 2001 og til 22. maj 2004 stod Connex for kørslen på den tidligere Combus-kontrakt. Siden 23. maj har City-Trafik betjent linien. De tre Volvo B12BLE/Aabenraa i 13,7 m-version til linie 200S var i trafik allerede fra overtagelsesdagen. Busserne har numrene 2742-2744, og her er det nr. 2744 på linie 200S på Islevhusvej ved Husum st.
Foto: Thomas de Laine, 2. juni 2004.
City-Trafik 2086 ved Buddinge st.
City-Trafiks bus 2086 er en Volvo B10M-60 med DAB-karrosseri. Indvendigt er bussen i "Kryger-design", hvilket vil sige, at den har et specielt arkitekttegnet interiør, som alle nye busser leveret til HT i årene 1985-89 fik. Bus 2086 er da også oprindeligt leveret til HT, nemlig som nr. 1849 i 1988, og var i øvrigt den første vogn i serien. Bussen overgik i 1990 til Busdivisionen, i 1995 til Bus Danmark og i 1999 til Arriva i forbindelse med hhv. divisioneringen, aktieselskabsdannelsen og salget af busselskabsdelen af det gamle HT. I forbindelse med City-Trafiks overtagelse af linie 250S mellem Buddinge, Rådhuspladsen og Lufthavnen i 2000 købte City-Trafik bussen af Arriva, og den blev først udrangeret i maj 2003. City-Trafik har dog ikke skilt sig af med bussen, der altså for tiden er sat i drift igen på linie 200S.
Foto: Thomas de Laine, 2. juni 2004.
City-Trafik 2753 på Rødovre st.
To af City-Trafiks Scania OmniLink'er på linje 200S på Rødovre st. Forreste bus er nr. 2753. City-Trafik købte 10 busser af typen ved overtagelsen af linjen i 2004.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.
City-Trafik 2758 ved Husum st., København
City-Trafik 2758, Scania OmniLink årg. 2004, som linje 200S ved Husum st.
Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2007.
Anchersen Rute 3201 på Gladsaxe Møllevej
Anchersen Rute kører et par ekstrature på linje 200S alle hverdagsmorgener. Ekstrabussen kører fra Rødovre Centrum kl. 8.00 med ankomst på Gladsaxe Trafikplads 21 minutter senere. Kl. 8.29 returnerer bussen fra Gladsaxe Trafikplads for at ankomme til Rødovre st. kl. 8.50. Bus 3201, Mercedes-Benz O.530K årg. 2007, som linje 200S skal til at svinge fra Gladsaxe Møllevej ind på trafikpladsen.
Foto: Jeppe Steensgaard, 25. februar 2009.
Anchersen Rute 3201 ved Gladsaxe Trafikplads
Anchersen Rute 3201, Mercedes-Benz O.530K årg. 2007, ved Gladsaxe Trafikplads inden afgang som linje 200S-ekstra til Rødovre st. Tidligere har Arriva udført denne ekstrakørsel med DAB-servicebusser.
Foto: Jeppe Steensgaard, 25. februar 2009.
Anchersen Rute 3208 på Gladsaxe Møllevej ved Gladsaxe Trafikplads
Anchersen Rute 3208 ved Gladsaxe Trafiksplads inden afgang som ekstravogn på linje 200S.
Foto: Jeppe Steensgaard, 18. marts 2009.
Anchersen Rute 3208 på Gladsaxe Trafikplads
Anchersen Rute 3208, Mercedes-Benz O.530K årg. 2009, som ekstrabus på linje 200S på Gladsaxe Trafikplads.
Foto: Jeppe Steensgaard, 18. marts 2009.
City-Trafik 2755 ved Husum Torv, København
City-Trafik 2755, Scania OmniLink årg. 2004, som linje 200S ved Husum Torv.
Foto: Sikandar Sahil, 20. december 2009.
City-Trafik 2756 ved Husum Torv, København
City-Trafik 2756, Scania OmniLink årg. 2004, som linje 200S på Islevhusvej ved Husum Torv.
Foto: Thomas Weidekamp, 1. april 2011.
City-Trafik 2755 på Gladsaxe Ringvej
City-Trafik 2755, Scania OmniLink årg. 2004, som linje 200S på Gladsaxe Ringvej
Foto: Thomas de Laine, 25. april 2011.
City-Trafik 2759 på Gladsaxe Møllevej, Gladsaxe
City-Trafik 2759, Scania OmniLink årg. 2004, som linje 200S på Gladsaxe Møllevej nær Gladsaxe Trafikplads.
Foto: Thomas de Laine, 25. april 2011.
Arriva 1994 ved Friheden st., Hvidovre
Da Arriva 23. oktober 2011 overtog linje 200S fra City-Trafik, fulgte det meste af linjens materiel med. Blandt de overtagne busser var City-Trafiks bus 2757, en Scania OmniLink årg. 2004, som nu er ommærket til Arriva nr. 1994. Her ses bussen en uge efter overtagelsen ved Friheden st.
Foto: Thomas de Laine, 30. oktober 2011.
Arriva 1992 ved Friheden st., Hvidovre
Arriva 1992 (ex. City-Trafik 2755), Scania OmniLink årg. 2004, som linje 200S ved Friheden st.
Foto: Thomas de Laine, 30. oktober 2011.
Arriva 1995 ved Friheden st., Hvidovre
Arriva 1995 (ex. City-Trafik 2758), Scania OmniLink årg. 2004, som linje 200S ved Friheden st.
Foto: Thomas de Laine, 30. oktober 2011.
Arriva 1530 ved Rødovre st.
Arriva 1530, Scania OmniLink årg. 2005, som linje 200S ved Rødovre st. Bussen hører egentlig til på linje 2A.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2014.
Arriva 1206 ved Friheden st.
Arriva 1206, Scania CityWide årg. 2013, blev oprindeligt leveret til linje 6A, men bussen overførtes i foråret 2015 til linje 200S. De røde hjørner er derfor blevet overklæbet med blå, men der er alligevel lidt identitetsforvirring: Bemærk A-busreklamen i sideruden og det tilbageværende stykke rødt hjørne over forruden. Friheden station.
Foto: Peter Hobel, 10. april 2015.
Arriva 1502 ved Friheden st.
Arriva 1502, en MAN NL313 Lion's City CNG-gasbus fra 2014, blev overført fra linje 6A til linje 200S i foråret 2015, hvor linje 200S fik ændret betjeningen af Avedøre Holme som følge af bortfaldet af linje 18. Her ses den tidligere linje 6A-bus ved Friheden st. som linje 200S. I baggrunden en tidligere linje 18-bus på den nye linje 8A. Bus 1502, der på fototidspunktet nærmede sig sin 1 års fødselsdag, har dermed både nået at være i drift i helgul, med røde hjørner og med blå hjørner...
Foto: Peter Hobel, 10. april 2015.
Arriva 1412 ved Husum Torv, København
Arriva 1412, DAF SBR4000/Jonckheere årg. 2008, som linje 200S på Frederikssundsvej ved Husum Torv. Bemærk linjens nye destination "Buddinge st.", som den blev afkortet til i januar 2017. Bus 1412 overtog Arriva sammen med linje 600S fra Umove i december 2016, men linje 600S fik samtidig indsat nye busser. De overtagne vogne har i første omgang ikke været i trafik hos Arriva, men de vil finde vej til bl.a. linje 200S, hvor de erstatter lidt ældre busser. 1412 er identisk med den tidligere Umove/Fjord-bus vogn 7472.
Foto: Thomas de Laine, 9. april 2017.
Arriva 1665 som linje 200S på Tårnvej ved Rødovre Centrum
HT oprettede linje 200S som trafikselskabets fjerde S-buslinje ved sommerkøreplansskiftet 2. juni 1991. Linjen udgik fra Friheden st. og kørte via Hvidovre Hospital, Rødovre st., Rødovre Centrum, Husum Torv, Gladsaxe Trafikplads og Buddinge til Lyngby st. Ruten har egentlig ikke været ændret meget i de forløbne 32 år, men det bør nævnes, at linjen i 1994-95 var forlænget til Klampenborg st. i myldretiderne, at den siden 2010 fortsætter til Avedøre Holme i myldretiderne, og at den i 2017 blev afkortet fra Lyngby st. til Buddinge st. Den kan ventes afkortet yderligere et stykke, nemlig til Gladsaxe Trafikplads, i forbindelse med Ring 3-letbanens åbning. Det var HTs egen busdivision, der kørte linjen fra oprettelsen, og det var med Leyland-DAB serie 8-busser stationeret på garageanlægget i Gladsaxe. 1994-98 stod Unibus for kørslen, som derefter overgik til Combus, hvis busser og linjer overtoges af Connex i 2001. City-Trafik vandt linjen med virkning fra 2004 og kørte frem til foråret 2012, hvor den måtte afleveres til Arriva, som stadig kører på linjen. Materiellet har skiftet en del, hovedsageligt ved kontraktskiftene i 1994, 1998 og 2004, men i de seneste år har Arriva rokeret busser mellem linje 200S og andre linjer et par gange. I nogle år optrådte flere af de Volvo B12BLE/Vest-busser, Arriva i 2017 overtog med linje 5A fra Keolis, således på 200S, men de er efterfølgende udvekslet med lidt nyere Scania OmniLink-busser. Her er det 1665 (opr. Nettbuss 8465), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, på Tårnvej i Rødovre.
Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2021.
Arriva 1095 ved Rødovre st.
Arriva 1095, Scania OmniLink årg. 2011, på vej ind i busterminalen ved Rødovre st. I efteråret 2024 er linje 200S stort det eneste sted i Movialand, man stadig kan finde de engang så talrige OmniLink'er.
Foto: Thomas de Laine, 6. april 2024.