Af Thomas de Laine

Den anden generation af S-tog var bygget af Frichs og Scandia og var på mange måder baseret på samme teknik som førstegenerationstogene. Togene var DSBs første røde tog udover lyntogene, og de blev derfor også kendt som "de røde S-tog". De kunne køre 100 km/t og accelerere 0,72 m/s².

Firevognstog af 2. generation på Nørrebro station 31. juli 2003. Foto: Thomas de Laine.

Som de øvrige S-togsgenerationer kørte togene på 1500 V jævnstrøm, der for sidste gang med andengenerationstogene kom til toget via en traditionel pantograf. Pantograferne var på disse tog placeret i forsænkninger i taget, således at man senere kunne spare på tunnelstørrelsen, når tunnelbanerne skulle anlægges (vi venter stadig!).

De første vogne indsattes i den almindelige drift 15. marts 1967, og det sidste andengenerationstog på S-banen kørte 3. februar 2007 - næsten 40 år senere.

Der blev bygget i alt 556 andengenerationsvogne fordelt på følgende typer:

• 213 motorvogne litra MM
• 206 styrevogne litra FS
• 7 styrevogne med 1. klasse litra AS
• 65 motorvogne uden førerrum litra MU
• 65 mellemvogne litra FU

MM- og MU-vognene blev bygget hos Frichs i Århus, mens FS-, AS- og FU-vognene byggedes hos Scandia. Scandia-vognene fik dog bogier bygget hos Frichs, mens de Frichs-byggede vogne fik indretning hos Scandia. Bogierne blev licensproduceret, idet de egentlig var konstrueret af Wegman og Co. i Kassel i Tyskland, der også leverede bogier til de første 20 togsæt.

De syv vogne med 1. klasse skulle bruges i forbindelse med elektrificeringen af strækningen Holte-Hillerød, hvis brugere man ikke mente kunne undvære den fine vognklasse. Det var dog upraktisk med ordningen, da vognene nødvendigvis måtte indsættes på Hillerød-linjen og vende på København H, og i 1972 blev 1. klasse afskaffet igen. Vognene kørte dog videre, blot som 2. klassesvogne.

Andengenerationstogene leveredes over ni omgange, der fra tid til anden betegnes som 6.-14. levering (1.-5. levering var førstegenerationstogene):

6. levering var 45 tovognstog (MM-FS og MM-AS), der kom i 1966-67
7. levering var 30 tovognstog (MM-FS), der kom i 1968
8. levering var 36 tovognstog (MM-FS), der kom i 1969
9. levering var 30 tovognstog (MM-FS), der kom i 1970
10. levering var 24 tovognstog (MM-FS), der kom i 1971
11. levering var 24 tovognstog (MM-FS), der kom i 1972-73
12. levering var 24 tovognstog (MM-FS), der kom i 1973-75
13. levering var 40 tovognstog (MU-FU), der kom i 1975-76
14. levering var 25 tovognstog (MU-FU), der kom i 1977-78

MU-FU-sættene i 13.-14. levering indsattes i 65 tovognstog af 10.-12. levering, således at der opstod 65 fast sammenkoblede firevognstog. I driften har andengenerationsvognene været anvendt regelmæssigt som både to-, fire-, seks- og ottevognstog.

Vognene var, med undtagelse af de syv 1. klassesvogne, indretningsmæssigt opbygget ens, således at alle vogne havde tre dobbeltdøre og i alt fire kupeer med tværsæder. Vognene med førerrum havde op mod førerrummet kun et enkelt fag sæder, mens der var to fag i alle andre kupeer. Sæderne var delvist opstillet med 2+3 i bredden frem til og med 11. levering, der også havde plasticbetræk på sæderne, mens de senere leverede vogne, herunder alle MU-FU-sæt, udelukkende havde 2+2-opstillede sæder med stofbetræk. De første leveringer havde kun indvendige skydedøre ved den midterste perron, mens senere tog fik det ved alle.

1. klassesvognene adskilte sig ved kun at have to dobbeltdøre, en kupe i hver ende med to fag sæder og en kupe i midten med tre fag. Der var ekstra stor afstand mellem sæderne og sidevinduerne i disse vogne, og i modsætning til de samtidigt leverede MM- og FS-vogne havde de kun 2+2-sædeopstilling i bredden. 1. klassesvognene var i øvrigt apteret noget mere luksoriøst og havde stofbetræk på sæderne. Efter nedklassificeringen skete der ikke de store forandringer med vognene, men gennem senere renoveringsprojekter blev forskellene i aptering og sædebetræk stort set fjernet.

Et tovognstog, MM-FS eller MM-AS, var 40,54 m langt, mens et firevognstog MM-FU-MU-FS var 81,22 m langt. Andengenerationstogene var 3,02 m brede. Togene havde altid FS-enden (eller AS-enden) mod nord, når de holdt på Hellerup station. Afhængig af sædeopstilling mv. havde et tovognstog 114-130 siddepladser, mens et firevognstog havde 244-260 siddepladser.

Fra midten af 1980'erne gennemgik andengenerationsvognene flere renoveringsprogrammer. I første runde fik togene bl.a. ændret frontruderne, så de ikke fulgte med rundt om hjørnerne, og frontruderne fik en kraftig ramme i metal, mens de før havde været gummiindfattede. Samtidig ændredes dørene og dørlukningen, afgangssignalet blev ændret, og der kom et signal med fem biplyde, når dørene blev frigivet. Det blå plasticsædebetræk udskiftedes desuden til stribet stofbetræk. Hertil kom montering af udstyr for lastuafhængig acceleration, der var en forudsætning for den nye S-togskøreplan fra 1989, hvor køretiderne blev strammet op.

I en efterfølgende renoveringsrunde blev togene indvendigt beklædt med folie i forskellige farver på væggene, således at hver vogn havde sine egne indvendige farver. Togene fik også det meget spraglede sædebetræk, de kørte med resten af de år, de var i drift. Mønstret i betrækket skulle gøre det vanskeligt at lave grafitti, der kom til at ligne noget, på det, og betrækket var desuden beskyttet mod opskæring ved, at der var indvævet ståltråd i det.

De 65 firevognstog gennemgik endelig i begyndelsen af 1990'erne den såkaldte RENO2-renovering, hvor der bl.a. etableredes vinduer i gavlenderne mellem vognene, så det var muligt at se fra den ene vogn ind i den næste. De samme vogne fik linje- og destinationsskilte over én dør på hver vognside, ændret indvendigt loft og forskellige andre ændringer. Et mindre antal af disse togsæt fik i 1990'erne desuden omdannet én kupe i MM- og FS-vognene til flexrum.

De første andengenerationsvogne blev udrangeret allerede i begyndelsen af 1970'erne som følge af uheld. Systematisk udrangering begyndte dog først i 2000 i takt med levereringen af nye fjerdegenerationstog. De ældre tog blev udrangeret først, og da der fra omkring 2003 derfor var meget få tovognstog tilbage i drift, ophørte man med at bruge tovognstog som en enhed i oprangeringen, og der kørte således ikke længere tovognstog på linje F og F+ (den senere ringbane).

Udrangeringen af de sidste tog kom til at trække noget ud af flere årsager, så det sidste andengenerationstog kom til at køre hen mod et år efter leveringen af det sidste fjerdegenerationstog. I december 2006 brød en sag om asbest i andengenerationstogene ud, og de tilbageværende 13 firevognstog blev taget ud af drift og undersøgt. De blev dog frikendt på nær et enkelt togsæt, og i begyndelsen af januar 2007 kørte de igen nogle ganske få dage frem til og med lørdag 6. januar. En måned senere, lørdag 3. februar, gennemførtes to ordinære dobbeltture med andengenerationstog som et afskedsarrangement, hvorefter andengenerationstogene er veteranmateriel.

Numre

MM-vognene havde numrene 7501-7507 og 7601-7806, mens FS-vognene havde nummer 7001-7007 (de syv tidligere AS-vogne) og 7101-7306. MU-vognene havde numrene 8501-8565, mens FU-vognene havde nummer 8001-8065.

Som absolut hovedregel var alle MM-FS hhv. MU-FU parret, så forskellen mellem vognnumrene var 500, altså f.eks. MM 7609-FS 7109 eller MU 8561-FU 8061. MU-FU-vognene blev indkoblet i eksisterende MM-FS-togsæt, således at sidste ciffer i alle vognnumrene var ens, altså eks. MM 7792-FU 8032-MU 8532-FS 7292. En del skæve parringer er dog forekommet.

På grund af udrangeringer i forbindelse med uheld, brande mv. har et par vogne skiftet identitet. En enkelt motorvogn, MM 7699, har endvidere oplevet at skifte køn for at blive til styrevogn FS 7293. Denne vogn beholdt hele sin levetid forsænkningen i taget, hvor pantografen sad.

Bevaret materiel

DSB-Jernbanemuseet har bevaret vognene MM 7781, FU 8021, MU 8521 og FS 7281. Tidligere er vogntogene MM 7501-AS 7001 og MM 7609-FS 7109 udtaget til bevaring, og renovering af førstnævnte tovognstog har været igang, men disse vogne er blevet ophugget cirka maj 2007, da de indeholdt asbest.

MM 7806 har siden 2004 været udstillet på Jernbanemuseet i Odense, hvor også FS 7302 skal opbevares.

Dansk Jernbane-Klub har bevaret vognene MM 7795, FU 8035, MU 8535 og FS 7295.

Artiklen er flyttet til Myldretid april 2021 fra den nu nedlagte hjemmeside Bybane.net.

Kilder:

Løvborg, Eilert & Peter Mogensen (red.): DSB materiel i drift. 1. udgave. DSB materiel, København 1996.

Olesen, Thomas Nørgaard: Lokomotivfabrikken Frichs. Dansk Jernbane-Klub, København 2005.

Poulsen, John: Københavns S-bane 1934-1984. Bane Bøger, København 1984.

Stilling, Jakob: 30 år med røde S-tog. I: Jernbanen, nr. 2, februar 1998, s. 23-25.