Nyt dødsfald i metroen
Thomas de Laine (skrevet 2003-08-31 16:28) | | Link | Tidligere på året faldt en ung mand ned fra rulletrapperne på Kgs. Nytorv st. og døde af det. Tidligt i morges fandt en lignende ulykke sted på Nørreport st., skriver Ritzau. Der var ingen vidner til ulykken, så de nærmere omstændigheder kendes ikke. "Optagelser fra overvågningsvideoen viser, at den unge mand styrtede ud over gelænderet på stationens øverste rullende trappe. Han må have mistet balancen, skønner politiet foreløbig," skriver tv2.dk. Det giver endnu en gang anledning til at overveje, om der ikke burde være en afskærmning mellem perronen og trapperne. Allerede inden metroen åbnedes blev der i flere sammenhænge peget på, at ting (og mennesker) kunne falde eller kastes ned på perronerne, med alvorlig personskade til følge. Der er således allerede sket to dødsfald på denne måde. http://kortlink.dk/2q http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=117868 http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=216822 Med venlig hilsen Thomas de Laine |
Der kan ikke skrives nye indlæg til dette emne.
|