Jobopslag - engageret analytiker til HUR
Jesper KD (skrevet 2006-06-08 11:14) | | Link | Hej alle Måske der er nogle, der kunne være interesserede, og som har de rette kompetencer og kvalifikationer? Ansøgningsfrist allerede nu på mandag. Mvh. Jesper ----- HUR søger engageret analytiker til busdriften Driftsopfølgningssektionen (DOS), som arbejder med en række forskellige opgaver omkring driften af busserne, søger en ny initiativrig medarbejder med lyst og evne til at arbejde selvstændigt. Du skal synes, at kollektiv trafik – og navnlig busproduktet – er spændende. Du skal samtidig have lyst til at løse opgaver på flere organisatoriske niveauer: Det er f.eks. dig, som udarbejder statistikker på basis af data fra udgåede busture, kvalitetsbrist, kundemålinger, kundeklager m.m. Du omsætter disse data til ledelsesinformation og har medansvar for at definere fokusområder samt følge op. Du skal være i stand til at forestå rapportering samt kommunikere sammenhænge på en ukompliceret måde. Metode og fremgangsmåde – er dit valg. Det er også dig, som er ”med i marken”, tager telefonen, laver sagsbehandling, ser nye muligheder, kommer med forslag og er en god kollega. I DOS lægger vi vægt på korpsånd, samarbejde, godt humør og – frem for alt – initiativ og vilje til at nå mål og resultater. Du er formentligt uddannet på en højere læreanstalt – men det er ikke afgørende, hvilken uddannelse, du har. Det vigtigste er, at du viser energi, initiativ og kan samarbejde med kollegerne. Vi forventer, at du § Er fortrolig med Microsoft Office-pakken § Er i stand til at omsætte teoretisk viden til praksis § Kan omsætte statistiske data til operationelle informationer § Kan følge op på udvalgte nøgletal § Er handlingsorienteret og omhyggelig § Er indstilles på at arbejde med alle de opgaver, afdelingen skal løse § Vil samarbejde – om såvel praktiske som teoretiske opgaver Vi tilbyder: § Et spændende job med rum for personligt initiativ og udvikling § En udfordrende hverdag – i livlige omgivelser med gode kolleger § Individuel løn – i henhold til gældende overenskomst § Fleksibel arbejdstid § Kantineordning Du kan kontakte sektionschef Henry Carlsen på telefon 3613 1710 og høre nærmere om stillingen. Tiltrædelse snarest. Din ansøgning ser vi gerne senest mandag den 12. juni kl. 12.00 – vedlagt CV, kopi af eksamensbeviser samt evt. udtalelser – fremsendt til: Hovedstadens Udviklingsråd HUR@hur.dk Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby att: personalechef Birgit Langkjær mærk ansøgningen – analytiker til DOS
|
Der kan ikke skrives nye indlæg til dette emne.
|